Samfund

Udbetaling af alle feriepenge vil skabe tusindvis af jobs, viser beregning

Nationalbanken og CEPOS forventer, at danskerne vil sætte gang i forbruget med deres feriepenge i lommen. Men flere faktorer gør beregningerne usikre.

Det vil have vigtig betydning for samfundsøkonomien, hvis danskerne får mulighed for at få udbetalt alle fem ugers indefrosne feriepenge, som et politisk flertal uden om regeringen lægger op til.

Faktisk kan det generere cirka 5000 ekstra arbejdspladser, fremgår det af en beregning fra den borgerlige-liberale tænketank CEPOS.

Der er allerede indgået en politisk aftale om, at man kan få udbetalt tre af de fem ugers indefrosne feriepenge, men de to resterende uger repræsenterer ifølge CEPOS 40 milliarder kroner før skat eller 25 milliarder efter skat.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen forklarer, at beregningen er lavet ud fra en forventning om, at danskerne vil bruge cirka 40 procent af de frigivne penge til forbrug. Det vil sætte skub i eksempelvis butikker og restauranter, som er ramt under coronakrisen.

- Så der er flere gode grunde til at udbetale alle pengene. Dels er det danskernes egne penge, og der vil være en betydelig jobeffekt, argumenterer Mads Lundby Hansen.

Erfaringer fra tidligere udbetalinger

Men hvordan kan CEPOS føle sig sikre på, at så stor en del af de udbetalte feriepenge vil gå til forbrug, når de også kan gå til eksempelvis opsparing eller afvikling af gæld?

Her læner tænketankens økonomer sig op ad erfaringer fra tidligere store udbetalinger.

Erfaringerne fra udbetalingerne af midlerne fra Den Særlige Pensionsopsparing (SP) under finanskrisen viser, at omkring 60 procent af det udbetalte blev omsat til forbrug, mens et nyt studie fra Nationalbanken viser, at for udbetalingerne af indbetalte efterlønsbidrag gik 43 procent til forbrug.

Netop med henvisning til de to fortilfælde bliver CEPOS-udmeldingen bakket op af Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

- Udbetalingen af de første tre uger vil række et langt stykke af vejen til at afhjælpe krisen, men ikke så langt, som fem uger ville gøre. Der er ingen tvivl om, at udbetaling af flere penge også vil betyde flere penge ud i økonomien med det samme, siger hun.

I en ny analyse fra Nationalbanken er der en forventning om et fald i beskæftigelsen på 51.000 fra 2019 til 2020. Der forventes dog at blive skabt flere jobs i 2021, og i 2022 ventes beskæftigelsen at være tilbage på niveau med 2019.

Nationalbanken anbefaler tre uger

I Nationalbankens analyse af udsigterne for dansk økonomi lyder det, at udbetalingen af de tre ugers feriepenge "bidrager til at øge den økonomiske aktivitet", og at det derudover "giver afledte effekter på beskæftigelse og indkomst, der øger det private forbrug yderligere".

Den samlede effekt på forbruget beløber sig ifølge beregningen på cirka 14 milliarder kroner.

Trods mulig ekstra effekt ved at udbetale fem uger lyder det fra nationalbankdirektør Lars Rohde, at det vil være "meget velafbalanceret" kun at udbetale de planlagte tre uger på nuværende tidspunkt.

- Man skal være opmærksom på, at man kun kan bruge pengene én gang, og vores råd vil i al forsigtighed nok være, at måske skulle man holde krudtet tørt, for det kan være, at der bliver brug for dem senere.

Flere usikkerheder

Vurderingen fra Nationalbanken er lavet med udgangspunkt i en forventning om, at 75 procent af de indefrosne feriepenge udbetales, og at 43 procent går til forbrug. Nationalbanken understreger dog, at der er usikkerhed om, hvor mange, der vælger at få udbetalt feriepengene, samt hvor stor en andel, der omsættes til forbrug.

Usikkerheden øges af, at tusindvis af danskere risikerer at skulle betale topskat, hvis de får deres feriepenge udbetalt.

Mads Lundby Hansen og CEPOS opfordrer derfor regeringen til at lytte til fagbevægelsens forslag om at indføre en flad skat på 38 procent på udbetalingerne.

En anden usikkerhedsfaktor er, at der ikke er klarhed over, hvor mange feriepenge, hver enkel dansker har optjent.

- Hvis folk får pengene i hænderne med det samme, går de formentlig også ud og bruger dem tidligere. Men hvis du er usikker på, hvor mange penge du får tilbage, kan det være, at du er mere tilbageholdende med at bruge pengene, i tilfælde af at der kommer en efterregning, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank.