Samfund

Regeringens klimamål skal nås ved at danskere tanker mere tysk benzin

Omkring 16 procent af de CO2-reduktioner, som regeringen vil spare på sit transportudspil, kommer fra at flere til tanke i udlandet i stedet for i Danmark  TV2 Grafik

Kritikere sætter spørgsmålstegn ved næsten halvdelen af de CO2-reduktioner, som regeringen regner sig frem til i sit transportudspil.

Hvis en dansker tanker diesel i Tyskland i stedet for i Danmark, så er det en CO2-reduktion.

Sådan ser regeringen i hvert fald på det.

Torsdag fremlagde regeringen et transportudspil med CO2-reduktioner på en million ton CO2. Omkring 16 procent af reduktionerne kommer fra, at danskerne i højere grad vil tanke i Tyskland i stedet for i Danmark, fordi brændstof bliver dyrere.

Dermed optræder CO2'en fra benzinen på Tysklands CO2-regnskab i stedet for på Danmarks.

Det møder kritik hos regeringens støttepartier. Blandt andet Enhedslisten:

Det virker som om, man har sammensat nogle tal for at komme op på en million tons CO2-reduktioner

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet

- Jeg synes, det lyder dybt bekymrende. Det kan godt være, at udledningen måske falder i Danmark, men hvis den stiger i Tyskland, er det ligegyldigt. Det er ikke en farbar vej at måle reduceringer på, siger Mai Villadsen, der er klimaordfører for Enhedslisten.

- Reduktioner er meget usikre

I forvejen har regeringens udspil mødt hård kritik fra både støtte- og oppositionspartier. De er enige om, at regeringens udspil er for uambitiøst.

Klimarådet har anbefalet, at regeringen satte en ambition om en million elbiler i 2030.

Regeringens udspil er at arbejde for en halv million elbiler i 2030, som giver CO2-reduktioner på 0,2 millioner tons.

Derfor skal størstedelen af regeringens reduktioner på en million tons findes i den del af udspillet, som handler om grønnere brændstof. Her mener regeringen, at Danmark ville kunne spare 0,8 millioner tons CO2 i 2030.

Regnestykket, der ligger til grund for de CO2-reduktioner, som grønnere brændstof skulle føre med sig, bliver mødt med kritik fra flere sider.

Det er både kritik af, at regeringen medregner reduktioner, når folk tager over grænsen for at handle, men kritikken går også på, at regeringen medregner en lovændring, som allerede er gældende i dag.

Det er en mærkelig måde at regne på, og det gør ikke noget godt for klimaet

Peter Rasmussen, Direktør for brændstof hos Circle K

Samlet set stiller kritikerne spørgsmål ved næsten halvdelen af de reduktioner, som regeringen har regnet sig frem til:

- Det virker som om, man har sammensat nogle tal for at komme op på en million tons CO2-reduktioner. Det er vigtigt, at man laver nye initiativer, som sikrer reelle reduktioner, og noget af det her virker meget usikkert, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Grænsehandel hjælper ikke klimaet

Skatteministeriet oplyser til TV 2 Nyhederne, at ud af regeringens udspil med CO2-reduktioner på en million tons regner man med, at omkring 160.000 tons bliver sparet ved øget grænsehandel.

Det sker, fordi en del af udspillet er, at regeringen vil sikre, at man blander flere biobrændstoffer og andre alternativer i benzin og diesel. Dermed bliver brændstoffer også dyrere, og flere danskere vil derfor tanke brændstoffer på den anden side af grænsen.

Ministeriet understreger, at regnestykket skal tages med forbehold.

- Det understreges, at det faktiske tal afhænger af prisstigning og udmøntning, skriver ministeriet til TV 2.

I det materiale, som ministerierne bag transportudspillet har lagt frem, står der ikke noget om, at en del af reduktionerne findes ved, at folk køber benzin og diesel i Tyskland i stedet for i Danmark. Heller ikke i denne video, som skatteminister Morten Bødskov har delt på Facebook og Twitter:

Professor Brian Vad Mathiesen synes, det er fint, at man udregner effekten af grænsehandel, men han mener ikke, at man kan regne reduktionerne med som en del af Danmarks klimamål:

- Det er jo meget usikkert. Hvor skal man så finde de 160.000 tons, hvis Tyskland beslutter sig for at sætte afgiften op?

Klimaordfører for Venstre, Tommy Ahlers, er også kritisk:

- Vi har jo ikke hjulpet klimaet, når man bare tanker på den anden side af grænsen. Jeg synes, det er vildt, at det er så stor en del af udspillet. Det er fint nok, at man regner, som man regner, men så skal man lægge det tydeligt frem, siger Tommy Ahlers.

Gammelt krav om biobrændstoffer

Den anden del af regnestykket, som også møder kritik, er mere teknisk.

Den handler om, at tankstationerne allerede i dag blander meget af det biobrændstof i benzin og diesel, som regeringen i deres regnestykke går ud fra, er nye CO2-reduktioner.

I dag skal tankstationerne blande 7,6 procent biobrændstof i deres produkter. På grund af tvivl om implementeringen af et EU-direktiv, så lavede man i slutningen af 2019 en hastelovgivning, og derfor tæller kravet om 7,6 procent kun for 2020.

