Coronavirus

Udenlandske eksperter sætter spørgsmålstegn ved dansk fund af mutation

Statens Serum Institut har fundet mutationer i spike-proteinet, der af virus bliver anvendt til at inficere kroppens celler med. Det er også spike-proteinet, man udvikler vacciner imod. Christoffer Hald

Danmark kunne drage stor fordel af viden fra udenlandske forskere, der står i kø for at få adgang til data om mutation, siger dansk Harvard-forsker.

- Det er en meget voldsom udtalelse.

Sådan lyder en af flere reaktioner fra udenlandske eksperter efter de danske sundhedsmyndigheders udmelding om fundet af den nye virusmutation, som har fået navnet cluster-5.

Ordene er Marion Koopmans, og hun er chef for virologi ved Erasmus Medical Center i Rotterdam i Holland, der har analyseret en stor del af prøverne fra udbruddet i de hollandske mink i foråret.

I mediet Stat News forklarer hun, at en enkelt mutation efter hendes opfattelse ikke vil have en så dramatisk effekt som den, de danske myndigheder beskriver – nemlig at cluster-5 i laboratorieforsøg ser ud til at være immun overfor de vacciner, der lige nu er under udvikling mod coronavirus.

Detaljer spiller en rolle, når vi skal vurdere det. Gå ikke i panik

Emma Hodcroft på Twitter

I mediet er hun også citeret for at sige, at hun ikke ved, hvad påstanden er baseret på.

For mens der er offentliggjort nogle informationer om den mutation, som Statens Serum Institut (SSI) har fundet, så er der ifølge Marion Koopmans endnu ikke blevet offentliggjort nok til at understøtte påstanden om, at der er risiko for, at den specielle mutation cluster-5 er modstandsdygtig overfor vacciner.

Ekspert er mere bekymret over dansk håndtering

Også Emma Hodcroft, der er molekylær epidemiolog ved Institut for Social og Forebyggende Medicin i Bern i Schweiz, venter ifølge Stat News på, at der vil blive offentliggjort mere end de 500 genetiske sekvenser af fundet, som Statens Serum Institut indtil videre har givet verden adgang til.

Hun fremhæver, at det næsten aldrig er tilfældet, at en enkelt mutation vil forhindre alle vacciner i at virke. Derfor er hun lige nu mere bekymret for, hvordan selve nyheden er blevet håndteret fra dansk side.

- Det sætter forskere og offentligheden i en meget svær position, når vi har udtalelser som disse, hvor vi har meget lidt information eller kontekst. Disse ting er essentielt aldrig sorte og hvide, siger hun til mediet.

På Twitter skrev hun onsdag, at man ikke skal gå i panik.

- Hvis du ser tweets om SARS-CoV-2 ”mink mutation” i Danmark: - Det kommer alt sammen fra en pressekonference. Vi har ingen videnskabelig kontekst eller detaljer endnu. Detaljer spiller en rolle, når vi skal vurdere det. Gå ikke i panik. Forskere vil opdatere, når der kommer mere info.

Harvard-forsker: Udenlandske eksperter står i kø til data-adgang

Også fra den anden side af Atlanterhavet møder det kritik, at Statens Serum Institut endnu ikke har offentliggjort alle de underliggende datasæt for, at der ifølge de danske myndigheder er opstået mutationer eller genetiske forandringer i virussen i mink.

I Boston på den amerikanske østkyst sidder danskeren Kasper Lange, der er associate professor på Harvard Medical School og på fakultetet på Broad Institute of MIT and Harvard. Han efterlyser i en artikel i Berlingske flere data, og i en mail til TV 2, kritiserer han, at data ikke er blevet frigjort med det samme.

- SSI og det danske samfund kunne drage en kæmpe fordel af, at udenlandske forskere – som står i kø for at få adgang til de danske data – er eksperter på området. Måske er denne mutation set før? Måske er der andre, der har lavet undersøgelse af den? Måske er den ikke så alvorlig, som vi tror?, skriver han.

På et spørgsmål om kritikken af de manglende data oplyste sundhedsfaglig direktør i SSI, Kåre Mølbak, på et pressemøde torsdag, at SSI ”har gjort flere ting,” herunder informeret de internationale meldesystemer om de præcise mutationer, og de forsøg, der er blevet lavet i SSI’s sikkerhedslaboratorium.

