Coronavirus

Flere undrer sig: Hvorfor har jeg fået 1000 kroner af staten?

Også afdøde kan have fået pengene. Men ATP vil ikke bede om at få dem tilbage.

Nogle er døde i mellemtiden. Andre er kommet tilbage til vellønnede jobs.

I sommer besluttede et flertal i Folketinget, at danskere, der modtog hel eller delvis offentlig forsørgelse i april, skulle have 1000 kroner skattefrit.

I sidste uge begyndte pengene så at blive udbetalt sammen med en besked fra staten:

- Du får et engangstilskud på 1000 kroner, fordi du har modtaget en forsørgelsesydelse for april 2020. Tilskuddet er et af Folketingets tiltag for at stimulere dansk økonomi i forbindelse med corona-situationen, står der i beskeden, der i alt lander i indbakken hos 2,2 millioner danskere.

I alt 2,2 milliarder kroner er blevet skubbet ud i det danske samfund på den måde. Men nogle undrer sig over, hvorfor de har modtaget pengene.

Blandt dem er Henriette Schlesinger, der til daglig er selvstændig, men som holdt en uges restbarsel i april. Det har betydet, at hun har modtaget 1000 kroner fra staten.

- De her 1000 kroner skulle gå til nogle, der ikke havde andet. De skulle ikke gå til sådan nogle som mig, siger Henriette Schlesinger, der også er medlem af regionsrådet for Venstre i Region Syddanmark, til TV 2.

Døde, restbarsel og tilbage i arbejde

Flere danskere undrer sig over, at de får 1000 kroner af staten. Mod nogle af dem her.

Restbarsel

Henriette Schlesinger har en månedsløn på over 50.000 kroner, og har derfor ikke brug for pengene. Hun har valgt at give dem væk til to unge fra et netværkstilbud.

Henriette Schlesinger

Da Henriette Schlesinger så, at der var indløbet 1000 kroner fra staten, var hendes første tanke, at hun måtte klage. Det kunne jo ikke passe, at hun var blandt dem, der skulle have statens støttekroner.

- Jeg følte næsten, at jeg havde fået snablen stukket ned i statskassen. At jeg fik nogle penge, jeg ikke var berettiget til, fortæller Henriette Schlesinger til TV 2.

Til daglig er hun selvstændig og står sammen med en veninde bag et pasningstilbud ved Kolding, hvor der er ”fint gang i forretningen”. Derudover er hun medlem af regionsrådet for Venstre i Region Syddanmark, og samlet set løber hendes månedsløn op i over 50.000 kroner før skat.

Årsagen til, at hun var blandt de i alt 2,2 millioner danskere, der fik 1000 kroner udbetalt i sidste uge var, at hun hen over påsken i april havde holdt en uges barsel, hun havde til gode. Alle, der var helt eller delvist på offentlig forsørgelse i april, er berettiget til at få pengene.

- De her 1000 kroner skulle gå til nogle, der havde ikke havde andet. De skulle ikke gå til sådan nogle som mig. Det virker malplaceret, at jeg har fået dem, siger Henriette Schlesinger.

Derfor har hun valgt, at to unge fra et netværkstilbud for anbragte børn og unge i Kolding hver skal have 500 kroner til at købe vinterstøvler eller nye jakker.

Nogle vil måske tænke, at du har ideologisk motiv for at undre dig over det her. Hvor meget betyder det aspekt i din undren her?

- Det handler ikke så meget om min politiske holdning, som om at de her penge skulle have været givet, så alle havde noget af genstarte økonomien for. Nu bliver jeg sat i bås og sidder tilbage med en følelse af, at jeg får noget, jeg ikke er berettiget til.

Foto: Henriette Schlesinger

Nyt arbejde

Morten Hou har fået nyt arbejde, og har derfor valgt at donere de 1000 kroner til Kræftens Bekæmpelse

Morten Hou

For Morten Hou gik der maksimalt en halv time, fra han opdagede pengene, til de var doneret til Kræftens Bekæmpelse.

Tilbage i april var han på dagpenge, men siden dengang har han fået fast arbejde, og derfor valgte han at sende statens tilskud videre. I dag får han med egne ord ”en fornuftig løn”.

- Alting taget i betragtning er det ikke mig, der er målgruppen for de penge, siger Morten Hou til TV 2.

I et opslag på det sociale medie LinkedIn har han beskrevet sin donation og hvorfor, han valgte ikke at beholde pengene.

Siden Morten Hou lagde opslaget op for fire dage siden, er det blevet vist flere hundrede tusinde gange, og ifølge Morten Hou har han hørt adskillige historier om andre, der har gjort det samme. Han mener derfor, at man kunne have gjort noget andet at kigge på en tilfældig måned for et halvt år siden.

- Tanken er god nok for dem, der har behov for det. Det er derfor, jeg synes, det er forkert, at man ikke har kigget på, hvem der skal have dem. Der er sket rigtig meget på et halvt år - også for dem, der har fået de 1000 kroner.

