Få overblikket - sådan har Muhammedkrisen udviklet sig fra 2005 til nu

Morgenavisen Jyllands-Posten bringer 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed. Baggrunden for optrykningen af tegningerne er en artikel fra Ritzaus Bureau den 16. september 2005 med titlen ”Danske kunstnere bange for kritik af islam”.

 

Her svarer danske tegnere, at de frygter for vold og har sagt nej til at illustrere forfatteren Kaare Bluitgens børnebog om profeten Muhammed. Jyllands-Posten spørger medlemmerne af bladtegnernes forening, om de vil tegne i stedet. Ifølge kulturredaktør Flemming Rose, fordi ”Jyllands-Posten står på ytringsfrihedens side”.

 

12 ud af foreningens cirka 25 tegnere siger ja til at tegne Muhammed, og det er deres tegninger, der bliver bragt 30. september. Nogle af dem kritiserer Kaare Bluitgen og Jyllands-Posten for at provokere og lave et PR-stunt, mens den mest kontroversielle og kendte er Kurt Westergaards, hvor profeten Muhammed er afbilledet med en bombe i turbanen.

Det Islamiske Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten trækker tegningerne tilbage og giver en undskyldning til alle muslimer. Flere kiosker nægter at sælge aviserne.

Ambassadører fra 11 muslimske lande vil mødes med statsminister Anders Fogh Rasmussen for at diskutere tegningerne.

I København demonstrerer mere end 3000 mennesker imod tegningerne og den generelt negative tone over for islam og muslimer.

Efter dødstrusler mod en af tegnerne bliver en 17-årig sigtet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tager afstand fra truslerne og siger, at ytringsfriheden også omfatter adgangen til at stille sig kritisk over for religion.

Anders Fogh Rasmussen svarer ambassadørerne fra 11 muslimske lande, at han ikke vil mødes med dem.

 

 - Det er noget principielt. Det vil jeg ikke, fordi det er så selvindlysende klart, hvad det danske samfund bygger på af principper, at det er der ikke nogen baggrund for at holde et møde om, siger Anders Fogh Rasmussen.

 

Mener ambassadørerne, at der er blevet begået noget strafbart, kan de gå til domstolenene, lyder beskeden fra den danske statsminister.

En gruppe danske muslimer – heriblandt den nu tidligere imam Ahmed Akkari – rejser til Mellemøsten og opfordrer til fordømmelse af tegningerne. Senere viser det sig, at der på turen er medbragt materiale, der ikke har noget at gøre med Jyllands-Postens tegninger. Blandt andet et billede af en mand med grisetryne, som stammer fra en konkurrence i Frankrig.

I Pakistan udlover lederen af et fundamentalistisk, islamisk ungdomsparti en dusør for at slå tegnerne ihjel. Anders Fogh Rasmussen kalder truslen ”foruroligende og uacceptabel”. PET går ind i sagen.

FN går ind i sagen samtidigt med, at 57 muslimske lande er samlet til den islamiske verdenskongres OIC, hvor tegningerne er øverst på dagsordenen. To dage senere, den 9. december, afviser en politiker fra det pakistanske parti Jamaat-e-Islami, at der er en dusør for tegnernes hoved.

I et debatindlæg i Politiken kritiserer 22 tidligere danske ambassadører Anders Fogh Rasmussen for ikke at ville mødes med ambassadørerne fra 11 muslimske lande. Den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) bakker op om kritikken.

I sin nytårstale opfordrer statsminister Anders Fogh Rasmussen til en god debattone. Han tager afstand fra enhver “udtalelse, handling eller tilkendegivelse, som forsøger at dæmonisere grupper af mennesker på baggrund af deres religion”. Talen bliver oversat til arabisk og indgår også i et brev, som bliver sendt til flere arabiske lande.

En international sammenslutning af lærde muslimer opfordrer trosfæller verden over til at boykotte danske varer. Saudi-Arabien går forrest. Det går blandt andet ud over Arla, som senere må fyre medarbejdere i Danmark på grund af nedgang i eksporten.

Arla forsøger via annoncer i flere mellemøstlige aviser at stoppe boykotten af deres produkter.

