Her har der boet mennesker i rummet i 20 år
Første ekspedition, flest dage i rummet og længste mission for en kvinde. Se fem nedslag i ISS' historie.
2. november 2000 slog det første hold astronauter sig ned på Den Internationale Rumstation, ISS.
Dermed har der mandag boet og arbejdet mennesker permanent i rummet på stationen i tyve år.
Og det har skabt en unik mulighed for at lave eksperimenter og undersøgelser langt over jordens overflade, fortæller astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space Michael Linden-Vørnle.
- Her er vi jo gået fra korte rummissioner, hvor eksperimenterne var meget afgrænsede til rent faktisk at kunne lave undersøgelser over lang tid. På den måde kan forsøgene videreudvikles og forfines over tid, siger han.
Først og fremmest fungerer ISS som en forskningsenhed, hvor man kan foretage eksperimenter, som ikke kan laves på samme måde andre steder, fordi alt ombord foregår i vægtløs tilstand.
Eksperimenterne strækker sig fra observationer af Jorden og rumvidenskab til undersøgelser af biologiske processer og menneskekroppen i vægtløs tilstand, skriver det amerikanske rumagentur NASA på sin hjemmeside.
Gennem tiden har skiftende hold af astronauter beboet den store rumstation.
Herunder kan du se fem nedslag i Den Internationale Rumstations historie.
2000 - Det første hold
Der blev skrevet rumhistorie, da kommandør William Shepherd og astronauterne Yuri Gidzenko og Sergei Krikalev blev sendt afsted mod Den Internationale Rumstation 31. oktober 2000.
Da de 2. november ankom til deres destination, blev de nemlig den første besætning til at bo og arbejde på rumstationen, der har været bemandet lige siden.
De havde alle tre erfaring fra tidligere rummissioner på blandt andet den russiske rumstation Mir. Den rumstation blev sendt afsted i 1986 og havde før ISS rekorden for længste ophold i rummet.
Men som de første beboere på Den Internationale Rumstation blev de tidligere Mir-beboere kendt under navnet 'Expedition One'.
Efter 136 dage i rummet blev de tre afløst af 'Expedition Two', hvor astronauterne Yury Usachev, James Voss og Susan Helms overtog rumstationen.
2005 - Flest dage i rummet
803 dage.
Så længe har den russiske astronaut Sergei Krikalev tilbragt i rummet, hvilket gør ham til den person, der sammenlagt har brugt længst tid derude.
Da han i 2005 erhvervede sig rekorden, ringede kontrolcenteret fra Jorden for at lykønske ham. Til det svarede han ifølge NASA:
- Du kommer til at skulle sige tillykke til mig hver dag fra nu af.
Og han fik ret, for den russiske astronaut sidder stadig på verdensrekorden den dag i dag.
Tidligere var det Sergej Avdejev, der med 748 dage havde tilbragt længst tid i rummet.
2015 - Den første dansker
Den første dansker i rummet var ESA-astronauten Andreas Mogensen, som indtog Den Internationale Rumstation 2. september 2015.
Han blev sendt afsted fra den russiske rumhavn i Baikonour i Kazakhstan på en mission, der strakte sig over ti dage.
På sin mission til den internationale rumstation gennemførte Andreas Mogensen op mod 20 forskellige videnskabelige eksperimenter.
Blandt andet deltog han i en række biologiske undersøgelser af blodårer, muskler, knogler og hjerne for at se, hvordan organerne reagerer på den vægtløse tilstand i rummet.
2020 - Længste mission for en kvinde
Nasa-astronauten Christina Koch er den kvinde, der har opholdt sig længst tid i rummet under en enkelt rumfart.
328 dage brugte hun på en mission, som skulle give forskere muligheden for at undersøge, hvad der egentlig sker med en kvindekrop, når den opholder sig i rummet i lang tid.
Under rumfarten afsluttede Christina Koch 5.248 baner om Jorden, hvilket svarer til 291 rejser til Månen og tilbage.
På missionen slog hun den tidligere rekordholder Peggy Whitson af pinden, som i 2017 tilbragte 289 dage i kredsløb om jorden.
I 2019 var Christina Koch også med på den første rumvandring udelukkende med kvinder, som hun 18. oktober gennemførte fra Den Internationale Rumstation sammen med astronauten Jessica Meir.
Fremtiden
På nuværende tidspunkt er Den Internationale Rumstation finansieret indtil 2024. Derefter skal Rusland, USA, Japan, Canada og Europa blive enige om, hvorvidt de vil fortsætte rumrejsen med stationen, fortæller astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space Michael Linden-Vørnle.
- Det koster jo mange penge at holde den kørende. Så det kan være, at man beslutter at rykke blikket mere mod Månen eller Mars og i stedet fokuserer mere målrettet på forsøg her, siger han.
Ender beslutningen med at falde på, at rumstationen ikke længere skal være i brug efter de 24 års tro tjeneste, går en større mission i gang for at bringe den enorme station tilbage fra rummet.
Det vil ifølge astrofysikeren foregå ved, at Den Internationale Rumstation forsigtigt vil blive sænket, indtil den rammer jordens atmosfære, hvor den vil brænde op. Men fordi rumstationen er så stor, er der dele af den, der vil overleve og fortsætte turen mod jorden.
- Og her går den store planlægning ind, for så skal man sørge for, at de her stumper styrter ned i den sydlige del af Stillehavet. Her er der en form for kirkegård, hvor også dele fra tidligere rumstationer er landet, siger han.
Men for nu flyver rumstationen videre i kredsløb om Jorden. Du kan se, hvor den befinder sig på alle tidspunkter af døgnet, lige her.