Samfund

Forbund foreslår nye tiltag i kampen mod 'omsorgstræthed'

Selv plejepersonale med de bedste forudsætninger kan ende med at miste medmenneskeligheden i arbejdet med ældre, siger flere eksperter.

Når personalet på landets plejehjem i nogle tilfælde ikke formår at yde den nødvendige omsorg og taler nedværdigende til ældre borgere, kan det til dels skyldes, at de er ramt af såkaldt omsorgstræthed.

Det mener FOA, der organiserer størstedelen af landets social- og sundhedshjælpere- og assistenter i den danske ældrepleje.

Derfor ønsker fagforbundet, at der skal øget fokus på at imødekomme personalets omsorgstræthed ved at indføre en række konkrete tiltag.

- Selv det mest empatiske menneske i verden vil løbe tør for empati i et presset arbejdsmiljø, hvor du skal håndtere borgere i en svær situation, hvis ikke du får hjælp til at bearbejde det, siger Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for social- og sundhedsområdet i FOA.

Helt konkret foreslår FOA, at der indføres fastlagte og systematiske supervisionsmøder, hvor personalet samles og får mulighed for at få luft for frustrationer og samtidig kan få faglig sparring.

- Som det er i dag, er det langtfra alle vores medlemmer på plejehjemmene, der har et sted at kunne dele deres svære oplevelser. Frustrationerne, vreden og angsten kan hobe sig op, og til sidst har mange ikke mere at give af. Det danner grobund for forråelse, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Forslaget er ét af flere, som FOA har med til bordet ved det kommende ældretopmøde, hvor politikere og interessenter i næste uge skal drøfte fremtidens ældrepleje.

Ekspert: Omsorgstræthed fører til afmagt

TV 2 sendte i juli dokumentarudsendelsen 'Plejehjemmene bag facaden’, der afslørerede eksempler på grove plejesvigt, sundhedsskadelig behandling og uværdig tale over for to demenssyge beboere.

I den efterfølgende debat pegede flere på, at der kan opstå en forråelseskultur på plejehjem, der ender ud i manglende empati og værdig omsorg for de ældre.

Og ifølge FOA og flere eksperter, TV 2 har talt med, kan forråelseskulturen blandt andet skyldes omsorgstræthed.

Et fænomen, der ifølge krisepsykolog Rikke Høgsted er udbredt blandt personale, der arbejder i omsorgstunge erhverv. Hun leder virksomheden Institut for Belastningspsykologi og har stor erfaring med samtaler og kurser af personale, der lider af omsorgstræthed.

Ifølge Rikke Høgsted opstår omsorgstræthed som følge af den mentale belastning, en ansat i ældreplejen udsættes for.

- Arbejdet med mennesker, der er i en svær situation, som mange demensramte og deres pårørende jo er i, er psykisk belastende, og det kan i længden blive for smertefuldt at være vidne til og at være involveret i.

- Det kan medføre, at vi distancerer os, føler afmagt og mister vores medmenneskelighed, siger Rikke Høgsted.

At være empatisk kan være en risiko

Rikke Høgsted forklarer, at en social- og sundhedsassistent – eksempelvis – sagtens kan være veluddannet, have god psykologisk fornemmelse og stor empati, men alligevel ende med at blive en del af en forråelseskultur.

- Når belastningsgraden øges over en længere periode, kan vi ubevidst miste vores professionalitet og evnen til indlevelse. Man kan begynde at tænke, at det hele er ligegyldigt, fordi man føler sig utilstrækkelig. Så kan kynismen snige sig ind, siger hun.

Rikke Høgsted påpeger desuden, at begrænsende rammer i omsorgsarbejdet kan skubbe yderligere til omsorgstrætheden:

- Hvis der er for stor uoverensstemmelse mellem de forventninger, beboeren og de pårørende har og det, man kan tilbyde som personale, kan beboerens og de pårørendes afmagt smitte af på personalet.

Erhvervspsykologisk chefkonsulent Lene Eriknauer har undervist ledere i sundhedssektoren i omsorgstræthed, og ifølge hende kan fænomenet særligt ramme det personale, der netop gør sit arbejde rigtig godt ved at være omsorgsfuld og nærværende i relationen.

