Coronavirus

Tusinder af fagfolk med opfordring til regeringer: Åbn jeres samfund - og accepter, at virussen spreder sig

. Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

En dansk professor er enig i mange af synspunkterne i erklæringen. Men ikke dem alle.

En international gruppe af fagfolk er gået sammen i en erklæring, hvor de skriver, at de som forskere i sundhed har store bekymringer om de ødelæggende psykiske og fysiske effekter ved de måder, som coronavirus bliver håndteret.

Derfor bør restriktioner løftes i meget højere grad, end vi ser rundt omkring i dag.

- Dem, der ikke er sårbare, bør vende tilbage til det normale liv med det samme, skriver de og peger blandt andet på, at alle uden for risikogrupper bør vende tilbage til arbejdet i stedet for at arbejde hjemme, kulturelle aktiviteter bør genåbne, og sport genoptages.

Bag erklæringen, som flere tusinde fagfolk har skrevet under på, står Martin Kulldorff, der er professor i medicin på Harvard University, Sunetra Gupta, der er professor på Oxford University med speciale i epidemiologi og immunitet, og Jay Bhattacharya, professor på Stanford University Medical School.

Erklæringen hedder Great Barrington Declaration og har fået navn efter den by, hvor den er forfattet.

Ifølge forfatterne til erklæringen er der nemlig store ulemper ved nedlukningen:

- Den nuværende politik for nedlukninger har ødelæggende effekter på folkesundheden både på den korte og lange bane. Resultaterne (af nedlukningen, red.) inkluderer, at færre børn bliver vaccineret, flere fatale hjertekarsygdomme, færre screeninger for kræft og en forværring af den mentale sundhed, skriver forskerne.

- At holde fast i disse foranstaltninger, indtil en vaccine er tilgængelig, vil skabe uoprettelig skade, hvor det vil komme de mindre privilegerede uforholdsmæssigt meget til skade, skriver de.

Dansk professor er enig i mange synspunkter

Christine Stabell Benn, der er klinisk professor på Syddansk Universitet, er enig i mange af synspunkterne fra erklæringen.

- Jeg synes, at vi ser frem mod et scenarie, hvor vi skal danse med coronavirus i en længere periode, og der bør komme mere fokus på omkostningerne både for mennesker og for virksomheder, siger hun til TV 2.

Hun understreger dog, at erklæringen er skrevet med udgangspunkt i Storbritannien og særligt i USA, hvor nedlukningen fortsat er mere vidtgribende, end den er i Danmark. Herhjemme gør vi nemlig allerede mange af de ting, der opfordres til i erklæringen.

De mange forskere efterspørger blandt andet, at universiteterne og skolerne åbner fuldt ud, at man kan dyrke sport, at kulturelle aktiviteter genåbner, og at man kan gå ud at spise på en restaurant. Blandt andet for at virus kan florere til en vis grad i samfundet og være med til at gøre folk immune.

Det er ting, der allerede i et vist omfang gælder i Danmark, mener Christine Stabell Benn.

- Jeg var nede at høre musik til en koncert i lørdags. Vi sad godt nok ned ved borde, men herhjemme lader vi folk gå ud og leve deres liv i stor udstrækning, som de plejer, siger hun.

Men hun har også et kritikpunkt omkring de kulturelle aktiviteter.

- Det synes jeg ikke, at man bare skal genåbne. Et forsamlingsloft på eksempelvis 50, som svenskerne (og danskerne, red.) har, virker meget effektivt i forhold til at holde de store udbrud under kontrol, lyder det.

- Immunitet kan assisteres af en vaccine - men er ikke afhængig af den

Forskerne i erklæringen foreslår, at man i stedet for nedlukninger benytter en fremgangsmåde, de kalder ’fokuseret beskyttelse’. Det handler om, at de, der er i risikogrupper - såsom ældre - trækker sig tilbage i en periode, mens andre uden for risikogrupper bør leve deres liv som normalt.

- I takt med at immunitet opbygges i samfundet, falder risikoen for infektioner for alle – inklusiv de sårbare. Vi ved, at alle befolkninger vil opnå flokimmunitet, som er niveauet, hvor infektionsraten er stabil og uafhængigt vaccine, skriver de.

Christine Stabell Benn peger på, at man ikke helt kender til varigheden af immunitet.

Et af de konkrete forslag for at skærme personerne i risikogrupper er, at ældre får bragt indkøbsvarer til deres hjem, og at medarbejdere på plejehjem skal testes ofte.

- Særligt det med at få styr på test af plejehjemspersonale er helt oplagt, og der ville man se en effekt særligt på indlæggelsestallet, siger Christine Stabell Benn.

Fokus fra foråret har ændret sig

Professor Christine Stabell Benn mener dog, at der er rum for, at man lempe på flere af restriktionerne. Især nu hvor kontakttallet er under 0,8, som Magnus Heunicke annoncerede i dag.

Så længe smitteniveauet holdes i den størrelsesorden, gør det ifølge professoren nemlig ikke noget, at virus cirkulerer i samfundet. Det er faktisk nærmest umuligt at undgå, at virus er i omløb, fortæller hun. Med mindre hele verdens befolkning murede sig inde i 21 dage – men det er ikke realistisk.

- Hvis vi kunne komme mere hen et sted og sige, at vi kan acceptere, at virus er i samfundet, ville det være godt. I foråret var fokus meget fornuftigt på at undgå at overbelaste hospitalssystemet, men her i efteråret er det som om, at hver eneste smittetilfælde for enhver pris skal undgås, og det, tror jeg, er umuligt at sigte efter uden alt for store omkostninger på andre fronter, siger Christine Stabell Benn.

Erklæringen er i skrivende stund underskrevet af 1889 professionelle inden for medicin og folkesundhedsvidenskab, 2134 læger og 32.404 fra den generelle offentlighed.