Coronavirus

Uddør håndtrykket efter corona? Her er fire bud på håndtrykkets fremtid

Vi har de sidste genereationer vænnet os til, at håndtrykket var måden at hilse på. Men måske forandrer det sig med coronavirussen.  TV 2 Grafik/Christoffer Laursen Hald

"Jeg tror, at håndtrykket er i fare", lyder det blandt andet fra en lektor i historie.

Håndtrykket var indtil for nyligt den mest almindelige måde at hilse på, når vi mødte hinanden. Men så kom coronavirussen, og i løbet af de seneste måneder har der været langt mellem de trykkede hænder, fordi smitterisikoen er for stor.

Senest har Lægeforeningen og Danske Patienter meldt ud, at de vil udfase håndtrykket nogle steder i sundhedsvæsenet.

Så spørgsmålet er, om virussen har forandret vores forhold til håndtrykket for evigt?

TV 2 har spurgt en speciallæge, en historiker med speciale i medicin, en underviser i salg og en antropolog om, hvorvidt de tror, at håndtrykket uddør.

- Jeg har aldrig set en sælger, der ikke gav hånd

Leon Birdi, underviser i forretningsudvikling og salg

Før coronavirussen gav Leon Birdi altid hånd i starten og slutningen af møder med kunder. Han mener, at håndtrykket er centralt for en sælger.

- Når man køber noget – om det er biler, tøj eller IT – er det grundlæggende, at vi danner en relation til hinanden. Og dét er håndtrykket en stor del af, siger han.

Boris Johnson, dronning Elizabeth og et håndtryk.

De sidste par måneder har Leon Birdi ikke givet hånd, og han synes, det er "vildt mærkeligt".

- Jeg har aldrig set en sælger, der ikke gav hånd. Det er en lille ting, men en stor mangel. Så er det den dumme albue i stedet for, og det er lidt akavet, siger han.

- Den dag jeg åbner avisen, og ser at der er en vaccine, vil jeg give hånd igen, siger Leon Birdi.

- Måske bliver det bevaret i nogle situationer

Karen Lisa Salamon, antropolog

Socialt har håndtrykket haft to funktioner gennem historien, fortæller Karen Lisa Salamon. Først og fremmest var de trykkede hænder et tegn på anerkendelse og et fredeligt møde.

- Den anden del er, at det er en måde at markere en aftale, handel eller en overgang på. Håndtrykket er, at man med sin krop laver en signatur, siger hun.

PLO-lederen Yasser Arafat og den israelske premierminister Yitzhak Rabin trykker hænder foran Det Hvide Hus og Bill Clinton. 1993.

Hun tror sagtens, at håndtrykket kan forsvinde i kølvandet på coronavirussen. For vores ritualer er altid i forandring, og vi har allerede bearbejdet de trykkede hænder de seneste 30 år og tilføjet kram, highfives og fistbumps til vores hilse-repertoire, fortæller hun.

- Men coronavirussen kan godt skubbe på og være med til at udvande det, siger Karen Lisa Salamon.

Hun forestiller sig, at vi har nemmest ved at skille os af med hilsen-håndtrykket, mens det rituelle aftale-håndtryk kan hænge ved.

- Måske bliver det bevaret i nogle situationer - ved et bryllup eller indgåelse af andre særlige aftaler, hvor det har en symbolsk betydning. Men vi vil nok i højere grad overveje hygiejnerisikoen, siger hun.

- Jeg vil tro, at en krammer er værre i forhold til luftvejsinfektioner

Christian Wejse, afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus

Lige nu under pandemien giver det mening at tage forholdsregler og være tilbageholdende med håndtrykket, mener Christian Wejse.

- Men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt uden for coronaepidemien. Personligt vil jeg gå tilbage til at give mine patienter et håndtryk, når vi kommer gennem det her, siger han.

Nordkoreas leder Kim Jung-Un og den amerikanske præsident Trump.

For ham er de trykkede hænder en måde at få information om patienten - han kan mærke temperatur og sindsstemning ved berøringen. Christian Wejse mener, at hygiejnen blandt læger er bedre end andre steder i samfundet, så det er næppe på klinikkerne, vi skal være bekymrede.

- Risikoen er større ude i samfundet, hvor hygiejnen er mindre i fokus. Der kan man ikke altid vide, hvor en hånd har været, siger han og peger på en anden risikabel hilseform:

- Jeg har ikke set undersøgelser af det, men jeg vil tro, at en krammer er værre i forhold til smitte med luftvejsinfektioner, siger han.

Amerikanske Bill Shepherd hilser med et håndtryk på en astronaut, Mike Bloomfield. 2000.

- Jeg tror, at håndtrykket er i fare

Niels Brimnes, lektor i historie på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet har forsket i WHO's historie og medicinhistorie

Niels Brimnes tror, at det vil have betydning for håndtrykkets overlevelse, hvor længe virussen afholder os fra at hilse, som vi plejer. Jo længere smitten fra coronavirus er en trussel, jo lettere vil vi have ved at droppe det helt, når virussen en dag er fortid.

- Jeg tror, at håndtrykket er i fare. Der er mange andre ting, som vi har svært ved at undvære - koncerter eller fodboldkampe for eksempel. Men håndtrykket er noget, man lever fint uden i mange kulturer, så vi kan sagtens erstatte det med en anden hilsen, siger Niels Brimnes.

Et ikon der opfordrer folk til at holde sig fra håndtryk i Essen i Tyskland.

Det er ikke første gang, at vores vaner er blevet forandret på grund af epidemier. Da byldepesten ramte Storbritannien, forbød Kong Henry den sjette, at briterne kindkyssede hinanden som hilsen. Og da HIV-epidemien ramte i 1980erne var flere bekymrede for at give hånd til folk med virussen, fordi de var bange for smitten kunne overføres ad den vej.

Dog holdt vi ikke op med at give hånd, fordi bekymringen var ubegrundet, og fordi der blev ført anti-stigmatiseringskampagner.

Et tredje eksempel er under tuberkulosen i starten af det 20. århundrede, fortæller han.

- Der satte de danske myndigheder gang i en kampagne og hang blandt andet plakater op, der opfordrede folk til at spytte mindre på gaden. Vi spytter i dag mindre, end vi gjorde for 100 år siden, og anti-tuberkulosekampagnerne er helt givet en del af forklaringen, siger Niels Brimnes.