Krænkelser på arbejdet

TV 2-ansatte fortæller, hvordan seksuelle krænkelser kunne finde sted i årevis

TV 2-ansatte fortæller, hvorfor de ikke gik til ledelsen eller tillidsfolkene med en konkret sag om upassende seksuel adfærd.  Grafik: Johannes Arne Viktor Skoog / TV 2

I årevis advarede kollegaer hinanden mod en nu fritstillet TV 2-ansat. Alligevel blev ledelsen først opmærksom på sagen i år.

Siden Sofie Linde under dette års ZULU Comedy Galla satte fokus på en sexistisk kultur i mediebranchen, er historier fra flere mediehuse kommet frem.

TV 2-ansatte satte først pen til papir og formulerede et støttebrev med budskabet: ”Det sker stadig”. Ord, som 1615 kvinder og mænd siden satte deres navn på.

Siden fulgte ti kvinder, der alle har været praktikanter på Danmarks Radio i perioden 2015-2019, trop. I et brev til husets HR-chef satte de navn på en mandlig chef, der både uddelte klap bagi og upassende massager, mens de var ansat. Nogle havde oplevet det på egen krop, mens andre havde været vidne til det.

Senest har 46 nuværende og tidligere praktikanter, freelancere og medarbejdere på Ekstra Bladet sendt et brev til ledelsen, hvor de fortæller, at de alle i større eller mindre grad har oplevet en sexistisk kultur.

Også TV 2s nyhedsdirektør, Mikkel Hertz, bekræftede i mediemagasinet 'Presselogen' 13. september, at problemet ikke alene hører fortiden til.

Her fortalte han, at der inden for det seneste år havde været en "ubehagelig" sag på TV 2. En sag, der ifølge nyhedsdirektøren havde stået på i flere år, og som kilder til Berlingske kaldte en "offentlig hemmelighed".

- Jeg måtte desværre konstatere, at der var kvinder her på stedet, der alt for længe havde båret rundt på krænkende oplevelser alene og uden at gå videre med det, lød det fra Mikkel Hertz.

Men hvordan kan en sag om upassende seksuel adfærd på en arbejdsplads blive opfattet som en "offentlig hemmelighed” blandt nogle, mens andre intet anede?

I forsøget på at besvare netop det spørgsmål stiller TV 2 nu skarpt på problemerne inden for egne rækker. Ansatte i TV 2s nyhedsafdeling har haft mulighed for på skrift at svare på spørgsmålet om, hvordan upassende adfærd har kunnet finde sted i flere år, uden ledelsen fik nys om det.

Nogle er blevet lovet anonymitet, mens andre har valgt at stå frem med navn. Herunder reflekterer ni medarbejdere over problematikken:

HVORDAN HAR VI GJORT?

De ni svar er fra ansatte i TV 2s nyhedsafdeling. Alle i afdelingen har haft mulighed for på skrift at svare på spørgsmålet om, hvordan sexisme og en konkret sag, der hører derunder, har kunnet finde sted i flere år, uden ledelsen fik nys om det. De, der frygter, at svarene kan få konsekvenser for deres ansættelsesforhold, er blevet tilbudt anonymitet, mens enkelte har valgt at stå frem med navn. 

De udvalgte svar kan være beskåret, men ikke redigeret.  

TV 2s journalist er bekendt med identiteten på alle, der indgår i artiklen.

TV 2-ansatte fortæller

Ansatte på TV 2 er blevet spurgt, hvordan det kan gå til, at en sexistisk kultur og en konkret sag finder sted i flere år, uden ledelsen får kendskab til det. Tryk på billederne for at læse deres svar.

Anonym kvinde

Arkivfoto.

