Samfund

Dansk Muhammedtegner står ved sin tegning: - Jeg har svært ved at se, at man kan mene andet

Muhammedtegningerne er stadig relevante, mener tegner, dagen efter endnu et terrorangreb.  Valery Hache / Ritzau Scanpix

I kølvandet på angrebet i Frankrig diskuterer vi endnu engang Muhammedtegningerne. En af tegnerne er ikke i tvivl – de er i høj grad stadig relevante.

De danske Muhammedtegninger er igen kommet øverst på den internationale dagsorden.

Forrige uge demonstrerede tusindvis af mennesker på Place de la République i Paris, da skolelæreren Samuel Paty havde fået skåret halsen over, efter at han viste to af Charlie Hebdos Muhammedtegninger i sin undervisning.

Torsdag annoncerede Nye Borgerliges formand Pernille Vermund, at partiet ønsker at indrykke annoncer med de to tegninger, som Paty viste, i flere danske aviser. For hende handler det om frihed, men aviserne er ikke udprægede positive over for ideen. For dem handler det om relevans og ikke mindst sikkerhed.

Claus Seidel tegnede en af de 12 originale tegninger, som blev udgivet i 2005, og dermed var han med til at starte den debat om ytringsfrihed, der har udviklet sig dramatisk i en periode på over 15 år.

Tegneren har i den grad fået konsekvenserne at føle. Trusler blev en del af hans hverdag, men alligevel fortryder han i dag ikke, at han medvirkede.

- Det er umuligt at stå et døgn efter, at tre personer er blevet slået ihjel og tale om tegningernes berettigelse. Så er det meget svært at være objektiv. Men jeg har hele tiden sagt, at jeg står ved min tegning, siger Claus Seidel til TV 2.

Betydningen af tegningerne er enorm og principiel, men ingen havde forudset, hvor stor indflydelse de ville få.

- Det er jo tydeligt at aflæse, hvordan de her tegninger har involveret hele den vestlige og muslimske verden i en uudholdelig konfrontation, siger han.

- Vi kan diskutere, hvordan verden havde set ud, hvis ikke vi havde lavet dem. Men nu står vi her, og så er det den virkelighed, vi må forholde os til.

Giver mening at bruge dem i undervisningen

DR Nyheder spurgte for halvanden uge siden 583 undervisere i samfundsfag på de gymnasiale uddannelser, om de selv viser tegninger af profeten Muhammed, og om de er bekymrede for deres sikkerhed, hvis de gør det.

Det svarede 277 undervisere på, og blandt dem siger knap halvdelen, at de har vist dem.

Og hvis du spørger Claus Seidel, så giver det god mening at bruge dem i undervisningen både på gymnasier og i folkeskoler.

- Jeg har svært ved at se, at man kan mene andet, når det er kommet så mange år på afstand. Det er jo tydeligvis stadig relevant, siger han.

- Det er vigtigt, at de også kan vise det, som har været og desværre stadig er med til at skabe en alvorlig debat med nogle frygtelige konsekvenser, siger Claus Seidel.

Selvom han også i dag mener, at tegningerne er både principielt vigtige og relevante, så vil han ikke bebrejde de folk, der ikke tør eller har lyst til at vise tegningerne:

- En skolelærer fik skåret halsen over, og igen i går så vi et uhyggeligt angreb. Det er helt naturligt, at folk ikke har lyst til at argumentere for at beskytte ytringsfriheden. Frygt er meget menneskeligt, siger Claus Seidel.