Libyen lukker sin ambassade i Danmark i protest mod tegningerne. Samme dag bliver Dannebrog brændt af. Det sker blandt andet i byerne Nablus og Hebron på Vestbredden. I Gaza opfordres alle danskere, nordmænd og svenskere til at rejse inden 72 timer, mens boykottet breder sig i Mellemøsten. Se med i indslaget fra TV 2 Nyhederne samme dag.
 

I danske og arabiske medier udsender Jyllands-Posten en beklagelse. Avisen undskylder ikke for at have bragt tegningerne, men for at have trådt på muslimers følelser.

 

Samme dag tager Anders Fogh Rasmussen afstand fra tegningerne ved at sige:

 

- Jeg har personligt en sådan respekt for menneskers religiøse overbevisning, at jeg personligt aldrig ville fremstille Muhammed, Jesus eller andre religiøse skikkelser på en måde, som kan krænke andre mennesker. Han slår fast, at den danske regering står vagt om ytringsfriheden, og det betyder, at den hverken vil undskylde eller blande sig i offentliggørelsen af tegningerne.

Flere muslimske foreninger i Danmark er ikke tilfredse med Jyllands-Postens beklagelse. Samme dag fører en bombetrussel mod Jyllands-Posten til evakuering af avisens kontorer i Aarhus og København. Anders Fogh Rasmussen beder på en pressekonference muslimer i Danmark om at være med til at forbedre situationen.

Flere europæiske aviser trykker Muhammed-tegningerne i sympati med Jyllands-Posten. Det franske satiremagasin Charlie Hebdo bringer dem også. Jyllands-Posten modtager for anden dag i træk en bombetrussel.

Til en arabisk tv-station siger Anders Fogh Rasmussen, at Danmark ikke ønsker at fornærme muslimerne. Samme dag bliver Danmark truet med blodig krig af en gruppe, der hævder, at de har tilknytning til terrororganisationen al-Qaeda.

Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (C) mødes med flere muslimske ambassadører i Danmark. Den egyptiske ambassadør kritiserer regeringen for at have handlet for langsomt.

I Syriens hovedstad Damaskus bliver den danske ambassade brændt ned af vrede demonstranter. Med slagord som “Europa, jeres 11. september vil komme” demonstrerer omkring 1000 mennesker foran den danske ambassade i London.

Det danske generalkonsulat i Libanons hovedstad Beirut bliver brændt af. Demonstrationerne spreder sig til Tyrkiet, hvor der bliver sat ild til dukker af Anders Fogh Rasmussen. I København deltager omkring 3000 muslimer og danskere i en demonstration til fordel for fred og dialog.

Danmarks ambassade i Irans hovedstad Teheran angribes og sættes i brand. Dagen efter bliver ambassaden igen udsat for angreb.

Anders Fogh Rasmussen mødes med netværket Demokratiske Muslimer. Den nuværende konservative folketingspolitiker Naser Khader er gruppens leder.

 

Mindst 15 personer mister livet i Nigeria under en demonstration mod tegningerne. Der bliver sat ild til 11 kirker.

Den danske ambassadør i Syrien vender tilbage til landet, efter ambassaden i Damaskus blev brændt ned 4. februar.

EU’s udenrigsministre understreger i en fælles erklæring vigtigheden af ytringsfrihed. Samtidigt beklager de, at tegningerne har krænket muslimer.

I et forsøg på at dæmme op for krisen bliver alle udenlandske ambassadører inviteret til møde i Udenrigsministeriet.

27 muslimske organisationer beder FN’s menneskerettighedskommisær om at se på, om Jyllands-Posten har overtrådt lovgivningen om blasfemi og racediskrimination. To dage tidligere har den danske rigsadvokat afvist en sag. Den beslutning giver anledning til ros fra EU’s justitskommisær, som mener, at det er et perfekt eksempel på, hvordan et demokrati virker.

En rapport fra FN’s menneskerettighedskommission konkluderer, at den danske regering ikke har levet op til internationale forpligtelser med hensyn til moderne former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance, da den afviste at mødes med udenlandske ambassadører. Dansk Folkeparti kræver rapportøren fyret.

Arla møder kritik fra Venstre og Dansk Folkeparti for ikke at bakke op om ytringsfriheden. Mejerikoncernen har i annoncer i mellemøstlige aviser udtrykt respekt og forståelse for boykot af danske varer "ovenpå denne uansvarlige og ulykkelige hændelse". Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, kalder annoncerne et “ynkeligt knæfald”.

