Samfund

Luftbilleder afslører kilometerlange minkgrave tæt på badesø: - Folk er rystede 

Søndag demonstrerede 200 borgere imod minkgrave.

En sødelig lugt rammer Mogens Bangshøj Leth, når han går ud ad sin dør i Nørre Felding ved Holstebro.

Det er lugten af døde mink.

Mogens Bangshøj Leth genkender den, fra når der pelses mink i området.

I de her dage giver den velkendte lugt ham uro i kroppen.

Omkring 200-300 meter fra hans hjem lyser himlen op, mænd går rundt i hvide heldragter og store gravkøer graver lange render.

På militærområdet skal der graves 2,5 kilometer render, som hver er tre meter brede og 2,5 meter dybe, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Render, der skal fyldes med cirka tre millioner døde mink.

- Det virker voldsomt på mig. Det er som at se en film, hvor folk går rundt i rumdragter, siger Mogens Bangshøj Leth til TV 2.

Mogens Bangshøj Leth er ikke den eneste, der er utryg.

Holdt et minuts stilhed for badesø

Nedgravning af de døde mink sker tæt på den lokale badesø Boutrup Sø. Søndag klokken 14.15 blev der annonceret en demonstration mod mink-nedgravningen i den lokale Facebookgruppe, som 1000 mennesker er en del af.

En time senere var omkring 200 mennesker mødt frem.

Der var mødt mange op til søndagens demonstration ved Boutrup Sø til trods for kort annoncering.

I samlet flok gik de mod Boutrup Sø, der af Visit Nordvestkysten beskrives som ”en uforstyrret og idyllisk sø, hvor man kan være heldig at se en hjort eller en bæver”.

Per E. Østergaard, der er medlem af Nørre Felding borgerforening, var en af dem, som var med i demonstrationen. Han er fortørnet over myndighedernes beslutning om at grave døde mink ned så tæt på søen.

- Folk er rystede og harme. De spørger, hvor demokratiet er blevet af. Det er som om, det her er sket i nattens mulm og mørke. Jeg fatter ikke, at en stat kan arbejde sådan, siger Per Østergaard til TV 2.

Ved søen blev der holdt taler og holdt et minuts stilhed. For når minkene er blevet begravet, forventer borgerne, at de har badet i søen for sidste gang.

- Det var tragisk og meget uhyggeligt, siger Per Østergaard.

Vagter bevogter minkgrave

Det var fredag aften, at Mogens Bangshøj Leth begyndte at lægge mærke til, at noget ikke var som det plejer.

Ovre på militærområdet lyste himlen op.

Han slog det i første omgang hen med, at det nok var en øvelse, men i løbet af lørdagen begyndte han at undre sig mere og mere.

Om morgen blev der læsset gravemaskiner af på området og der kom flere og flere mennesker til. Om aftenen så han i TV MIDTVEST, at der skulle graves mink ned ved Holstebro og Krarup.

- Der vidste jeg, hvad der var ved at ske, siger Mogens Bangshøj Leth.

Helikopterbilleder fra militærområdet som TV 2 er i besiddelse af, og som du kan se i toppen af artiklen, viser, hvordan flere gravkøer graver render og fodrer dem med kalk, der skal indkapsle de flere millioner døde mink.

Billederne viser også, hvordan militæret holder øje med, hvem der kommer ind og ud.

- Det er helt vildt, hvor mange der er derovre. Der er vagter på, fortæller Mogens Bangshøj Leth.

Mænd i hvide heldragter står befinder sig på militærområdet ved Boutrup Sø.

Kan vi drikke vand fra brønden?

Som beskrevet tidligere er borgerne i Nørre Felding utrygge over den pludselige invasion. Men de er også bekymret for badesøen og grundvandet.

Per E. Østergaard fortæller, at søen ligger for enden af en bakke, og at minkene bliver begravet på toppen af bakken.

- Jeg tænker, at safterne fra mink siver nedad. Jeg forstår ikke, hvad de tænker på. Der havde ikke været en sag, hvis de havde lagt det de døde mink længere ind på militærområdet og væk fra bebyggelsen.

Hjemme hos Mogens Bangshøj Leth er der også bekymring. Han har en brønd på sin grund, der forsyner ham med vand, og han er usikker på, om han fremover kan pumpe vand op til sig selv:

- Vi ved ikke, om vi kan drikke vandet fra vores brønd for eftertiden.

Ifølge Karsten Aagaard, der er sektionsleder i Fødevarestyrelsen, er der dog ikke noget at være bange for.

- Det er myndighedsundersøgt, sagde Karsten Aagaard kortfattet på et pressemøde søndag.

I midten af billedet ses de lange og dybe minkgrave. I venstre hjørne ses Boutrup Sø.

Vandværker frygter for grundvand

Helt så skråsikker er Susan Münster, der er direktør i Danske Vandværker, ikke.

De døde mink indkapsles godt nok i kalk i forbindelse med nedgravningen, hvilket skal neutralisere bakterier og vira - men hos Danske Vandværker frygter man, at regnvand med tiden vil opløse kalken.

Dermed vil den naturlige forrådnelsesproces af minkene kunne fortsætte:

- Der er tilsyneladende ikke nogen myndighed, som har forholdt sig til eventuelle kemiske processer i forbindelse med, at minkene går i forrådnelse. Det er også værd at notere sig, at drænvand fra almindelige kirkegårde betragtes som spildevand, som der er nogle klare regler for, hvordan skal håndteres, siger Susan Münster til TV 2.

Miljøstyrelsen: Ingen risiko for drikkevandet

TV 2 har spurgt Miljøstyrelsen om de kan garantere, at nedgravningen af mink ikke skader grund- eller drikkevandet, og om de ikke burde have hørt Danske Vandværker, inden de udpegede områderne, hvor minkene skulle begraves.

Miljøstyrelsen ønskede mandag ikke at stille op til interview, men skriver i en kommentar:

- Der er ingen risiko for drikkevandet, eftersom vi har sørget for at placere minkgravene udenfor området, hvor drikkevandet dannes.

Savner information

Tilbage i Nørre Felding sidder Mogens Bangshøj Leth og kan kigge op på den oplyste himmel.

Rent drikkevand eller ej er han træt af, at de ikke engang som nabo har fået at vide, hvad der skete.

- Vi er naboer, og vi har ikke hørt noget. Der er ikke nogen, der har sagt til os, hvad det er, der foregår. Det, synes jeg, er for dårligt.

Søndag erkendte politiet, at kommunikationen kunne have været bedre.

- Der var noget overordnet information, men det er selvfølgelig vigtigt, at vi som lokal myndighed får fortalt borgerne, hvad der rører sig i lokalområdet, og det skal vi selvfølgelig gøre bedre fremadrettet, sagde politiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi til Helle Kyndesen til TV Midtvest.