Samfund

270.000 danskere er på socialt medie, hvor anonyme anklager navngivne personer for krænkelser

Brugere på Jodel deler stort og småt med hinanden fra anonyme profiler. En del af det er anklager og rygter om krænkelser begået af navngivne personer. TV 2 Grafik/Christoffer Laursen Hald

Jodels retningslinjer forbyder, at brugerne lægger opslag op med navne. Alligevel bliver danske politikere og kendte beskyldt for overgreb på mediet.

På en digital orange baggrund har to brugere skrevet, at en navngiven politiker er "en kæmpe gris", der har afpresset sin ekskæreste med nøgenbilleder.

Et andet opslag beskylder en dansk politiker for at have haft sex med en 14-årig.

I et tredje opfordres folk til at komme med bud på, hvilke mediepersonligheder, der er de næste med en MeToo-sag.

De tre opslag er eksempler fra det sociale medie Jodel, hvor anonyme profiler kan skrive om stort og småt - og den seneste tid er debatten om krænkelser, MeToo og seksuel chikane flyttet med ind på platformen, som flere hundrede tusinde danskere har en profil på.

Her skriver folk i "sladderkanaler" anklager mod navngivne personer, som de mener er krænkere - enten fordi de selv har oplevet det, kender nogen der har, eller har hørt om det.

Sladderen retter sig først og fremmest mod politikere og tv-værter, og blandt andet florerede navnet på en nu hjemsendt DR-vært på Jodel, flere uger før Berlingske bragte en artikel om sagen.

Herunder er eksempler fra trådene på Jodel:

Jodel 1
Jodel 2

Snalret snak med en risiko

Den platform, hvor sladdertrådene findes, blev startet for seks år siden af en ung tysker, Allesio Borgmeier.

Idéen var, at Jodels unavngivne profiler skulle give rum til en friere samtale og få alle til at føle sig velkomne – Allesio Borgmeier har sammenlignet den følelse, han gerne ville skabe mellem brugerne, med, at man er ”lidt snalret på en bar”.

Og anonymiteten er en stor del af det særlige ved Jodel, fortæller Malene Charlotte Larsen, der er lektor på Aalborg Universitet og de sidste tre år har forsket i Jodel.

- Den giver en fortrolighed og gør, at mange kan dele svære ting. Men samtidig gør den jo, at man ikke behøver at stå ved sin kommunikation, fordi ingen udefra kan kæde ens opslag sammen, siger hun:

- Man har mulighed for at misbruge anonymitetens magt.

Hvis der bliver nævnt navne, skal opslaget blokeres, og brugerne skal udelukkes

Gustave Sauveroche, head of community, Jodel

En god portion af brugerne på sladdersiden er journalister, der er på jagt efter potentielle historier eller bare er nysgerrige. Blandt andet har chefredaktøren på SE og HØR fortalt, at de fik nys om Medinas graviditet efter en tur på Jodel.

Journalisternes tilstedeværelse øger risikoen for falske rygter, vurderer Malene Charlotte Larsen.

- Det kan virke selvforstærkende. Hvis man ved, at man kan ramme pressen, kan man begynde at tænke strategisk. Men det kan også være, at folk reelt skriver, fordi de ikke har andre steder at dele det, siger hun.

De bedste brugere modererer

Ifølge Jodel selv er der 270.000 danske 'jodelers', der deler stort og småt med hinanden. Ud over sladderkanalerne er appen også et overflødighedshorn af opslag om knuste hjerter, dilemmaer på arbejdet og coronatanker - og så fylder junkfood og kæledyr meget, fortæller Malene Charlotte Larsen.

Men interessen for sladdertrådene vokser, lyder det fra det sociale medie.

- I Danmark er flere sladderkanaler blevet populære. De har været problematiske i længere tid, og derfor har vi udvalgt nogle brugere til at være 'værter' for kanalerne, skriver Gustave Sauveroche, der er head of community hos Jodel, i en mail til TV 2.

Ud over de ekstra værter er moderationen af Jodel-kanalerne i høj grad baseret på brugerne selv: Optjener man nok såkaldte karma-points, kan man blive forfremmet til en frivillig moderator, der vurderer opslagene.

Hvis flertallet af ti moderatorer finder, at et opslag strider mod retningslinjerne, bliver det fjernet. Den skæbne lider 0,4 procent af de danske opslag dagligt, lyder det fra Gustave Sauveroche.

Jodel 3

En etisk gråzone

Malene Charlotte Larsen har indtryk af, at moderationen "fungerer ret godt", blandt andet fordi der ikke er meget trolling (at man med overlæg generer andre personer på nettet) eller racisme på platformen.

Men sladderkanalerne og de medfølgende rygter om navngivne personer udgør en gråzone, mener hun.

For de udstiller et dilemma i Jodels retningslinjer. Man må ikke nævne navne på personer i sager, der "ikke er i offentlighedens interesse" - men man må godt diskutere aktuelle debatter.

- Så bliver det op til moderatorerne at vurdere, hvornår man er offentlig person eller en privatperson, siger Malene Charlotte Larsen.

