Coronavirus

Sundhedsmyndigheder med opråb til danskerne: - Det er ikke skamfuldt

Der findes typisk to typer smittede, der ikke giver alle oplysninger, når de snakker med myndighederne.

Antallet af smittede med coronavirus i Danmark har de seneste uger og dage slået kedelige rekorder, og danskernes færden er blevet begrænset af nye restriktioner og regler.

Danskerne er trætte og vil af med virussen, men alligevel oplever Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for at opspore, hvem der kan være smittet, at nogle af de smittede ikke fortæller hele sandheden.

Derfor sendes nu en klar opfordring:

- Det er ingen skam at være smittet med covid, og man gør en stor indsats for at bryde alle smittekæder ved at give os alle de oplysninger, som man har omkring sin færden, siger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, til TV 2.

De ansatte i smitteopsporingsheden snakker med flere tusinde danskere hver dag i forsøget på at bryde smittekæderne og stoppe smitten i at sprede sig.

To typer af skamfulde

Styrelsen har imidlertid ikke tal eller en procentvis fordeling af hvor mange smittede, der holder oplysninger igen.

Men ifølge Anette Lykke Petri oplever hendes ansatte hver dag, at de ikke får alt at vide om den smittedes færden. Ifølge direktøren er det styrelsens oplevelse, at langt de fleste danskere gerne vil påtage sig et ansvar og bidrager til at bryde smittekæderne.

Vi må bare erkende, at der er en del, der holder kortene tæt til kroppen

Anette Lykke Petri, Styrelsen for Patientsikkerhed

Men der findes typisk to typer smittede, der ikke giver alle oplysninger.

Den ene kan være fra etniske minoriteter, hvor det at være syg kan være forbundet med skam. Og den anden gruppe omfatter dem, der godt ved, at de har været på kant med retningslinjerne, lyder det:

- Vi må bare erkende, at der er en del, der holder kortene tæt til kroppen. Det gælder sådan set alle samfundslag. Men der, hvor vi typisk oplever det, er der, hvor man godt ved, at man har haft en adfærd, der måske ikke er lige efter retningslinjerne.

Danskerne er blevet mere vidende om sygdommen siden foråret, men alligevel undrer det nogle gange Styrelsen for Patientsikkerhed, at den smittede ”ikke har haft flere nære kontakter”, og det kan vanskeliggøre at få brudt smitten, lyder advarslen.

Hvad er covid-19 og coronavirus?

  • Corona er en familie af virusser, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene. De almindelige CoV er globalt udbredte og forekommer hyppigst efterår og vinter.
  • Der findes nu seks forskellige CoV, som kan smitte mennesker. MERS og SARS er mest sjældne og alvorlige.
  • Den aktuelle virus hedder SARS-CoV-2  (Severe acute respiratorysyndrome coronavirus 2) og havde sit udbrud fra Kina i december 2019. 
  • Verdenssundhedsorganisationen, WHO), meddelte 11. februar 2020, at den sygdom, man får af den nye virus, har navnet covid-19 (coronavirus disease 2019).

Og det er naturligt, om end forkert, at man ikke vil fortælle, at man eksempelvis kan have været på kant med reglerne, hvis man har deltaget i festligt lag, siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen.

- Vi mennesker er nogle sociale dyr, og det betyder, at vores omdømme og hvad andre tænker er én af de ting, som ligger os allermest på sinde, siger han.

Ligesom med kønssygdomme

Sammen med en række forskere indsamler han data om danskernes adfærd under corona-epidemien. Og deres foreløbige studie viser, at der er en meget stor gruppe af danskerne, der er såkaldte ”udskamningsparate” - de er klar til at fordømme dem, der eksempelvis ikke holder afstand.

Det centrale ved følelsen af skam er, at den ikke altid står mål med forbrydelsen

Michael Bang Petersen, professor

De har er en stor fokus på ’de andre’, og hvad de gør. Også selvom data viser, at danskerne er ret gode til at holde restriktionerne.

Michael Bang Petersen sammenligninger skammen ved covid-19 med den skam, som nogle danskere eksempelvis oplever ved seksuelt overførte sygdomme.

- Det centrale ved følelsen af skam er, at den ikke altid står mål med forbrydelsen. Følelsen af skam handler om, hvad andre vil tænke, og der er det ligegyldigt, om man har fulgt retningslinjerne eller ikke har. Alligevel vil man have denne her frygt for, hvad den anden vil tænke, siger han.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen fortæller, at følelsen af skam handler om, hvad andre vil tænke.

Ifølge Michael Bang Petersen spiller udskamning en stor rolle på sociale medier.

Borgmester rost på Facebook

At det for nogle er et tabu at være smittet oplevede tidligere borgmester i København, Pia Allerslev (V), da hun i september skrev på Facebook, at hun var smittet med covid-19. Her fik hun flere positive tilkendegivelser og ros for, at hun stod frem og fortalte om sin positive test.

Til TV 2 siger hun, at hun blev ”meget, meget overrasket” over disse henvendelser.

Men selvom nogle kan have en frygt for at blive overfuset, og danskerne er parate til at løfte pegefingeren over for andre, så er ”opmærksomheden på problemet sjældent det samme som problemets størrelse”, siger Michal Bang Petersen.

- Og det er altså ikke nogen skam at blive smittet under en epidemi, og man skal bryde tabuet, siger han.

Sundhedsstyrelsen har i en pjece samlet seks råd til, hvordan man undgår at føle skam, hvis man er smittet.