Politiforbundet: Det bør ikke være politiets opgave at håndtere psykisk syge
Lørdag aften skød og dræbte politiet en psykisk syg mand, der forinden havde dræbt en tilfældigt forbipasserende med kniv.
Politiet bruger alt for mange ressourcer på at rykke ud til psykisk syge, og i mange tilfælde er de ikke klædt ordentligt på til opgaven.
Sådan lyder det fra Claus Oxfeldt, formand i Politiforbundet.
Han mener derfor ikke, at det i fremtiden bør være en politiopgave at rykke ud til psykisk syge, men i stedet en opgave andre faggrupper skal tage sig af.
Udmeldingen kommer, efter at politiet lørdag skød og dræbte en 24-årig mand, der forinden havde dræbt en 72-årig tilfældigt forbipasserende med kniv. Gerningsmandens familie mener, at han havde en psykose, formentlig udløst af stoffer.
Rykker ofte ud til psykisk syge
Når politiet får en anmeldelse og rykker ud, er det ikke sjældent, de bliver mødt af en psykisk syg, der ikke kan tage vare på sig selv.
Faktisk gælder det hver ottende tilfælde, viser info fra Rigspolitiet.
Ifølge Claus Oxfeldt er det dybt frustrerende, at man sætter politiet til at løse den slags opgaver, der som udgangspunkt burde være håndteret af andre.
- Politiet er ikke uddannet til at håndtere de stakkels mennesker. For eksempel kan vi ikke altid lige se, om manden er skizofren, maniodepressiv eller andet. Ofte er vi totalt på herrens mark, siger Claus Oxfeldt til TV 2.
Manglende kompetencer
I værste tilfælde kan de manglende kompetencer føre til, at politiet ender med at bruge magtanvendelse, som måske kunne være undgået, fortæller Claus Oxfeldt.
Efter klokken 16 er det kun politiet, man kan ringe til for at komme ud og løse situationer med borgere, uagtet om de er psykisk syge eller ej.
Siden 2007 er antallet af tvangsindlæggelser, som politiet håndterer, steget med 74 procent ifølge data fra Retspsykiatrisk klinik under Justitsministeriet.
Hos Sind, landsforeningen for Psykisk sundhed er man enig i, at politiet ikke har fagligheden til at håndtere psykisk syge.
- Når man er psykisk syg, skal man behandles af fagfolk. Der er naturligvis situationer, hvor politiets tilstedeværelse er nødvendig, men politiet skal ikke have det overordnede ansvar, siger landsformand Knud Kristensen.
Lørdagens episode
Lørdag eftermiddag blev politiet kaldt ud til en psykisk syg mand, der gik rundt med en kniv i hver hånd og opførte sig truende i et boligområde i Nykøbing Falster. Da politiet kom, forsøgte de at tale den knivbevæbnede mand til ro og anholde ham.
Det lykkedes ikke, og manden endte med at stikke en tilfældig 72-årig mand, hvorefter han blev skudt af politiet. Begge omkom.
Ifølge Claus Oxfeldt ville det i en episode som denne have været en fordel, hvis politiet var akkompagneret med en person med faglig viden om og erfaring med psykisk syge.
Han understreger dog, at lige præcis lørdagen episode var en politiopgave.
- Når en person går rundt og fægter med en kniv og angriber andre mennesker, er det naturligvis politiets opgave at håndtere det, ingen tvivl om det. Men der er mange andre sager, hvor psykisk syge er involveret, hvor det ikke burde være politiets opgave.
En forsøgsordning
Faktisk findes der allerede en ordning, hvor politi og psykiatri rykker ud sammen i en særlig patrulje, når der opstår situationer med psykisk syge borgere.
Ordningen er på forsøgsbasis og gælder lige nu i fire forskellige politikredse herunder Østjyllands Politikreds, Midt- og Vestjyllands Politikreds, Fyns Politikreds og Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds.
Ifølge Claus Oxfeldt gør ordningen en stor forskel.
- Det er en stor hjælp. Det har vist sig, at politiet bruger færre magtanvendelser, når der er en sundhedsfaglig fra psykiatrien med til at håndtere psykisk syge borgere.
Selvom det er positivt med et samarbejde mellem psykiatri og politi, bør målet ifølge Claus Oxfeldt være, at de psykisk syge helt skal overlades til psykiatrien.
Den danske psykiatri er dog også presset på ressourcer. Siden 2010 er der kommet 28 procent flere patienter i psykiatrien og 10 procent flere indlæggelser, viser tal fra Retspsykiatrisk klinik under Justitsministeriet.