På en konference i Bahrain, hvor muslimske imamer er samlet, lyder opfordringen, at danske varer fortsat skal boykottes, og at den lokale produktion skal styrkes. Seks danske imamer forsøgte ellers at få boykottet ophævet. Samme dag afslører optagelser, at den danske imam Ahmed Akkari opfordrer til at sprænge Naser Khader i luften, hvis han bliver minister.

En gruppe danske muslimer anlægger en privat straffesag mod Jyllands-Posten. De mener, at avisen mod bedre vidende har offentliggjort tekst og tegninger, der er æreskrænkende og injurienrende over for muslimer.

De danske varer begynder stille og roligt igen at blive solgt i muslimske lande.

Dagbladet Politiken viser sin støtte ved at bringe de 12 tegninger.

To tunesere og en marokkaner anholdes af PET. De mistænkes for at ville udføre et mord på tegneren Kurt Westergaard, der tegnede Muhammed med en bombe i turbanen.

Omkring 12 danske aviser genoptrykker Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen.

I Pakistan og Gaza-striben er der store demonstrationer som følge af genoptrykningerne.

En arabisk forbrugerorganisation opfordrer alle muslimske forbrugere til at boykotte danske varer.

I en lydoptagelse på nettet truer lederen af terrororganisatioen al-Qeada, Osama bin Laden, til en "hård straf for de danske Muhammed-tegninger". Osama Bin Laden siger, at tegningerne er en del af "et korstog"

 

PET skærpede to dage forinden trusselsvurderingen mod Danmark.

Den højreorienterede provokatør og politiker Geert Wilders laver den islamkritiske film Fitna. Filmen begynder og slutter med Kurt Westergaards tegninger. I slutningen af den 15 minutter lange film sprænger bomben.

 

Kurt Westergaard kritiserer brugen af tegningerne:

- Min tegning skal ikke kobles på noget, jeg ikke ved, hvad er. Den er lavet som protest mod terrorisme og skal ikke bruges som en general hetz mod muslimer, siger han til TV 2.

 

Wilders ender med at fjerne tegningen fra filmen.

Mindst otte mennesker blev dræbt og fire andre såret, da en bombe eksploderede foran Danmarks ambassade i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Terrororganisationen al-Qaeda påtager sig skylden og henviser til de danske tegninger.

Mindst otte danske aviser modtager et brev fra en advokat i Saudi-Arabien, der kræver en undskyldning for, at de gentoptrykte tegningerne i februar 2008.

1. januar 2010 brød en somalisk mand ind i tegneren Kurt Westergaards hjem og huggede mindst 20 gange med en økse på badeværelsesdøren. Døren var sikret, og der skete ikke ikke noget med Kurt Westergaard.

 

- Kom, ellers så bliver jeg slået ihjel. Det skal være nu, ellers er jeg færdig, kan man høre tegneren sige på optagelsen af alarmopkaldet.

 

Den somaliske mand bliver skudt i benet af politiet, da de ankommer. Dagen efter oplyser PET, at den somaliske mand har forbindelser til terrororganisationen al-Shabaab.

Den norske avis Aftenposten genoptrykker Kurt Westergaards tegninger i støtte efter attentatet.

Dagbladet Politiken skriver en stor undskyldning på forsiden af avisen for at have bragt tegningerne. Undskyldningen er et forlig mellem Politiken og "94.923 af profeten Muhammeds efterkommere", skriver Politiken selv.

Den tjetjenske tidligere bokser Lors Doukaiev forsøger at begå et terrorangreb mod Jyllands-Posten og Politiken i København. Forsøget mislykkedes, og hans bombe eksploderer i hænderne på ham, da han befinder sig på Hotel Jørgensen i København.

Fire mænd i alderen 26-44 år blev 29. december anholdt for at have planlagt et angreb på JP/Politikens Hus i Købehavn. Anholdelsen sker i samarbejde mellem PET og svenske Säpo. De idømmes senere 12 års fængsel.

Tre mænd idømmes i Norge lange fængselsstraffe for at have planlagt et angreb på Jyllands-Postens kontorer i Viby ved Aarhus.

I forbindelse med udgivelsen af en ny bog undskylder den tidligere imam Ahmed Akkari for sin rolle i konflikten, hvor han opfordrede til modstand.

Bogen hedder "Min afsked med islamismen", og her tager han afstand fra sine tidligere holdninger.

