Hvad betyder minkmutationerne for vaccinerne?
Skrækscenariet vil være, at mutationen spreder sig så meget, at vaccineproduktionen skal starte forfra, lyder det fra ekspert.
I omkring ni måneder har vi talt om en coronavaccine som den hellige gral, der bliver begyndelsen på enden for pandemien, der har sat verden så godt som i stå.
Men på et pressemøde onsdag kom det frem, at virussen er muteret blandt danske mink, og at mindst 12 danskere, der er blevet smittet med den muterede udgave, har vist en nedsat følsomhed i forhold til antistoffer, som er de centrale komponenter i immunsystemet. Det er dem, en vaccine gerne vil ”træne” immunsystemet til at producere for at bekæmpe virussen.
- Worst case-scenariet er, at vi har en pandemi, som starter forfra med udgangspunkt i Danmark, sagde Kåre Mølbak, der er faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI), på pressemødet.
Derfor skal alle danske mink aflives for at undgå, at Nordjylland i værste fald kan udvikle sig til "det nye Wuhan".
Livrem og seler
Ifølge Søren Riis Paludan, der er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, er det vigtigt at have i baghovedet, at det netop er det værst tænkelige scenarie, der danner udgangspunkt for beslutningen om at aflive alle mink. Minkene må lade livet, fordi man "går med livrem og seler", siger han.
- Man kan ikke komme og sige, at der er solid videnskabelige evidens bag det her. Så folk skal ikke tro, at man har bevist, at vaccinen ikke virker mod den nye mutation. Ikke ud fra et videnskabeligt synspunkt, siger han.
Indtil videre er den nye mutations eksistens og opførsel "påvist i et laboratorieforsøg, hvor man ser, at det særlige minkvirus ikke i samme grad hæmmes i vækst af antistoffer fra mennesker, som har været smittet med en ikke-minkrelateret variant af SARS-CoV-2", som Sundhedsstyrelsen i sin risikovurdering skriver på baggrund af de 12 smittede personer.
Det grundlag er givetvist korrekt, men småt, lyder det fra Søren Riis Paludan.
- Som forsker vil jeg sige, at hvis der kom en hen til mig og sagde, at han havde fundet frem til de her ting, skulle han lige klappe hesten, siger han.
Alligevel er der gode argumenter for at reagere og slå minkene ned, mener han.
- Man ved, at infektioner i dyrereservoirs er svære at få bugt med. På den måde er ideen om at minimere minkbestanden fornuftig, siger han.
Et skrækscenarie
Minkmutationen kan skabe flere udfordringer i forbindelse med vaccineudviklingen, fortæller Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.
Først og fremmest kan det have forandret en del af virussen, som vaccinens antistoffer skal læse. Der er tale om de små spikes, der sidder på ydersiden af virussen, og det er der, benspændet for vaccinen ligger: Hvis antistoffet ikke kan genkende formen på spiket, virker vaccinen ikke.
Men Jan Pravsgaard Christensen peger på, at der kan opstå et andet problem inden da.
- Skrækscenariet er, at den gængse virus er væk, og at det er minkvarianten, der har spredt sig. I så fald kan man ikke teste, om de vacciner, vi arbejder på nu, har en effekt, siger han.
- Så er vi bombet langt tilbage.
Han vurderer, at det vil tage mindst et år, hvis man skal starte fra bunden igen. Når vi derimod skal færdigteste en vaccine, er det nemmere at udskifte en komponent, der passer til virussen, og det vil tage kortere tid end at udvikle en. På den måde er processen langt mere straight forward, hvis vaccinerne når gennem de vigtigste testfaser.
Timingen af minkmutationen er på den måde afgørende for, hvor kritisk den viser sig at være for vaccinerne.
- Jo tidligere det her var sket, jo mere katastrofalt kunne det have været, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Den danske vaccine
En af de vacciner, der lige nu bliver arbejdet på, er dansk. For et hold forskere på KU arbejder på en spike-vaccine, der får vores immunforsvar til at danne antistoffer mod coronavirus.
Nyheden om minkmutationen har sat tanker i gang hos Morten Agertoug Nielsen, der er del af vaccineholdet. Men han er ikke nervøs.
- Den her enkelte mutation er ikke noget, vi er meget bekymrede for i vores vaccineprogram, siger han.
Til gengæld kan det vise sig at have stor betydning, hvis mutationen breder sig, siger han.
- Så har vi et stort problem – og det har vi også på verdensplan.
WHO kalder fundet af den nye mutation for "alvorligt". Men at sammenligne Nordjylland med virussens kinesiske arnested er Peter K. Embarek, der er Fødevaresikkerhedsekspert hos WHO og en del af WHO's covid-19-response team, dog skeptisk over for.
- Der er ikke grund til at gå i panik, male fanden på væggen og kalde det Wuhan, siger han.
- Det her er en helt anden situation. Vi kender virussen, er forberedt og ved, hvordan vi skal håndtere den.
En vaccine med fire mutationer?
Både Søren Riis Paludan, Jan Pravsgaard Christensen og Morten Agertoug Nielsen peger på, at det ikke er unormalt, at virusser muterer. Det ligger faktisk i deres natur.
For virussen tilpasser sig sin vært - om det er mennesker, flagermus eller mink - for at overleve bedst. Det kender man blandt andet fra influenzavirussen eller HIV-virussen, og det er for eksempel derfor, vaccinen mod influenzavirus er forskellig fra år til år.
Det samme kan blive tilfældet for coronavirusvaccinen, lyder det fra Søren Riis Paludan.
- Løsningen er, at man får bedre og mere robuste vaccinestrategier, hvor man tænker mutationerne ind. Og så kommer alle vaccinerne jo heller ikke samtidig - så efterhånden bliver de mere raffinerede og modstandsdygtige over for mutationer, siger han.
Jan Pravsgaard Christensen tilføjer et andet muligt fremtidsscenarie for vaccinen:
- Man kunne også godt forestille sig, at coronavaccinen bliver en kombination af flere stammer. Ligesom influenzavaccinen, der er sat sammen af tre eller fire stammer af de mest sandsynlige varianter, siger han.