Samfund

Hvert tiende danske barn er kommet til med kunstig befrugtning

Tallene kommer fra Dansk Fertilitetsselskab. Formanden kalder udviklingen "trist" og "bekymrende".

Et ud af ti børn er sidste år blevet til med kunstig befrugtning, viser nye tal fra Dansk Fertilitetsselskab, som Kristeligt Dagblad har fået lov at se forud for offentliggørelsen.

Det er første gang, at tallet er så højt.

For syv år siden, hvor der også blev lavet statistik på antallet af fødsler efter kunstige befrugtninger, var det 8,5 procent af den samlede fødselsårgang, der ikke var blevet til på traditionel vis. Nu er tallet 10,5 procent.

- Der er sygdom bag ved det her. Der er noget, vi ikke får forebygget ordentligt, når hvert tiende barn skal laves på hospitalet i stedet for hjemme i dobbeltsengen. Vi er nødt til at tage forebyggelse af reproduktive sygdomme alvorligt på en helt anden måde, end vi gør i dag, siger Søren Ziebe, klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsafdeling, til Kristeligt Dagblad.

Formand: "Trist" og "bekymrende"

Ifølge Dansk Fertilitetsselskabs formand, Kathrine Birch, skyldes danskernes fertilitetsproblemer, at kommende forældre kommer for sent i gang med at forsøge.

Fagfolk forklarer stigningen i behandlinger med, at adgangen til fertilitetsbehandling er god i Danmark. Det samme gælder for Israel, der sammen med Danmark ligger højest på listen.

Over for avisen kalder Kathrine Birch udviklingen ”trist” og ”bekymrende”.

Hun ønsker – sammen med Søren Ziebe og andre aktører – en reform af fertilitetsområdet, der skal få danskere til at få børn i en tidligere alder.

Det mener formand for Etisk Råd, overlæge Anne-Marie Gerdes, dog kan være svært, siger hun til avisen.

Tallene viser, at der i 2019 blev født 6429 børn, hvor forældrene havde modtaget fertilitetsbehandlinger. Af de børn forventedes 767 at blive født af singlekvinder. Det tal er også steget.

Rekordmange forbliver barnløse

Tidligere i år lavede Rockwool Fondens forskningsenhed en undersøgelse, der viste, at flere mænd og kvinder kommer til at gå gennem livet uden at få børn. Det skrev Ritzau i sommer.

Undersøgelsen påviste lavere fødselsrater, og det skyldtes hverken, at der blev født flere børn per kvinde, eller at kvinder får børn senere i livet. Derimod var forklaringen, at færre – både mænd og kvinder – får børn.

Det kan der være flere årsager til, påpegede Peter Fallesen, seniorforsker ved Rockwool Fondens forskningsenhed og medforfatter på studiet.

- Det kan skyldes, at vi som samfund i højere grad har mistet smagen for at få børn. Så der er flere af os, der ikke ønsker at få børn i vores liv. Den anden side kan være, at man et stykke hen ad vejen skal have en at få børnene med, men vi ved, at vi i højere grad end tidligere bor selv, sagde han til Ritzau dengang.