- Den risikovurdering, vi har lavet, har vi lagt ud. Og vi er nu ved også at lægge en konkret teknisk beskrivelse af forsøgene frem. Så vi lægger tingene frem så hurtigt, vi menneskelig muligt kan, lød det.

Fredag eftermiddag lød det fra Tyra Krause, afdelingschef i SSI, på et pressemøde for internationale journalister, at det er vigtigt at handle i tide, når det drejer sig om pandemier.

- Det er altid en balance. Man skal ikke altid vente på beviserne, men nu skal vi lave yderligere undersøgelser i forhold til, om det er en reel bekymring, sagde hun.

Blev opmærksomme på cluster-5 i september

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Anders Fomsgaard, der er overlæge og virusforsker på Statens Serum Institut. Det har ikke været muligt.

Men Mads Albertsen, der er professor i biovidenskab på Aalborg Universitet, oplyser til TV 2, at de danske eksperter blev opmærksomme på cluster-5 i Nordjylland i september.

- Men for nyligt er der blevet lavet forsøg, som viser, at der faktisk også var noget at være bekymret over. Det udslagsgivende er forsøgsdata, siger han.

Professoren har sammen med kollegaer fra Aalborg Universitet siden marts stået bag en genetisk kortlægning af hele arvemassen af virus hos personer, der har fået konstateret covid-19.

Coronavirus har nemlig sit helt eget fingeraftryk – små mutationer eller ændringer af virusstammens karakteristik, der gør det muligt at spore smittekæder.

På samme måde har man nu påvist, at 12 personer i august og september var smittet med mink-varianten cluster-5.

Risikovurderinger nævner bekymring for mutationer

Flere risikovurderinger fra Statens Serum Institut har ifølge instituttet selv påpeget en bekymring for en mutation i det såkaldte spike-protein.

Spike-proteinet anvendes af virus til at inficere kroppens celler med og er det, man udvikler vacciner imod.

Sådanne ændringer kan potentielt resultere i reduceret genkendelse af virus i tidligere inficerede individer, hvilket potentielt kan medføre, at flokimmunitet ikke kan opstå, og at vacciner ikke vil virke.

Fra undersøgelse i danske mink

Af dansk undersøgelse 'Epidemiologisk udredning i SARS-CoV-2 smittede minkfarme" fra oktober står der, at der er påvist ændringer i flere områder af virusgenomet.

- (...) Blandt andet det område, der koder for spike-proteinet, som er essentielt for immunitet efter overstået infektion og/eller vaccination. Sådanne ændringer kan potentielt resultere i reduceret genkendelse af virus i tidligere inficerede individer, hvilket potentielt kan medføre, at flokimmunitet ikke kan opstå, og at vacciner ikke vil virke.

Projektgruppen består af en lang række forskere på Københavns Universitet og i Statens Serum Institut, herunder Anders Fomsgaard og Tyra Krause.

Ekspert: - Det er meget exceptionelt

Mads Albertsen oplyser til TV 2, at cluster-5 er opstået i august og september, men at den i de mange prøver, der siden er blevet taget, ikke er blevet set siden midt september.

- Cluster-5 ser ud til at være ny for Danmark.

For Danmark? Har man fundet den specielle mutation andre steder i verden?

- Det kan vi ikke sige, for der er ikke ret mange steder i verden, hvor man analyserer så mange prøver for virussens arvemasse, som vi gør i Danmark.

Ifølge Mads Albertsen analyserer mange lande virussens genmateriale og lægger sekvenserne op i en database, som forskere over hele verden har adgang til - men især England og Australien analyserer mange prøver. Ligesom Danmark.

- Lige nu analyserer vi cirka 25 procent af alle prøver – det sætter os i top fem i verden, som bruger værktøjet aktivt.

Francois Balloux, der er direktør for det genetiske institut ved University College London i Storbritannien, maner ligesom andre udenlandske eksperter til ro, fordi han ikke mener, at mutationen udgør en større risiko for mennesker end de andre mutationer, der allerede er kendt.

Han kalder ikke desto mindre fundet for ”fantastisk interessant.” Årsagen er, at forskerne ifølge ham denne gang har fanget en forandring i ”real time” – altså mens det sker.

- Det er meget exceptionelt. Vi kommer altid for sent, siger han til Stat News og henviser til, at eksperter verden over først opdagede den nye coronavirus, efter at flere mennesker var blevet syge i Wuhan i Kina i december og januar.

Det er fortsat uvist helt præcis, hvordan virussen først blev overført til mennesker.