Læger vil droppe det smittefarlige håndtryk - men vigtig viden om patienten kan gå tabt
Lægeforeningen kalder håndtrykket for "en smittebombe".
De seneste måneder er patienterne ikke blevet mødt med håndtryk på landets lægepraksisser og sygehuse. Smitterisikoen under coronapandemien har været for stor, når to hænder mødes.
Og ifølge Lægeforeningen er det ikke utænkeligt, at der kan vente en fremtid helt uden håndtryk for foreningens 32.000 medlemmer - også efter coronavirus.
- Jeg tror, at vi vil se, at håndtrykket flere steder bliver faset ud, siger foreningens formand Camilla Ratchke:
- Der er rigtig mange gode grunde til, at det ikke skal tilbage til alle steder i sundhedsvæsnet.
Gavner mod andet end covid-19
De gode grunde handler om hygiejne. For når vi trykker hænder, er risikoen for overførsel af bakterier stor.
- Håndtrykket er jo en lille smittebombe, siger Camilla Ratchke.
En undersøgelse fra Colorado University i 2008, der var baseret på 102 menneskehænder, viste, at en hånd i gennemsnit bar 3200 bakterier fra 150 forskellige arter.
Hvis noget af det, der sidder på hånden, er dråbebåren smitte fra coronavirussen, er det meget sandsynligt, at vi fører hånden op til øjne-, næse- og mundregionen, hvor smitten typisk sker.
Udfasningen af håndtrykket kan også have en gavnlig effekt mod andre sygdomme end covid-19, mener Camilla Ratchke.
- Vi kunne også minimere smitte med influenza eller forkølelse, hvis vi ikke gav hænder i alle situationer, siger hun.
Vigtig værdi i håndtrykket
Jonathan Schloss er formand for PLO, de praktiserende lægers organisation, og han anerkender håndtrykkets smitterisiko.
- Hvis hygiejne var det eneste, der betød noget i sundhedsvæsnet, så er der ingen tvivl om, at man aldrig skulle være begyndt at give hånd, siger han.
Men håndtrykket tilføjer ifølge ham noget særligt til relationen mellem læger og patienter i landets almene praksisser, for eksempel fordi hilsenen giver nogle vigtige informationer om patienten.
- Særligt, hvis man kender patienten godt, kan man læse deres sindstilstand i håndtrykket, og der har det en vigtig værdi. Det samme gælder til sidst i konsultationen, hvor det fungerer som en slags håndslag, siger Jonathan Schloss.
Blandt andet derfor tror han, at en del praktiserende læger vil vende tilbage til gestussen med at trykke hænder. Men det bliver ikke nødvendigvis hos alle.
- Jeg kan godt forestille mig, at man vil se, at det er okay at give hånd i en praksis, mens man ikke må det i en andre, siger han.
En hånd på brystet
En af dem, der længe har efterlyst et endegyldigt farvel til håndtrykket, er læge på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Mikkel Skotting. Han ser pandemien og den medfølgende ekstra opmærksomhed på hygiejne og smitterisiko som en oplagt mulighed for at vinke farvel til gestussen.
- I de her tider og med det, vi ved om infektionsrisiko, synes jeg, at det er det rigtige at udfase det. Og jeg tror ikke, at man kommer til at give hånd på et sygehus igen, siger han.
Mikkel Skotting mener ikke, at håndtrykket skal udfases fra resten af samfundet. Men sundhedssektorens særlige forhold - blandt andet lægers kontakt med mange patienter, der kan blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet - bør være argument nok for at fjerne gestussen i deres fag.
- Jeg tror, at det er kulturskabt: Vi har vænnet os til håndtrykket og er trygge ved det. Men det kan vi også blive med en anden hilseform, så selvom overgangsfasen kan blive lidt akavet, vil det ikke betyde noget i det lange løb, siger han.
De fleste af hans patienter er holdt op med at lægge op til håndtryk, og de få, der stadig stikker hånden frem, er okay, når han forklarer, at han ikke trykker hænder lige nu. For Mikkel Skotting er det ligeså vigtigt som håndtryk at holde øjenkontakt og virke venlig, når han møder patienterne.
- Nogle gange eksperimenterer jeg med at lægge en hånd på brystet. Det får som regel et smil frem, siger han.