I 2021 går lovgivningen, som den ser ud i dag, tilbage til et krav på 5,75 procent iblanding, som det også var i 2019.

Folketinget har givet Dan Jørgensen en næse for ikke tidligere at have indkaldt til forhandlinger, så man kunne finde en løsning fra 2021 og frem.

I regeringens regnestykke, der kommer frem til CO2-reduktioner på en million tons, medregner man de besparelser, der vil være i, at tankstationerne skal fortsætte med at blande 7,6 procent biobrændsler i benzin og diesel i stedet for 5,75 procent.

Det er altså selvom, tankstationerne i dag blander 7,6 procent i og ikke 5,75 procent.

Brændstofleverandørerne har regnet ud, at det det er en besparelse på cirka 300.000 tons CO2 – eller 30 procent af regeringens samlede udspil, som man finder på den måde, og det er branchen skeptisk over for.

Som en lønforhandling, der starter i minus

Tankstationskæden Circle K har en ambition om, at brændstoffer fra deres tankstationer i 2030 skal udlede 30 procent mindre CO2 end i dag.

Direktør for brændstof, Peter Rasmussen, fortæller, at man ikke har lyst til at gå den modsatte vej, som regeringen lægger til grund i deres regnestykke.

Når regeringen praler med at kunne spare en million ton CO2, så har de et kæmpe forklaringsproblem

Ruben Kidde, Klimaordfører for Radikale Venstre

Han forstår ikke, hvordan man kan regne med et teoretisk tal for 2021:

- Det svarer til, at jeg går til lønforhandling hos min chef, og så lægger han ud med at sige, at han vil trække mig 500 kroner i løn, og når han ikke gør det alligevel, så er det en lønforhøjelse på 500 kroner. Det er en mærkelig måde at regne på, og det gør ikke noget godt for klimaet, siger Peter Rasmussen.

Brancheorganisationen for alle brændstofleverandører, Drivkraft Danmark, er også kritisk:

- Vi synes, det er uforståeligt, at man regner det på den måde, at man ikke tager udgangspunkt i de CO2-reduktioner, som vi allerede har fundet. Hvis iblandingskravet fra 2021 havde været nul, så kunne regeringen have lavet et udspil på flere millioner tons CO2-reduktioner, men det ville jo ikke have sparet noget i forhold til i dag, siger Michael Mücke Jensen, der er teknik- og miljøchef i Drivkraft Danmark.

- Stort forklaringsproblem

Brian Vad Mathiesen kan godt forstå, at brændstofleverandørerne undrer sig over det regnestykke:

- Der er en del forvirring om, hvordan man opgør besparelser både hos politikere og i befolkningen. Jeg har det bedst med, at man opgør besparelser i forhold til, hvordan tingene er i dag. Jeg har svært ved at se, hvordan man fortrænger mere fossilt brændstof ved det regnestykke, siger Brian Vad Mathiesen.

Hos støttepartiet De Radikale Venstre er klimaordfører Ruben Kidde skuffet over, hvor få reelle besparelser, der liger bag den million ton, som regeringen spillede ud med:

- Når regeringen praler med at kunne spare en million ton CO2, så har de et kæmpe forklaringsproblem, hvis store dele af det viser sig at være skrivebordsøvelser og ikke er reelle besparelser, siger Ruben Kidde.

Svar fra skatteministeren

Skatteministeriet har sendt en skriftlig kommentar fra skatteminister Morten Bødskov omkring den del af kritikken, som omhandler grænsehandel. Her understreger ministeren, at regeringens udspil er ambitiøst, og at flere partier har peget på, at grønnere brændstoffer er et effektivt tiltag.

- Grønnere brændstoffer vil dog øge prisen på brændstof, hvilket kan øge grænsehandlen med brændstof. Effekten heraf er dog usikker og skal ses i sammenhæng med de tiltag, der gennemføres på det grønne område i vores nabolande. Samtidig er det vigtigt at understrege, at klimaudfordringerne går på tværs af landegrænser. Og at kampen ikke kan vindes af Danmark alene. Derfor arbejder vi for, at vores høje ambitioner også får fodfæste i resten af EU, skriver Morten Bødskov.

I et skriftlig svar lyder det fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, at man med klimaloven er blevet enige om at opgøre udledningen ud fra FN's opgørelsesmetode:

- Det betyder, at udledningen fra brændstof skal tælle med i klimaregnskabet i det land, hvor det bliver solgt. Når en dansker tanker i Tyskland, tæller det altså ikke med i det danske regnskab, ligesom det modsatte gør sig gældende, hvis en tysker fylder benzin og diesel på bilen og lastbilen i Danmark, hvilket der er mange, som gør i dag, da de danske priser på diesel er mere favorable end de tyske.

- Det er derfor, det er vigtigt, at der sker en bred europæisk indsats for at gøre transport og brændstof grønnere. Danmark arbejder blandt andet for et fælles EU-forbud mod køb af nye benzin- og dieselbiler i 2030, slutter Dan Jørgensen.