Spørgsmål og svar om mink og coronavirus: Skal vi begynde forfra med vaccineproduktionen?

Den muterede variant, der nu har smittet tilbage til mennesker, kan være alvorlig, fordi den kan svække effekten af de antistoffer fra en vaccine, som ellers er med til at bekæmpe sygdommen i kroppen.

Det er helt naturligt, at virus muterer – og coronavirus har også gjort det flere gange allerede.

Men ifølge faglig direktør ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak er det et problem, når smitten spreder sig fra mennesker til dyr - og tilbage igen. 

- Når virus skifter vært, altså fra mennesker til mink, kommer det ind i et andet biologisk system, og det giver altså en anden slags mutationer, siger han til DR.

Mutationer opstår ved, at der sker små ændringer i arvematerialet i sygdommen. Og jo flere gange virus kopieres - jo flere, der smittes - jo større er sandsynligheden også for mutationer. 

Nej, siger blandt andre Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, og Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet. 

For vira muterer ofte for at overleve - blandt andet kender man det fra influenzavirussen eller HIV. 

Det overraskende i minkmutationen - og det, der ligger til grund for bekymringen - er, at mutationen har påvirket virussens spikes, som antistofferne fra en vaccine derfor ikke kan genkende.

Spikes er de røde "dutter", man ser på grafiske fremstillinger af et coronavirus. 

Ja, smitten kan inddæmmes, hvis vi holder helt op med at rejse til kommuner og byer nord for Limfjorden, hvor smitten er mest udbredt.

Det mener professor og virolog på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.

- Hvis vi kan forsegle området nord for Limfjorden i en periode, indtil alle mink er væk, og vi har fået stoppet smittekæder blandt mennesker, så er jeg fortrøstningsfuld. Men det er klart, at der skal rulles noget ud nu, inden det breder sig mere, siger han til Avisen Danmark.

Ifølge professoren vil alt andet være ”at lade stalddøren stå åben, så hesten kan slippe ud”.

Minkmutationen har forandret en del af virussen, som vaccinens antistoffer skal læse. Der er tale om de små spikes, der sidder på ydersiden af virussen.

Det er der, benspændet for vaccinen ligger: For hvis antistoffet ikke kan genkende formen på spiket, så virker vaccinen ikke.  

Dog vil et vaccinerespons også bestå af andre immunologiske aktiviteter, som ikke nødvendigvis påvirkes af mutationen.

Sandsynligvis ikke.

Det kommer helt an på, hvordan og hvor meget virussen har forandret sig i mutationen, lyder det fra Søren Riis Paludan og Jan Pravsgaard Christensen. 

Hvor meget den nye mutation påvirker vaccineproduktionen, afhænger ifølge Jan Pravsgaard Christensen også af, om den nye mutation bliver spredt bredt, og af, om mutationen rent faktisk hæmmer vaccineresponset i mennesker.

For hvis den smitter en tilstrækkelig stor del af befolkningen, er det svært at finde testpersoner med den “gamle version” af virussen, der kan teste vaccinerne, og så skal man starte helt forfra med processen, siger han. 

Når vi derimod skal færdigteste en vaccine, er det nemmere at udskifte en komponent, der passer til virussen, og det vil tage kortere tid end at udvikle en ny fra bunden.

Nej, ifølge myndighederne er der ikke noget, der tyder på, at den muterede virus er farligere for den enkelte person, der smittes med sygdommen. 

Udfordringerne ligger i, at mutationen kan påvirke mulighederne for at lave en virksom vaccine. 

Nej. Du er nemlig ikke i særlig risiko for at blive smittet med coronavirus ved at bo tæt på en minkfarm. Dette gælder både, hvis du bor tæt på en smittet farm, en rask farm eller en farm under mistanke om smitte.

Det er dog vigtigt, at du følger de generelle anbefalinger ved at have en god håndhygiejne, holde afstand og bære mundbind på de steder, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler det.

Danmark er verdens største minkproducent, og der avles i dag mink på 1139 minkfarme.

