Coronavirus

Kurven er knækket: Kontakttallet er faldet til 0,8

Smitten er på retur i Danmark, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Kurven er knækket, og spredningen af coronasmitte er aftagende i Danmark.

Det skriver sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) på Twitter, efter at kontakttallet er faldet fra 1,1 til 0,8.

Flere ugers fald i kontakttal

Et kontakttal på 0,8 betyder, at ti smittede i gennemsnit smitter otte andre.

- Tak til alle, der hver dag gør en indsats for at bryde smittekæderne, skriver han.

Sundhedsministeren understreger dog, at epidemien stadig har alt for godt fat i Europa, og at smitten stiger mange steder.

- Virus er her stadig, så afgørende at vi holder fast, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke.

Kontakttallet har været faldende i flere uger nu.

I sidste uge var kontakttallet 1,1, og ugen før var kontakttallet 1,3.