Tre debattører taler MeToo: - Jeg har ikke tillid til nogen, der har så lidt moral

På to uger har Danmark set to af landets mest profilerede politikere forlade magtfulde poster på baggrund af anklager om seksuelle krænkelser.

Først trak Radikale Venstres politiske leder Morten Østergaard sig 7. oktober. Så trak næstformand i Socialdemokratiet og overborgmester i København, Frank Jensen, sig mandag 19. oktober. Ifølge Frank Jensen er Danmark på vej mod et folkedomstolssamfund, og han sagde, det er et skråplan at afvige fra retssystemet, da krænkelses-anklager ifølge ham bliver håndteret med omvendt bevisførelse.

Se også

Frank Jensen advarer om folkedomstol efter exit

- Det er ikke en retsstat værdigt, sagde Frank Jensen foran pressen, der stod mast sammen på Islands Brygge.

Og nu står Jeppe Kofod for skud. Udenrigsministeren er blevet politianmeldt af aktivisten Lars Kragh Andersen for en 12 år gammel sag, hvor Jeppe Kofod havde sex med en 15-årig pige, der var medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

TV 2 har derfor spurgt tre debattører med forskelligt standpunkt om deres syn på, hvorvidt folkedomstolen er gået for vidt, og om en 12 år gammel MeToo-sag skal medføre straf.

- Folkedomstolen er essentiel

Josephine Dahl er feminist og debattør og har deltaget i programmet ’Ida’s fede fatcamp’ på DR, hvor hun sammen med en række andre kvinder sætter fokus på det, de kalder kropspositivitet.

Hun mener, at personer som Frank Jensen, Morten Østergaard og ikke mindst Jeppe Kofod bør trække sig, når de bliver anklaget for seksuelle krænkelser.

- Det er essentielt med den her folkedomstol, når vi taler om folkevalgte politikere. Hvis deres partier ikke viser, der er konsekvens ved at krænke kvinder – eller mænd for den sags skyld – så er folkedomstolen vigtig.

Hvad hvis der er tale om en situation, hvor en mand ikke har haft intention om at krænke nogen og derfor er helt uvidende om, at det er foregået?

- Hvis man har en magtfuld position og føler sig berettiget til at tage på kvinder, der er lavtstående i hierarkiet, så er det jo et problem. For jeg tvivler på, at Frank Jensen ville tage Mette Frederiksen på låret. Men jeg tænker ikke, at han var bevidst om, han krænkede nogen. Langt hen ad vejen handler det dog om en magtdemonstration – ikke sex.

Hvad med sådan en som Jeppe Kofod, der nu er plaget af en 12 år gammel sag. Skal han være dømt ude for evigt på grund af den sag?

- Mit umiddelbare svar er ja. Jeg har ikke tillid til nogen, der har så lidt moral. Hvis man gør den slags, skal man ikke have en tillidsfuld post. Han kom som magtfuld person og lokkede en 15-årig op på sit værelse. Det er så grotesk.

- Folkedomstolen er meget usympatisk

Jakob Olrik er forfatter og debattør og stiftede i 2006 sexolog- og parterapiuddannelsen sammen med Joan Ørting. Han har tidligere i 2001 produceret en valgkampagne for Socialistisk Folkeparti (SF) og er en hyppig deltager i debatten om kærlighed og sex.

Han mener, at MeToo-bølgen sætter fokus på et vigtigt problem i samfundet, men at det også kan tage overhånd, når mænd hænges til tørre i medierne.

- Jeg ville ønske, at den offentlige debat fokuserede på problemet i selve kulturen, og at sager med individerne blev taget juridisk eller i HR-afdelingen, eller hvor det hører hjemme. Der er noget skafot over det her med, at nogen skal udpeges og bliver symbolerne på de her ting.

Men hvad skal konsekvensen så være, hvis man seksuelt krænker nogen?

- Det bedste ville jo være, at de mænd, der udøver krænkelser, får en forståelse for, hvad de egentlig laver. Der er noget folkedomstol over det lige nu, som jeg synes er meget usympatisk, og det bliver noget med at sætte folk på skafottet. Derfor synes jeg, at personsager burde være i de rum, de hører til. Så kan man i offentligheden tale om kultur og manerer og mere generelt om det.

I kølvandet på både Morten Østergaard og Frank Jensens dramatiske exit, er der så grundlag for, at Jeppe Kofod skal trække sig, eller har de her MeToo-sager en udløbsdato?

- Som det er lige nu, så virker det som om, at tingene ingen udløbsdato har. Jeg synes, at hvis sagen er afsluttet, og der er en forsoning i det, så må vi komme videre. Hvis vi ikke kan tilgive og give krænkeren mulighed for at tage ved lære af det, så kan vi jo næsten ende med, at straffene bliver mere krænkende end selve krænkelsen.​

- Man sætter folk på skafottet

Poul Joachim Stender er debattør, sognepræst og forfatter. Han engagerer sig meget i kirkedebatten, men har også været aktiv i MeToo-debatten, som er gået alt for vidt ifølge ham.

Han mener, at selve ordet ’krænkelse’ bliver misbrugt til at få sager til at lyde værre, end de er, og at det negligerer mere alvorlige – og ifølge ham rigtige – krænkelser.

- Vi gradbøjer ikke ordet krænkelse. Jeg savner en definition på det. Det virker i øjeblikket som om, at en krænkelse både kan være en fuldbyrdet voldtægt og en hånd på et lår. Der eksisterer ikke en gradsforskel. En af mine kolleger skrev for nyligt, han var blevet seksuelt krænket som barn, og at det havde ødelagt ham. Og nu læser han så, at det næsten er identisk med at få lagt en hånd på låret.

Hvad skal man så gøre, når de her kvinder anklager mænd for krænkelser?

- Det kunne være rart at få en kritisk presse tilbage i Danmark, der stiller kritiske spørgsmål til de kvinder, der er blevet krænket. Der spørger, om det var så voldsomt, det, de var udsat for, og hvorfor de ikke reagerede for 20 år siden.

Hvad med Jeppe Kofod, som nu igen får taget sin sag fra 2008 op, og som mange kræver går af som minister, er det rimeligt?

- Det er fuldstændig urimeligt. Der skal være en udløbsdato. Manden har angret, lidt og rodet bod på det. Han har undskyldt, han er flov, og nu trækkes hele sagen frem igen 12 år efter. Skattesager er der udløbsdatoer på, men det er som om, at hånd på et lår eller alt det andet er utilgiveligt.