Anonym kvinde

- Jeg var sikker på, at jeg ikke ville blive taget seriøst, hvis det var mig, der sagde: "Stop lige!". Dem, der styrer tonen, har været i nyhedsafdelingen i mange år, og fordi de er en så fast intregreret del af stedet, og ledelsen jo må kende dem og deres væremåde, så accepterer man, at det er sådan, man taler til hinanden. At det åbenbart er normalt at rate folk på redaktionen, efter hvem man gerne vil knalde. Eller at kommentere folks kroppe.

- Jeg skammer mig over at have givet en stiltiende accept ved ikke at stoppe den sexistiske adfærd/tone. Jeg følte mig for ny. Tænkte, at nogle af de "gamle" måtte træde til. At jeg måske bare fejlvurderede situationerne. At det måske bare var mig, der var snerpet.

Foto: TV 2

Dorte Schou

Dorte Schou.

Dorte Schou

- Jeg tror, sexisme er en udløber af den machokultur, der er og traditionelt set har været på TV 2. Jeg har været ansat i snart 12 år, og selvom tingene har ændret sig en smule, så lever kulturen stadig i bedste velgående.

- Der er en meget hård tone for eksempel på redaktionsmøderne. Man kan opleve nogle folk blive ignoreret eller få overbærende og af og til ligefrem hånlige kommentarer til deres input.

- Desuden eksisterer der en form for halvoffentlig afklapsning, for eksempel i vores interne efterkritik. Har man først fået sådan en mental lussing, så bliver man jo som en pryglet hund. Mange medarbejdere er bange for cheferne, og det er vel ikke en særlig sund kultur i noget, der skulle være et kreativt miljø.

Foto: Privatfoto.

Anonym kvinde

Arkivfoto.

Anonym kvinde

- Jeg havde kun været på TV 2 et par måneder, da jeg helt en passant hørte en kollega fortælle mig om en mandlig kollega, der "var sådan en, der sendte klamme beskeder til unge piger". Det er syv år siden i dag. Jeg anede ikke, hvad der lå i "klamme beskeder", men som helt nyansat tænkte jeg slet ikke på at stille spørgsmål til det.

- Når man er nyansat, skal der ekstremt meget til, før man sætter spørgsmålstegn ved kulturen på arbejdspladsen. Man antager, at ”sådan er det her” – og det er måske noget, alle ved og er enige i.

- Jeg tror også, at man skal kigge på ansættelsesforholdene for at finde noget af grunden. Man kan være ansat i årevis på freelance og tidsbegrænsede ansættelser. De fleste, jeg kender, vil give deres højre arm for en fastansættelse, og den vil ingen risikere ved at skabe dårlig stemning eller lægge sig ud med en redaktør eller chef. Hvis vedkommende ikke bliver fyret på baggrund af en eventuel sag, skal man jo sidde tilbage på arbejdspladsen med ham, og hvor stor er sandsynligheden så for, at man bliver forlænget, næste gang man skal forhandle sin kontrakt. Konsekvenserne ved at sige det højt kan blive uoverskuelige.  

Foto: TV 2

Morten Hansted

Morten Hansted.

Morten Hansted

- Vi har et system af tillidsfolk og praktikantvejledere, som burde have været orienteret om chikanerierne, så der kunne gribes ind. Jeg har selv både prøvet at være praktikantvejleder og tillidsmand, og jeg har aldrig hørt om disse problemer. Et af de tilfælde, der nu er kommet frem, gik ud over en kollega, mens vedkommende var praktikant, og jeg var praktikantvejleder. Jeg hørte intet dengang.

- Konklusionen er vel, at folk, der er i positioner, hvor de kan handle, skal være bedre til at få eksemplerne frem. Men den enkelte forurettede har også en vigtig rolle. At bringe problemerne frem til de fora, der kan håndtere sexisme. Som regel er vedkommende jo aldrig den eneste, der har oplevet problemet. Det viser de mange reaktioner på Sofie Lindes opråb jo tydeligt.

Foto: Privatfoto.

Anonym mand

Arkivfoto.