Foto: TV 2 NYHEDERNE

Døde

Bobestyrer og advokat Bodil Ravn, der er bestyrelsesmedlem i Danske arveretsadvokater, fortæller at myndighederne normalt vil kræve pengene tilbage fra dødsboet, hvis de er blevet udbetalt efter personen døde.

Bodil Ravn, advokat og autoriseret bobestyrer

Da advokat og autoriseret bobestyrer Bodil Ravn tjekkede i boet hos en, der var død midt i september, kunne hun rigtig nok se, at der var indløbet 1000 kroner fra staten, efter personen var død.

De 1000 kroner var en del af den sommerpakke, regeringen indgik sammen med en lang række partier tilbage i juni.

Formålet var, at alle, der havde været på offentlig forsørgelse i april, kunne få 1000 kroner til at sætte turbo på forbruget i Danmark. Men pengene er først blevet udbetalt i oktober, og i mellemtiden har nogle mistet livet.

Hvor mange sager det konkret kommer til at dreje sig om, er svært at sige, men Bodil Ravn vurderer, at flere vil opstå, efterhånden som bobestyrerne får kigget på de afdødes bankkonti.

- De fleste af dem, der dør i Danmark, har jo nået en alder, hvor de er folkepensionister. Og i bund og grund vil alle folkepensionister jo få de her penge udbetalt, fordi de er på offentlig forsørgelse, siger Bodil Ravn, der er bestyrelsesmedlem ved Danske Arveretsadvokater.

Hun fortæller, at i andre tilfælde, hvor der udbetales penge til boet, vil myndighederne kræve pengene tilbage. For eksempel i de tilfælde, hvor en person dør og pensionen herefter er blevet udbetalt.

Men til TV 2 oplyser ATP, der står for udbetalingen af de 1000 kroner, at det ikke vil være tilfældet her:

- Det er normal praksis, at afdødes NemKonto lukkes lige efter dødsfaldet. Men som sagt kan ATP ikke og skal ifølge loven heller ikke kræve de 1000 kr. retur i tilfælde, hvor dette ikke er sket – eller i tilfælde, hvor der eventuelt er fejl i de registerdata, vi har modtaget, skriver Christian Rask, der er seniorpresserådgiver i ATP, i en mail.

Ifølge Bodil Ravn vil de 1000 kroner indgå på lige fod med en afdøds øvrige ejendele. De vil dermed blive fordelt mellem arvinger, kreditorer eller andre på samme vis som det øvrige dødsbo.

Foto: ©Una Streit

Kan ikke kræve pengene retur

Listen over offentlige ydelser, der kvalificerer én til at modtage de 1000 kroner, er 29 punkter lang, og dækker blandt andet over barselsdagpenge, SU, folkepension, fleksydelse og plejevederlag ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.

Det er ATP, der står for udbetalingen af de mere end to milliarder kroner, og de oplyser, at de udbetaler på baggrund af information, de modtager fra andre myndigheder.

Der kan derfor i enkelte tilfælde være fejludbetalinger, men i mange tilfælde er folk bare ikke klar over, at de skal have pengene, har ATP tidligere fortalt til BT.

Skulle der alligevel ske fejl i udbetalingerne, kan ATP dog ikke bede om at få pengene retur. Det skriver Christian Rask, der er seniorpresserådgiver i ATP, i en mail til TV 2.

- ATP kan ikke og skal ifølge loven heller ikke kræve de 1000 kroner retur i tilfælde, hvor der er tale om en fejludbetaling. I øvrigt har vi ikke fået mange opkald i vores kundeservice om engangstilskuddet, i forhold til hvor mange borgere der har modtaget de 1000 kroner, skriver Christian Rask.

I beskeden, som følger med de 1000 kroner, står der, at man ikke kan ”klage over udbetalingen af engangstilskuddet”. Men over for TV 2 understreger Christian Rask, at man godt kan betale pengene tilbage.

Regeringen: Pengene skulle komme hurtigt

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, forklarer de omstridte udbetalinger med, at checksne hurtigt skulle lande på danskernes bankkonti, og at systemet rundt om skulle være billigt.

Ifølge Christian Rabjerg Madsen har checken nemlig til formål at komme arbejdsløsheden, som coronakrisen har medført, til livs. Det ville ikke lykkes, hvis man skulle bygge et fejlfrit system op omkring udbetalingen, siger han.

- Alternativt skulle man vurdere hver eneste udbetaling, og det er 2,2 millioner udbetalinger. Så var der gået meget lang tid før, at pengene var kommet ud, og så havde de ikke haft den effekt, at de bekæmper arbejdsløshed, siger Christian Rabjerg Madsen til TV 2.

Han ved ikke, hvor mange penge der er ramt ved siden af, men siger, at det er et "fåtal".

Hvis der er afdøde, der har fået 1000 kroner, siger finansordføreren desuden, at "det er op til dødsboet at betale pengene tilbage til ATP".