USA VALG

Det, der blev spået en jordskredssejr til Biden, er blevet en neglebider - tog meningsmålingerne fejl igen?

Meningsmålinger, der ikke passer med det endelig valgresultat, kan være udtryk for, at verden er blevet mere højspændt, lyder det fra ekspert.

Lige nu er kortet over USA ved at blive farvet rødt og blåt i takt med, at stemmerne fra gårsdagens præsidentvalg bliver talt op. Og billedet er noget anderledes og tættere, end mange havde regnet med - også analyseinstitutterne, der står bag meningsmålingerne.

For i ugerne op til valget er Joe Biden blevet spået de største chancer for at vinde sig en plads i Det Hvide Hus, mens Donald Trumps veje til genvalg er blevet sat til at være mere begrænsede.

Tirsdagens præsidentvalg lægger sig i en række af eksempler på, at meningsmålingerne er blevet overhalet af virkeligheden: I 2015, da DF stormede frem, dengang i 2016, da Donald Trump vandt over favoritten Hillary Clinton i det amerikanske præsidentvalg, eller da briterne senere samme år stemte for Brexit.

Forskellen på målingerne og virkeligheden kan have konsekvenser, siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab.

- Hvis vi igen og igen ser, at meningsmålingerne skyder ved siden af, kan det udvande dem, siger han.

En anden fare kan være, at vi bliver påvirket af målingerne. Hvis vi eksempelvis ser, at en kandidat har overvældende flertal, og at vores stemme derfor ikke føles så vigtig.

- Forskning viser også, at meningsmålinger kan skubbe enkeltpersoner i retning af, hvad flertallet mener, siger han.

Han peger dog på, at risikoen for påvirkelighed er mindre ved præsident- eller folketingsvalg end i andre spørgsmål, hvor folk er mere i tvivl og ikke allerede har en holdning.

Meningsmålingskunst

Men hvordan laver man så en retvisende meningsmåling?

En af de vigtigste regler i meningsmålingsarbejdet er, at det er et repræsentativ udsnit af befolkningen, der indgår i målingen, forklarer Anna Midtgaard Christensen, der er analysedirektør hos Voxmeter.

- I den ideelle verden havde vi adgang til alle mennesker, men sådan er det desværre ikke, siger hun og peger blandt andet på firmamobiler, hemmelige numre og at nogle sjældent tager telefonen som eksempler på udfordringer, som det er nødvendigt at finde løsninger på.

Vi underestimerede DF

Anna Midtgaard Christensen, analysedirektør hos Voxmeter. Om Folketingsvalget i 2015.

Når der skal laves meningsmålinger i USA er processen anderledes, blandt andet fordi landet er meget større, har færre partier og en lavere valgdeltagelse.

- Det er en kunst at lave meningsmålinger i USA, siger Derek Beach, der er USA-ekspert og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Den vægtede vælger

De amerikanske meningsmålinger bliver lavet ud fra en såkaldt sandsynlig vælgermodel, hvor man stiller folk en række baggrundsspørgsmål, der tilsammen skal vise sandsynligheden for, om en vælger dukker op i stemmeboksen. Det resultat bliver sammenholdt med historiske erfaringer, og til sidst får hver vælger en score, så man kan vægte dem i den samlede pulje.

Vægtningen bliver vigtigere, jo lavere valgdeltagelsen er, siger Derek Beach, der peger på 70 procent som en nedre grænse, før man bør overveje at vægte vælgerne.

Hvis meningsmålingerne skal holde stik hjælper det, at man opfører sig som man plejer. For eksempel sagde de historiske erfaringer blandt andet, at folk med en lav uddannelse eller unge ikke plejer at vægte særlig højt.

Men da Trump stillede op til præsidentvalget i 2016, steg valgdeltagelsen blandt de lavtuddannede amerikanere, og det kom bag på analyseinstitutterne. Det kan være en af forklaringerne på, at Trump klarede sig bedre - og vandt - selv om målingerne hældte mest til en sejr til hans modkandidat Hillary Clinton.