Anonym mand

- Jeg har ikke oplevet, at der har været en direkte sexistisk kultur, men jeg har da nogle gange hørt - og også grinet af - jokes i Newsroom, som jeg efterfølgende har tænkt måske ikke var sjove for alle.

- Jeg har også hørt historier om en tidligere chef, der var glad for de høje, blonde kvindelige ansatte til julefrokoster og så videre, men jeg har tænkt, det bare var en dameglad chef. I bagklogskabets klare lys kan jeg godt se, at de kvinder, han har gjort tilnærmelser til, selvfølgelig blev bragt i en rigtig ubehagelig situation, hvor det har været svært at sige nej til en så magtfuld mand. 

Foto: TV 2

Thomas Stærmose

Thomas Stærmose.

Thomas Stærmose

- Jeg er overrasket over, at den sag, vi har haft på TV 2, har stået på i årevis og ramt mennesker omkring mig, uden jeg anede noget, før rygterne om, hvad der var sket, også ramte mig efter afskedigelsen. Det kom bag på mig. Men selvom den konkrete sag overraskede mig, så er jeg desværre ikke overrasket over, at den slags sker. Jeg har før set grænseoverskridende opførsel i min tid i mediebranchen og hørt rygter om det, der var værre.

- En særlig episode for en del år siden på en tidligere arbejdsplads ærgrer og skammer jeg mig stadig over. Her var vi flere, der var vidne til utilsløret grænseoverskridende opførsel under en fest. Nogen burde have gjort noget - det kunne have været mig. Jeg var vred og forlod festen. Og har siden forsøgt at undgå situationer, hvor den slags kunne opstå. Men dem, der vår mål for den grænseoverskridende opførsel, fik jeg ikke hjulpet. Det var ikke godt nok.

- Hvis vi - hvis JEG - har ladet ofrene stå alene med sagen, selv når vi kunne se det, er det vel ikke så underligt, at det kan være svært at stå frem, når det sker i det skjulte. Sådan må det ikke være i fremtiden.

Foto: Privatfoto.

Anonym kvinde

Arkivfoto.

Anonym kvinde

- Jeg overvejede at gå videre med det, men jeg kunne ikke se, hvordan jeg kunne det? Jeg havde ikke selv nogle konkrete beviser, kun en andenhåndsfortælling, der var flere år gammel. Jeg var ikke fortrolig med min daværende chef. Heller ikke med tillidsfolkene. Og den anklagede var ganske vellidt. Jeg var nervøs for at blive anklaget for at løbe med rygter, og jeg var sikker på, at det ville blive affejet som sådan. Jeg var i tvivl om, hvorvidt det kunne skade mine muligheder på TV 2. Jeg så ikke anden udvej end at lade det ligge.

- De chefer, man potentielt kunne tage fat i, er mænd. De kendte tydeligvis den anklagede bedre end de berørte og andre, der kendte til, at det foregik. Samtidig er det mit indtryk, at tillidsfolkene på TV 2 ikke står så stærkt.

- Mens nogle af de ledere, der praktiserer den problematiske kultur, er fastansatte, så er ofrene for kulturen praktikanter, freelanceansatte eller tidsbegrænsede ansatte, der knokler for og håber på en dag at få en kontrakt. Og når nøglen til den kontrakt er den leder, der er grænseoverskridende, er det sværere at sige fra.

Foto: TV 2

Helene Rønbjerg Kristensen

Helene Rønbjerg Kristensen

Helene Rønbjerg Kristensen

- Jeg blev engang kontaktet af min veninde, som søgte job på TV 2. Efter jobsamtalen modtog hun klamme beskeder. Vi talte om, hvordan hun skulle håndtere situationen, hvad hun skulle svare, om hun skulle gøre noget ved det. Vi blev enige om, at hun bare skulle svare pænt tilbage. At hun ikke skulle gøre sig uvenner med ham. At hun skulle lade ham fortsætte med sine lumre beskeder, mens hun forsøgte at svare udenom. For hun ville jo gerne have jobbet.

