Tykaktivister er vrede over dansk børnebog

En krokodille og en dreng i gult kattekostume maser på et papkasse-låg.

- Hrmpf! Evigt og altid er der bøvl med den fedtklump!, klager krokodillen.

Under låget kan man skimte to øjne.

- Jeg er ikke fed, siger øjnenes ejer, en tapir.

Tapiren er hovedpersonen i tegner og børnebogsforfatter Jakob Martin Strids nyeste bog, ’I form med Tapiren’.

Og børnebogen har skabt debat, efter Jyllands-Postens anmelder kaldte den "tykfobisk" med sekvenser, der viste "ikke bare mobning, men rendyrket tykfobi", generelt var "langt under stjerneforfatterens niveau" og kvitterede med to stjerner.

- Jeg er sjældent fortaler for børnebøger med en udpræget morale. Alligevel er det bekymrende, når så populær en forfatter lader tapiren proklamere, at den ikke kan vise sig på stranden på grund af sin størrelse, skriver anmelderen Gro Vase.

Politiken har talt med to tykaktivister, der heller ikke er glade for bogen. Blandt andet fordi den reproducerer myten om, at tykke er dumme, klodsede og uønskede og kan være med til at skabe et dårligt selvbillede hos børnene.

- Det kan helt sikkert gå ind og påvirke børn enormt negativt. Især hvis det er et barn, der i forvejen er udsat, bliver mobbet, er tyk eller kender følelsen af at være udenfor, siger tykaktivist Christina Sand Henriksen.

En tyk tapir til fødselsdag

Bogen handler om en tapir, der tager til fødselsdag og spiser boller, M&Ms og kagemand i så store mængder, at den bliver tyk.

Siden skal den igennem en del forskellige former, inden den ender tilbage i sin oprindelige og slankere form.

Lotte Hjortshøj, der er forlagschef for Børn og Unge på Gyldendal og har været redaktør på bogen, mener, at bogen grundlæggende handler om at komme ud af form og finde tilbage til sig selv igen.

Den handler også om at være venner på godt og på ondt – venner, som er grove ved hinanden og driller, men som alligevel finder ud af det sammen. Det er dyr og fantasivæsener, men de afspejler børns virkelige verden, mener hun.

- Bogens sigte har aldrig været at omhandle vægt eller gøre grin med hverken tykke eller tynde mennesker, men om transformation. Den udskammer ikke nogen. Så at nogle læser bogen med fokus på at være tyk må være deres valg, siger Lotte Hjortshøj.

Hun "hører kritikken, men er ikke enig" og er ikke bange for, at tegningen af tapiren i papkassen eller resten af bogen kan skade børn eller gøre dem kede af det.

Tværtimod kan det ifølge Lotte Hjortshøj skabe en vigtig samtale om, hvad der sker, hvis man maser en anden ned i en kasse eller kalder en person for fedtbjerg.

- Barnet læser ikke sig selv 1:1 ind i situationen. Men det skaber en mulighed for at reflektere og tale om, hvad der sker, når man er sådan over for hinanden i et trygt rum med en voksen ved sin side, siger hun.

- Børn er ikke kun søde

Tapiren er selv "ret irriterende" i store dele af bogen, og det understreger en anden af bogens pointer, mener Lotte Hjortshøj: At der er mange facetter hos både børn og voksne, og at nogle af dem er mindre pæne eller gør ondt.

- Børn er ikke kun søde, de driller, taler grimt og er meget forskellige. Det skal børnelitteraturen kunne formidle, så børn også kan spejle sig i de situationer, siger hun.

Bogen ender med, at tapiren er tilbage i sin oprindelige form og sammen med sine venner, og derfor beskriver Lotte Hjortshøj historien som en "kærlighedserklæring", der viser, at venner er der for hinanden.

- Hvis man kan lide Strids anarkistiske og vilde univers, tror jeg, man vil elske den. Men man kan jo også bare vælge at lade den ligge og læse noget andet. Vi lever i et frit land, hvor der heldigvis udkommer mange slags bøger, siger Lotte Hjortshøj.

'Fedtbjerge' skal hjælpes

Børn skal spejle sig i andre for at lære sig selv at kende, og det gør de alle vegne og hele tiden - blandt andet i børnelitteraturen, fortæller børnepsykolog Charlotte Diamant.

Når et barn læser bogen med en voksen og slår op på siden med tapiren i kassen, kan det give en vigtig refleksion og plads til samtaler, mener hun. Både for barnet og den voksne.

Her kan barnet få hjælp til at sætte ord på, hvordan man fx er en god kammerat for alle, også dem der på overfladen er forskellige fra en selv.

- Vi vil gerne have, at vores børn begår sig socialt, har gode venner og ikke skiller sig ud. Og det gør man, hvis man er tyk. Så hvis man er et "fedtbjerg", så skal man hjælpes - både til at acceptere sig selv, men også til at tabe sig, hvis man er meget overvægtig, siger hun.

Når figurerne i tegneserien er lidt grove, driller eller taler grimt til hinanden, er det vel fordi børn taler sådan til hinanden ind imellem. Men jeg udtaler generelt, da jeg ikke har læst bogen, siger børnepsykologen.

- Børn tester grimme ord - om det er "fedtbjerg", "spasser" eller "bøsse." Det er ufedt, men sådan det er. Derfor er det vigtigt at tale om, så barnet ved, at det ikke er okay, siger Charlotte Diamant.

Grænsen går ved vold

Hvis børnene ikke får lov til at forholde sig til forskellige aspekter af verden, der ikke er mainstream, går de alene med deres tanker og kan fylde barnet med skam, også ind i voksenlivet.

- De ting, vi ikke taler om, bliver et tabu. Og så er vi for tiden ret forskrækkede og meget korrekte: Vi må ikke læse 'Lille sorte sambo', spise eskimo-is eller se tykke figurer i en bog, siger Charlotte Diamant.

Børnepsykologen mener dog, at der er grænser for, hvad børn skal læse eller se.

- De skal ikke blive bange eller se noget ekstremt voldeligt. Men at læse en bog om nogen, der driller, er tarvelige eller tykke er fint - det giver anledning til en god snak og noget at spejle sig i, siger hun.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Jakob Martin Strid.