- Fremtiden er jo nem at forudsige, når man opfører sig som i fortiden, siger Derek Beach.

Herunder kan du se forskellen på en amerikansk meningsmåling fra 31. oktober og valgresultatet 8. november 2016. Træk i slideren for at se forskellen.

Meningsmåling fra 270toWIN d. 31 oktober 2016
Det endelige valgresultat 2016

Umuligt at slippe for usikkerheden

Når man taler meningsmålinger, er der altid et element af tilfældige skævheder på spil - den statistiske usikkerhed.

Selv om man som analyseinstitut gør sig umage med at ramme bredt og repræsentativt, er der også et element af tilfældighed i, hvor præcist man rammer. Anna Midtgaard Christensen giver et eksempel:

- Hvis man har en spand med fem millioner forskellige bolde i og tager 1000 af dem op og gentager det flere gange, så vil man – groft sagt – 1 ud af 20 gange ikke trække et repræsentativt udvalg af bolde op af spanden, siger hun.

Anna Midtgaard Christensen og Derek Beach vurderer, at den statistiske usikkerhed ligger omkring tre til fem procent, og at den er umulige at undgå.

Det gule Danmark

Men der er også den systematiske usikkerhed, og den skal man have for øje, lyder det fra Anna Midtgaard Christensen.

Det danske folketingsvalg i 2015 er et godt eksempel på den type usikkerhed: Da stemmerne var talt op, var store dele af Danmarkskortet blevet gult, fordi rigtig mange danskere satte kryds ved Dansk Folkeparti. Det kom bag på de fleste danske analyseinstitutter.

- Vi underestimerede DF. Det var en kombination af, at folk ikke var så tilbøjelige til at fortælle, at de stemte på partiet, men også at der er nogle grupper, der er sværere at ramme i meningsmålinger, siger Anna Midtgaard Christensen.

Grafikken viser meningsmålingerne op til valget og valgresultatet i 2015. Klik mellem de to forskellige faner for at se forskellen:

En måling kan sjældent stå alene

Usikkerheden i meningsmålingerne skyldes også, at en del tvivlere først beslutter sig i stemmeboksen. Derfor er deres stemme umulig at placere på forhånd, fortæller Anna Midtgaard Christensen.

Det kan også være farligt at konkludere for meget på baggrund af en enkeltstående måling. For selv om målingen kan være den første til at fange en tendens, kan der også være en risiko for, at den rammer skævt. Det er noget både journalister - og alle andre - skal have for øje.

- Man kan sige, at én måling viser noget vildt sammenlignet med andre målinger, men generelt er det vigtigt at have konteksten med, siger Anna Midtgaard Christensen.

Som du kan se i tabellen herunder, er der ret stort forskel på de forskellige målinger, der blev lavet op til Brexit-afstemningen: En måling viser, at Forbliv-vælgerne er ti procentpoint større end Forlad-vælgerne.

Gennemsnittet af målingerne viser et snævert flertal til at forlade EU.

Afspejler en højspændt virkelighed

Der er altså ikke noget entydigt svar på, hvorfor en meningsmåling somme tider rammer ved siden af.

Men de kan være en indikator på, at politik er blevet højspændt på en måde, det ikke har været tidligere, og at det derfor kan være sværere for analyseinstitutterne at ramme rigtigt, lyder det fra Michael Bang Petersen.

Ingen af de tre meningsmålingseksperter bekymrede for, at meningsmålingerne mister deres værdi - heller ikke selv om det amerikanske valg igen har vist sig at blive tættere end spået.

Men i stedet for at læse meningsmålinger som sandhedsprofetier, skal vi tage dem for det, de er, lyder det.

- Vi kan give et billede af, hvad folk siger, de vil gøre og af deres holdninger. Men vi kan ikke spå om fremtiden, siger Anna Midtgaard Christensen.