To mænd med fuldatuomatiske våben tilegner sig adgang til det franske ugemagasin Charlie Hebdos lokaler i centrum af paris. De to mænd åbner ild og dræber 13 og sårer 11.

 

Charlie Hebdo er kendt for sine satiretegninger og har flere gange været i vælten, fordi ugebladet i februar 2006 valgte at genoptrykke de tolv tegninger fra Jyllands-Posten. Løbende støttede de kampen for ytringsfrihed ved at bringe nye tegninger, og få timer inden angrebet publicerede mediet på Twitter en karikatur af en af lederne af Islamisk Stat, al-Baghdadi.

Under overskriften "Muhammeds ansigt" bringer Jyllands-Posten på tiårsdagen den nøjagtig samme artikel, som for ti år siden ledsagede de 12 tegninger. Den nuværende udlandsredaktør og daværende kulturredaktør, Flemming Rose, er forfatteren, men den store forskel fra dengang til i dag er, at de 12 tegninger er blevet erstattet af tomme felter.

I starten af september valgte Charlie Hebdo at genoptrykke Muhammed-tegningerne, som terrorister i 2015 brugte som undskyldning for at angribe dem.

Anledningen var, at netop retssagen mod 14 personer, der menes at være involveret i angrebet, begyndte. Charlie Hebdo modtog flere konkrete trusler.

To personer angriber to journalister, der holder rygepause ved Charlie Hebdos gamle lokaler. De sårede er fra produktionsselskabet Premiere Lignes. Selskabet har til huse i samme bygning. Myndighederne efterforsker angrebet som terror i relation til geoptrykningen af tegningerne.

En skolelærer blev dræbt nær en skole i Conflans Saint-Honorine, der er en forstad i det vestlige Paris. Læreren fik sin hals skåret over på åben gade af en 18-årig gerningsmand.

 

Den franske antiterrorenhed undersøgte drabet og formoder, at læreren, Samuel Paty, blev dræbt fordi, han havde vist sine elever tegningerne fra Charlie Hebdo i forbindelse med et undervisningsforløb om ytringsfrihed.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, slår fast, at man skal have lov til at vise karikaturtegninger af Muhammed i Frankrig.

 

- Vi opgiver ikke karikaturtegningerne, heller ikke selvom andre har trukket sig, sagde Macron i sin tale.

 

Meldingen kommer ved en national mindehøjtidelighed for læreren Samuel Paty på Sorbonne Universitetet i Paris.

Uroligheder og boykot af franske varer spreder sig i flere muslimske lande, og Frankrig nu befinder sig i det, der er blevet betegnet som ”Den franske Muhammedkrise”.

 

I lande som Kuwait, Jordan og Qatar bliver franske varer fjernet fra hylder. Og i Bangladesh bliver dukker af Macron brændt af ved en stor demonstration.

 

Den første reaktion fra den muslimske verden kom fra den tyrkiske præsident, Recep Erdogan:

 

- Hvad kan man sige om et statsoverhoved, der behandler millioner af medlemmer af et andet trossamfund på denne måde? Først og fremmest, at han skal mentalundersøges, sagde Erdogan i en tv-tale.

Tre personer blev stukket ihjel i Notre Dame-kirken i centrum af Nice. Gerningsmanden blev efterfølgende anholdt. Det er endnu uvist, om angrebet har direkte forbindelse til krisen, men angrebet efterforskes som terror.

 

Samme dag fandt blev tre mænd desuden anholdt i de franske byger Avignon, Sartrouville og Lyon, da der var frygt for, at de ville begå en terrohandling. En mand blev desuden anholdt i Saudi-Arabaien, da han sårede en vagt på det franske konsulat. Heller ikke de hændelser er endnu koblet direkte til krisen.

Nye Borgerlige vil indrykke annoncer i danske aviser med Charlie Hebdos tegninger som en støtte til Frankrig, skriver partiets formand, Pernille Vermund, i et opslag på Facebook. Annoncerne skal indeholde de to Muhammedtegninger, som den franske skolelærer Samuel Paty viste i sin undervisning

 

- Vi skal ikke lade os kyse. Vi skal ikke frygte. Vi skal kæmpe, skriver hun.

 

PET skriver i en mail til TV 2, at de følger situationen nøje, og "løbende vurderer", om situationen i Frankrig giver anledning til yderligere tiltag.