Samfund

Den danske coronavaccine er langt efter konkurrenterne og dyr at udvikle – alligevel er der håb

Bavarian Nordic og Expres2ion Biotechnologies er i gang med at udvikle en coronavaccine i Danmark. Håbet er, at vaccinen kan blive bedre end konkurrenternes. Emma Haunstrup / TV 2 Grafik

Det danske bud på en vaccine kommer ikke først – men den vil være bedre end konkurrenternes, siger topchefen for et af firmaerne bag.

I et laboratorium i Hørsholm nord for København forsøger et lille dansk biotekselskab at vinde et kapløb mod både tiden og resten af verden.

Selskabet, Expres2ion Biotechnologies, består ikke af meget mere end 16-17 medarbejdere, men forsøger sammen med Bavarian Nordic at udvikle en vaccine mod den verdensomspændende coronavirus.

Den bliver måske ikke færdig som den første, men den bliver den bedste

Paul Chaplin, adm. direktør for Bavarian Nordic

Ifølge Expres2ion Biotechnologies’ administrerende direktør, Bent U. Frandsen, har man senest gennemført såkaldte prækliniske studier med stor succes. Håbet er, at man fra omkring nytår kan komme til at teste det danske vaccinebud på mennesker.

- Det er bioteknologi, så det er komplekst. Covid-19 lå lige til højrebenet for os, og jeg synes, at vi har bedrevet rigtig meget forskning og udvikling på nuværende tidspunkt, siger Bent U. Frandsen.

Ikke den første - men den bedste

Det danske samarbejde består blandt andet af forskere fra Københavns Universitet og Expres2ion Biotechnologies, der skal udvikle selve vaccinen, samt Bavarian Nordic, der står for at sælge den, når og hvis en færdig vaccine en dag ligger klar.

Ifølge den seneste opgørelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO er der adskillige lignende projekter i gang over det meste af verden.

Længst fremme er blandt andre kinesiske Sinovac, svensk-engelske AstraZeneca samt de to amerikanske selskaber Pfizer og Moderna. De er alle nået til det såkaldte Fase 3-stadie af kliniske test, og på papiret er de langt foran blandt andet det danske bud.

De fire testfaser

Fase 1: Medicinen/vaccinen testets ofte kun på få personer (cirka 10 personer).

Fase 2: Medicinen/vaccinen testes på et større antal personer med den sygdom, som medicinen skal virke på (cirka 100 personer).

Fase 3: Medicinen/vaccinen testes på en stor gruppe patienter under mere dagligdagsforhold for at bekræfte effekten af medicinen.

Fase 4: Efter medicinen/vaccinen er godkendt til markedsføring, testes dens terapeutiske anvendelse bredere.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Alligevel fortsætter Bavarian Nordic og Expres2ion Biotechnologies med at udvikle på en vaccine, fortæller Paul Chaplin, der er topchef for Bavarian Nordic.

- Hvis regeringer og andre aktører er fremsynede nok til at satse på en bred palette af vacciner, så mener jeg virkeligt, at vi har én af de bedste vaccinekandidater til rådighed. Den bliver måske ikke færdig som den første, men den bliver den bedste, når den kommer i mål, siger Paul Chaplin.

Et guldæg

Ifølge Paul Chaplin koster det typisk i omegnen af 200 millioner euro – cirka 1,5 milliarder kroner – at udvikle en ny vaccine. Derfor kan det måske undre, at det danske konsortium fortsætter kampen, når udenlandske konkurrenter på papiret er langt foran.

Men Lars Holger Ehlers, der er professor i sundhedsøkonomi på Aalborg Universitet, fortæller, at det måske ikke er nogen dum idé. Kapløbet om at komme først med en coronavaccine slutter nemlig ikke, når det første firma har en brugbar løsning klar.

- De første kommer til at sidde med et guldæg, og de vil tjene rigtig mange milliarder. Men efterspørgslen vil være helt enorm, og én virksomhed kan umuligt dække hele verdens efterspørgsel. Derfor vil der også være et marked for dem, der kommer som nummer to eller tre – og formentligt også for dem, der kommer som nummer syv eller otte, siger Lars Holger Ehlers.

Derudover påpeger Paul Chaplin fra Bavarian Nordic, at alle vacciner ikke er skabt ens. Han sammenligner det med markedet for influenzavaccinationer:

- Vi er klar over, at mange virksomheder er længere fremme, end vi er. Der eksisterer mange influenzavaccinationer, men de fleste af dem virker ikke på de mest sårbare grupper som for eksempel de ældre. Det er også dem, der er mest sårbare over for covid-19, og derfor har vi specialiserede vacciner for de grupper, siger Paul Chaplin.

Kampen mod de andre

Mens lande over hele verden har været ramt af coronapandemien, er det formentligt ikke alle, der får lige adgang til en vaccine, når den en dag er klar.

I WHO regi har mere end 150 lande forpligtet sig til en geografisk fordelingsnøgle for vaccinerne, fortæller Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet.

Men blandt andre USA, Kina og Rusland står uden for den aftale, og derfor mener professoren godt, at man kan frygte, der bliver en global kamp om vaccinerne.

Han pointerer, at processen fremadrettet fortsat er lang, og at det er for tidligt at sige, hvem der ender med at fremstille en færdig vaccine først.

Også professor i sundhedsøkonomi på Aalborg Universitet Lars Holger Ehlers mener, at der kan blive kamp om vaccinerne. Han anslår, at vi måske kan se nogle af de første vacciner på markedet i det tidlige forår, men der vil formentlig ikke blive åben adgang.

- For danskernes vedkommende vil det betyde, at vi formentlig kun kan dække risikogrupperne med den første vaccine, der kommer på markedet. Så må vi bagefter vente et halvt år, eller hvor lang tid det nu tager, inden vi forhåbentligt kan få flere doser af en effektiv vaccine.