Samfund

Sådan vil regeringen hæve cigaretpriserne

Minister kalder det ”groft og direkte usmageligt”, at producenter og forhandlere har udnyttet smuthuller i loven.

Fra 1998 til 2019 var der intet sted i Europa, hvor prisen på tobak steg så lidt, som den gjorde i Danmark.

I løbet af de 21 år steg tobaksprisen i Danmark med cirka to tredjedele. I samme periode blev det i resten af Europa i gennemsnit tre gange dyrere.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der udkommer samme dag, som regeringen fremlægger sin plan for, hvordan danskerne skal komme til at betale mere for deres cigaretter.

Planen består af syv konkrete tiltag, og den har blandt andet til formål at lukke flere af de smuthuller, der er blevet brugt af tobaksproducenter og -sælgere, siden afgifterne blev forhøjet i april.

- Vi havde en klar forventning om, at både tobaksproducenter og tobaksforhandlere ville respektere den nye afgiftssats. Den forventning har desværre vist sig ikke at holde stik. (…) Det er både groft og direkte usmageligt, skriver skatteminister Morten Bødskov (S) i forordet til regeringens handleplan på området.

Smuthuller i loven

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen dør der hvert år cirka 14.000 personer på grund af rygning i Danmark. I gennemsnit mister rygere, der dør på grund af deres rygning, 15 års levetid.

Derfor blev et flertal i Folketinget sidste vinter enige om at hæve afgifterne på tobak, for at færre unge begyndte at ryge, og flere fik et større incitament til at holde op. I første omgang skulle prisen på en pakke cigaretter stige til mindst 55 kroner i 2020, og siden med yderligere 5 kroner i 2022.

Men i stedet for at cigaretpriserne er steget, har der været eksempler på cigaretproducenter, der har indledt en priskrig for at vinde markedsandele, selvom de – ifølge Skatteministeriet – har tabt penge undervejs.

Samtidig har det været muligt at sælge cigaretpakkerne til lavere priser, hvis bare producenterne havde fremstillet smøgerne, inden den nye afgiftssats trådte i kraft. Det udnyttede flere af cigaretproducenterne ved at købe en større mængde af de afgiftsstempler, der angiver hvor meget, der skal betales i afgift for den enkelte pakke.

Endeligt har der også været sælgere, der har hamstret usædvanligt store mængder af cigaretter, for at de kunne blive ved med at sælge til en lavere pris, selv efter at afgiftsstigningen trådt i kraft.

Det er disse smuthuller, som skatteminister Morten Bødskov nu vil lukke med syv konkrete tiltag:

De syv tiltag, som regeringen foreslår

  1. Afgiften på tobak forhøjes 1. januar 2022

    Som et flertal af Folketinget vedtog sidste år, skal afgifterne på tobak stige ved indgangen til 2022. For en pakke med 20 cigaretter vil det betyde, at den bliver cirka fem kroner dyrere.

  2. Pres på EU for minimumspriser

    Som reglerne er i dag, kan de enkelte medlemslande i EU ikke selv fastsætte en minimumspris for tobak. Det eneste håndtag, en regering kan skrue på, er derfor afgifterne. Men den danske regering ønsker at fastlægge en minimumspris på tobak, og man vil derfor gå i dialog med EU-Kommissionen om at give de enkelte lande mulighed for selv at sætte en nedre prisgrænse.

  3. Undersøge afgifter på nye produkter

    For ikke at højere cigaretpriser skal skubbe rygere ud i andre lignende alternativer, vil regeringen undersøge, om der kan pålægges afgifter på nye nikotinprodukter så som nikotinposer. Man har tidligere indført en ny afgift på e-cigaretter.

  4. Strammere regler mod hamstring

    I den nuværende lov om afgift på tobaksprodukter fremgår det, at producenter maksimalt må købe fem procent flere afgiftsstempler end de plejer, når afgifterne stiger. I forbindelse med den næste afgiftsstigning i januar 2022, vil denne grænse blive sænket til to procent. Ønsker producenterne således at købe mere end to procent ekstra afgiftsstempler, ønsker regeringen, at det skal være til den nye, højere pris.

  5. Tidsfrist for gamle stempler

    For at undgå, at tobaksforhandlere opkøber store lagre med cigaretter inden den forhøjede afgifter træder i effekt 1. januar 2022, skal det kun være tilladt at sælge cigaretpakker med den nuværende, lavere afgift, i tre måneder. Det vil altså sige, at alle cigaretpakker, der ikke er solgt 1. april 2022 skal sendes retur til producenten. 

  6. Mere kontrol

    I forbindelse med oprustningen af skattesystemet, skal der ansættes 1000 ekstra medarbejdere frem mod 2024. Regeringen ønsker, at de 250 personer, der efter planen skal ansættes i 2021, blandt andet skal have fokus på en styrket kontrol med varer, der er pålagt afgifter, herunder tobaksvarer.

  7. Bødestraf

    Regeringen ønsker at indføre en bødestraf, der skal forhindre, at tobakproducenter og -forhandlere fortsætter med at sælge deres varer til de gamle priser, når afgifterne stiger i 2022. Hvor store bøder, der skal kunne gives, fremgår ikke af handleplanen, men det skal give ”mærkbare konsekvenser”, står der.

Millionbøder til tobaksbranchen

Cigaretpriserne var ét af de helt store emner på den politiske dagsorden sidste år.

Mens blandt andre Kræftens Bekæmpelse talte for at hæve cigaretpriserne med helt op til 90 kroner per pakke, var flere partier i Folketinget mere forbeholdne ved at hæve priserne så meget.

I forbindelse med Finansloven for 2020, aftalte S-regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet afgiftshoppet ad to omgange til cirka 60 kroner per pakke – en pris, blandt andet Radikale Venstre havde sat som sin absolut nedre grænse.

I et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg oplyste Skatteministeriet i slutningen af september i år, at Skattestyrelsen havde gennemført kontrol med, om hamstringsreglerne blev overholdt i forbindelse med afgiftsstigningen i april.

I den forbindelse var man i gang med at udstede bøder for knap ti millioner kroner til tobaksbranchen.