- TV 2 er et stort mediehus, og det kunne være, han kunne blive en vej ind et andet sted en anden dag. Vi ved jo alle sammen godt, at det i mediebranchen ikke altid handler om evner, men om at kende de rigtige.

Foto: Privatfoto.

Anonym kvinde

Arkivfoto.

Anonym kvinde

- Jeg har selv modtaget upassende beskeder. For mig var det nemmere bare at sige fra og ikke "gøre en stor sag ud af det". For jeg gad faktisk ikke blive forbundet med en MeToo-sag. Jeg vil gerne forbindes med mit arbejde og min faglighed. Og hvem skulle jeg i så fald være gået til med det? Min egen chef, som arbejdede tæt sammen med den pågældende medarbejder? Den øverste ledelse? Tillidsfolkene? Hvad nu hvis de ikke tog det alvorligt eller stillede krav om, at man så skulle stå frem med navn? Jeg anede simpelthen ikke, hvad "praksis" var for den slags.

Foto: TV 2

"Fuldstændig efter bogen"

TV 2 har vist de ni vidnesbyrd til Mille Mortensen. Hun forsker i krænkende adfærd på arbejdspladsen på Københavns Universitet og arbejder desuden som konsulent for virksomheder, der har brug for hjælp til at komme seksuel chikane til livs.

Hun fortæller, at temaerne, der går igen i de ni svar, er "fuldstændig efter bogen".

- Når vi ikke siger fra, er det, fordi vi er bange for at blive udstødt fra flokken, at blive ekskluderet fra fællesskabet. Vi har som mennesker brug for at høre til i fællesskaber – også på arbejdspladsen. Det er sårbart at sige fra, fordi vi risikerer udstødelse og eksklusion. Det er grundmekanismen i alt det her, siger hun.

Det, der særligt springer Mille Mortensen i øjnene, er, hvor bevidste de ni ansatte er om problemets årsager og struktur.

- Jeg hører ofte, at det bare handler om "psykopater i jakkesæt", men her er folk jo meget opmærksomme på, hvad der i virkeligheden er på spil. De beskriver mekanismerne, der opretholder de seksuelle og krænkende handlinger enormt fint – og de er sågar selvreflekterende, siger hun og nævner specifikt ét af svarene, hvor en anonym kvinde skriver, at hun skammer sig over at have givet stiltiende accept.

Prekære ansættelser skubber grænser

Det specielle ved netop mediebranchen er, at det bygger på mange løstansatte, som enten arbejder freelance, er projektansat eller arbejder på en tidsbegrænset kontrakt. Det er ifølge Mille Mortensen stærkt medvirkende til omfanget af den krænkende seksuelle adfærd.

- Hvis du risikerer din ansættelse eller din forlængelse, er du mere villig til at lade dine grænser skubbe og dermed overskride for at få den næste ansættelse. Jo mere sårbar en situation du står i, jo sværere er det for dig at sige fra. Det er et strukturelt vilkår i mediebranchen, der er med til at øge forekomsten af krænkelserne, siger hun.

Er det så bare en præmis, hvis man vil være ansat i mediebranchen?

- Når vi undlader at sige fra, er det, fordi vi frygter repressalier eller udstødelse. Så det kommer jo til at fortsætte, indtil ledelserne melder ud, at det ikke koster en ansat jobbet at sige fra. Og så skal man vise det i praksis. Man kunne jo begynde at belønne dem, der faktisk finder modet og står frem, ved at anerkende deres oplevelser og tage dem alvorligt.

Hvordan skulle det foregå i praksis?

- Det ville jo være et stærkt eksempel, hvis en, der sagde fra, rent faktisk alligevel fik den sjældne faste ansættelse. Eller blev påskønnet på en anden måde. Det nemmeste er at gøre ingenting, opretholde tavsheden og blive derhjemme i sofaen. Det sværeste er at finde modet til at sige, at man ikke vil finde sig i det. Men det er svært, fordi vi lever i en tid, hvor vi helst skal fremstå usårlige, perfekte og ufejlbarlige, siger Mille Mortensen.