Der er omkring 2600 direkte heltidsbeskæftigede på danske minkfarme, og årligt produceres der omkring 12-13 millioner minkskind.

På pressemødet onsdag sagde rigspolitichef Thorkild Fogde, at der i dag er cirka 15-17 millioner mink i Danmark

Der har indtil nu været coronasmitte på 207 minkfarme.

Minkfarmene med smitte fordeler sig over 18 jyske kommuner, og især minkfarme i nordjyske kommuner har været hårdt ramt.

Foreløbigt har 67 minkfarme fået aflivet deres besætning, men nu skal landets andre minkfarme følge samme eksempel – også selvom de ikke har oplevet smitte. 

Selve aflivningen sker ved at minkene placeres i en aflivningskasse, der er fyldt med kulmonoxid (CO).

Når de indånder gassen, dør de hurtigt. 

Det er den nationale operative stab med politiet i spidsen, der skal stå for at aflive minkene. De vil få hjælp af både Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.

Det er endnu ikke muligt at sige, præcis hvor lang tid aflivningen vil komme til at tage.

Mink fra smittede besætninger må ikke pelses. Det skyldes, at der er risiko for, at der kan ske smitte med coronavirus gennem aflivede mink og pels. 

Minkene bliver aflivet for ikke at sprede smitte.

Det er normalt destruktionsanstalten Daka, der tager sig af døde mink. Men virksomheden har nået sin maksimale kapacitet. Og det er selvom, de er vant til at håndtere store mængder mink på denne tid af året.

Derfor har Fødevarestyrelsen indgået aftale med flere forbrændingsanlæg om hjælp til at destruere aflivede mink. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

I 2019 blev der eksporteret minkskind for 4,9 milliarder kroner.

Det svarer til 3,8 procent af den samlede landbrugseksport.

Erhvervsminister Simon Kollerup lovede på pressemødet onsdag økonomisk støtte til alle minkavlere.

- Når minkavlernes virksomheder tvangslukkes, betyder det, at alle minkavlere får adgang til både lønkompensation, fuld dækning for faste omkostninger og kompensation for tabt omsætning til de selvstændige, der ejer minkfarmene, sagde han på onsdagens pressemøde.

Han fortalte også, at det i fremtiden vil være muligt at få støtte til at omskole sin produktion - eksempelvis til at huse andre dyr.

Minkavlere, der selv afliver deres dyr, vil få en øget kompensation.

Det er langtfra alle dyr, der kan smittes med coronavirus.

Der er set få tilfælde hos hunde og katte, men det er ikke lige så risikabelt, som når et stort antal mink på samme tid bliver inficeret.

- Mutationerne sker, når virus går fra dyr til dyr. I de tilfælde, hvor kæledyr har været smittet, har det været enkelte katte eller enkelte hunde, siger Lars Erik Larsen, der er professor i veterinær mikrobiologi.

En af grundene til, at mutationerne i så høj grad sker i mink, er altså, at sygdommen spredes hurtigt – blandt andet fordi de står tæt. 

Nej, ikke under den igangværende pandemi i hvert fald. Ifølge Statens Serum Institut vil det indebære ”en betydelig risiko for folkesundheden”, hvis minkavl fortsættes under coronapandemien.

Derudover vil det også forringe muligheden for at forebygge coronavirus gennem vacciner.

Sundhedsminister Magnus Heunicke understregede dog på pressemødet onsdag, at der ikke vil blive indført et forbud mod at have mink i Danmark i fremtiden.

Men de nye restriktioner vil betyde en nedlukning i en årrække, mens alle nuværende avlsdyr skal aflives, lød det.

Nej, det er ikke nødvendigt at være bekymret for de vilde mink i Danmark, siger Lars Erik Larsen, der er professor i veterinær mikrobiologi.

Mink lever ikke i store flokke i naturen, og der er derfor ikke mange artsfæller at give sygdommen videre til, hvis en enkelt mink skulle være smittet.

Samtidig vil risikoen for, at et menneske kommer i kontakt med en vild mink i naturen, være lille, da dyret ofte vil forsøge at flygte, lyder det fra professoren.