Jodel

  • Jodel er lokationsbaseret - man ser kun opslag fra folk, der er indenfor 10 kilometers radius. Derfor er den størst i storbyerne, og indholdet varierer alt efter, hvor man befinder sig. 
  • Har fået sit navn efter "at jodle", den tyske sangstil, hvor det kan være svært at høre, hvor lyden kommer fra.
  • På verdensplan er der over 7,5 millioner Jodel-brugere. De største markeder er Finland, Tyskland og Saudi-Arabien. 
  • Hver dag bliver der lagt mere end 7 millioner unikke opslag op på Jodel. 
  • Jodel har hovedsæde i Berlin og 50 ansatte.

Kilde: Jodel

 

 

 

Jodel erkender, at opslag med navne på kendte og politikere, der anklages for forskellige former for krænkelser, overskrider retningslinjerne.

- Hvis der bliver nævnt navne, skal opslaget blokeres, og brugerne skal udelukkes. Vi tolerer ikke rygtedannelse eller negative fremstillinger af folk - kendte eller ej, lyder det fra Gustave Sauveroche.

Jodel: Beklager

Men hvorfor ligger opslagene så alligevel på Jodel?

Gustave Sauveroche peger på flere årsager: At moderatorerne ikke kan gennemskue, om anklagerne er offentlig kendt viden, og at der er flere tusinde daglige opslag og svar, og at det derfor er svært at se alt. Og så er der lige nu en trend, hvor folk har en følelse af, at de gør noget godt for samfundet, når de afslører krænkere, skriver han.

Det, man ser på Jodel, handler i høj grad om modkrænkelse og hævn

Helene Almind Jansen, lektor i psykologi

Jodel støtter ikke den tankegang, lyder det fra Gustave Sauveroche, der "beklager", at der ligger indhold med sladder og spekulationer om navngivne personer.

- Vi arbejder hele tiden på at forbedre moderationen af indholdet og at uddanne vores brugere til den her type situationer. Så vi føler et ansvar for, hvor ødelæggende de her sager kan være. Samtidig er brugerne også fuldt ud ansvarlige for, hvad de lægger op, så de bør tænke sig om en ekstra gang, inden de anklager uden bevis, skriver han.

Den ekstra tanke bunder i, at anonymiteten på Jodel skal tages med et gran salt.

For selvom brugerne er skjult for hinanden, har Jodel oplysninger om, hvilken IP-adresse der ligger bag de navnløse profiler, og det kan blive videregivet til politiet, hvis en bruger skriver noget kriminelt a la en bombetrussel - eller voldsomme anklager.

Det understreger mediet over for sine brugere onsdag aften.

- Vi ønsker at se ændringer i det danske samfund for at mindske seksuel chikane og stå bag alle mænd og kvinder, der har været ofre for et sådant misbrug. At bruge vores platform til at sprede ubegrundede rygter, der kan ødelægge uskyldige menneskers liv, er dog et klart no-no, står der i et opslag af mediet selv.

Onsdag aften har Jodel skrevet følgende opslag i en af mediets tråde.

Hævn og modkrænkelser

Sladderkanalerne med de navngivne anklager på Jodel er en del af en problematisk tendens, mener psykolog Helene Almind Jansen, der har forsket i seksuelle overgreb og fulgt sexismedebatten.

- Det, man ser på Jodel, handler i højere grad om modkrænkelse og hævn end om den egentlige intention med den her debat - nemlig at skabe en kulturforandring, siger hun og kalder fokusset på at få krænkeres navne frem for en "afsporing af debatten".

Jodel 5

Helene Almind Jansen frygter, at anklagerne kan skabe en "paranoid kultur", hvor mange er bange for at se deres navn poppe op i trådene på et anonymt forum og blive "lynchet".

- Der er så mange forskellige variationer i det her lige nu - fra en enkelt hændelse af mildere karakter til hele ens væremåde og voldsomme overgreb - og vi sorterer slet ikke. Vi går efter, hvad vi kan. Og det er farligt, for den offentlige gabestok kan være sværere at komme tilbage fra end en juridisk straf, siger hun.

Men nogle vil jo sige, at krænkeren ikke fortjener bedre end at blive hængt ud. Er det ikke et argument for at skrive deres navn?

- Hvis man går ind for vendetta, så er det. Men så handler det ikke om, at man ønsker, at den enkelte skal holde op - så er det hævn. For så var man gået en anden vej med det - enten til personen eller til et sted på arbejdspladsen, siger hun.

En del af debatten har netop drejet sig om, at ledelsen ikke har taget sagerne om seksuel chikane alvorligt. Derfor kan det, at rygterne om radioværten længe florerede på Jodel, være en konsekvens af, at det ikke blev mødt med alvor i ledelsen i DR, erkender Helene Almind Jansen. Så blev Jodel den kanal, hvor man blev taget alvorligt og mødt med forståelse.

Men det er bare endnu en grund til, at vi skal holde op med at tale om navne og have ændret kulturen, mener hun.

Og måden, vi gør det, er ifølge Helene Almind Jansen at tale om og blive bevidst om værdier på arbejdspladserne: Om hvad der er okay og ikke okay, og hvad man gør, når nogen bliver krænket.

- I bund og grund handler det om anstændighed, siger hun.