- Det at være for empatisk og rumme og lindre andres følelser kan faktisk være en risiko, fordi det stiller høje følelsesmæssige krav i arbejdet. For når man gerne vil gøre sit job rigtig godt, og man stiller sin relation til rådighed, kan det blive opslidende i længden, siger Lene Eriknauer.

Ligesom Rikke Høgsted peger Lene Eriknauer også på den utilstrækkelighed, personalet kan føle i deres arbejde.

- Man ved, man måske burde holde borgeren i hånd, men man har ikke tid til det. Så får man en følelse af ikke at gøre det godt nok, og det giver et meningstab i arbejdet. Folk beskriver, hvordan de kan vågne om morgenen med en følelse af, at de ikke kan rumme de mennesker, de skal pleje, fortæller Lene Eriknauer.

- Alle har et ansvar

For at finde balancen i arbejdet med omsorgskrævende mennesker er det ifølge Rikke Høgsted vigtigt, at personalet udstyres med de rigtige redskaber og muligheder.

FOA’s forslag om strukturerede supervisionsmøder er ifølge psykologen et godt sted at starte.

For arbejdet med borgere med demens og andre udfordringer kan let blive ensomt for den enkelte medarbejder, hvis ikke der findes et rum for at dele og ventilere, siger hun.

- Det er essentielt, at der er tid til fælles faglig refleksion både med sine kollegaer, ledere og en supervisor. På den måde opbygges et støttende og trygt arbejdsfællesskab, hvor det er accepteret at sige, at arbejdet indebærer barske opgaver, og at man i nogle situationer kan blive ulykkelig på beboerens og de pårørendes vegne eller føle afmagt, siger Rikke Høgsted.

Sideløbende skal der dog også ske udvikling på andre niveauer i organisationen, lyder det. Ledelsen skal blandt andet være til stede, sikre løbende kompetenceudvikling af medarbejderne og give dem klare instrukser.

- Det er en holdsport, og alle har et ansvar. Det nytter ikke, at medarbejderne peger på ledelsen og siger, den ikke gør sit arbejde godt nok og omvendt. Det er en helhedsindsats, og anerkender vi ikke det, taber alle, siger Rikke Høgsted.

Dét er Lene Eriknauer enig i:

- Vi skal gribe ind på alle niveauer. Det starter med en etisk infrastruktur, hvor man har klare retningslinjer for det rigtige menneskesyn og normer for, hvordan vi oppebærer borgerens værdighed. Og så skal vi sikre løbende supervision og opbygge en tillidsfuld kultur på arbejdspladsen.

Ledere bekymrede for ekstra udgifter

Dansk Sygeplejeråds Lederforening, der repræsenterer en del af landets plejehjemsledere, bakker op om FOA's forslag om mere supervision. Men foreningens formand, Irene Hesselberg, mener, at mange plejehjemsledere allerede har det som fokuspunkt.

- Alle er hyper-obs på det her, og det er ikke blevet mindre af sagen fra Kongsgården (et af plejehjemmene fra TV 2s dokumentar, red.), siger hun.

Men Irene Hesselberg er bekymret for, at flere tiltag, der pålægges plejehjemmene, betyder mindre tid med beboerne.

- Politikkerne skal anerkende, at et krav om supervisionsmøder kommer til at tage ansigt-til-ansigts-tid fra borgerne. Vil man ikke det, koster det penge at dække ind, når medarbejderne er til møde, og spørgsmålet er, om politikkerne er klar til det, siger hun.

Hos FOA er Torben Klitmøller Hollmann dog ikke bekymret for udgifterne ved systematiske supervisionsmøder.

- Vi taler om en time om måneden, hvor personalet samles. Det kan man planlægge sig ud af, ligesom man gør med medarbejdersamtaler og personalemøder, siger han, men anerkender, at det alligevel kan blive en udgift - særligt hvis supervisionen indebærer eksterne konsulenter.

- Ifølge vores beregninger vil månedlige supervisionsmøder maksimalt løbe op i 200 millioner kroner årligt, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Ældretopmødet, der er et samarbejde mellem regeringen, KL, FOA og Ældre Sagen, forventes afholdt 31. september og 1. oktober.

På grund af de nuværende forsamlingsregler vil topmødet muligvis blive afholdt via internettet.