TV 2-tillidsmand: - Der har været andre sager

Noget af det, der går igen i svarene fra de ni TV 2-ansatte, og som forsker Mille Mortensen hæfter sig ved, er uvisheden om, hvilke konsekvenser det vil få, hvis man indberetter en kollega. Vil den pågældende blive fyret, eller risikerer man at skulle arbejde sammen med vedkommende igen?

Ifølge hovedtillidsmand på TV 2 Lennart Sten står det i dag for uklart, hvilke konsekvenser sådanne sager får, da forløb omkring personalesager som udgangspunkt ikke meldes offentligt ud.

Da der inden for det seneste år blev fritstillet en ledende medarbejder, skete det på baggrund af henvendelser til netop hovedtillidsmanden. Afskedigelsen skete dog, uden det blev formuleret ud til medarbejderne, at det var en konsekvens af det, som nyhedsdirektør Mikkel Hertz senere kaldte en "ubehagelig sag".

Lennart Sten mente personligt, at der skulle have stået noget andet i den mail, der blev sendt ud til TV 2s ansatte, da den føromtalte leder blev fritstillet. Men det er et dilemma, erkender han. For det handler dels om at signalere en klarhed og dels om at tage hensyn til de involverede parter. Samtidig skal formuleringerne holdes inden for gældende lovgivning.

- Det kræver, at der meldes klart ud oppefra, at den slags adfærd ikke accepteres. Først hvis man lykkes med at slå det fast, kan man melde ud, hvis nogle ikke lever op til TV 2s retningslinjer, siger Lennart Sten.

Har der – udover den seneste sag – været sager, der har fået konsekvenser?

- Der har været andre sager om magtmisbrug og krænkende adfærd, og det har fået konsekvenser. Vi har engang i mellem haft fat i både kollegaer og chefer, som i sammenhænge – julefrokoster eller et eller andet – har udvist adfærd, der var uheldig, dum, klodset, krænkende. Jeg ved, der er uddelt advarsler.

Men det er sket i det skjulte?

- Ja.

Direktør er "oprigtig ked af det"

Lennart Sten ønsker ikke at svare på, hvorvidt han havde fået andre henvendelser om den pågældende chef end dem, der i sidste ende gjorde udslaget, men siger, at gruppen af tillidsfolk handlede, så snart de blev opmærksomme på, at "der var et mønster".

- Vi arbejder på at lave retningslinjer, der gør, at der ikke behøver være et mønster. Men af og til handler det jo om misforståelser, som vi så hjælper med at få redt ud, siger han.

TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, er blevet forelagt de ni svar. I et skriftligt svar skriver hun blandt andet, at der er lige nu arbejdes i to spor fra ledelsens side: Et grundigt eftersyn af retningslinjer og praksis på området samt en omfattende undersøgelse af kulturen på TV 2.

- Det gør mig oprigtigt ked af det at høre, og det er især hjerteskærende at opleve, at en række henvendelser kommer fra unge praktikanter og elever, som er nogle af dem, vi skal passe særligt på. Flere af kvinderne fortæller mig, at de ikke har turdet, eller at det har været svært at gå videre med oplevelserne.

- Eksemplerne viser, at vi – både her på TV 2 og helt generelt – ikke har været gode nok til italesætte og håndtere sexismen og skabe en tryg og sikker adgang til at komme videre med sine oplevelser. Helt konkret er det ikke lykkedes os at kommunikere tydeligt nok, at seksuelt krænkende opførsel er fuldstændigt uacceptabelt, og at krænkelser har konsekvenser – både for de krænkede og for den krænkende.

TV 2 har tirsdag indgået et samarbejde med et eksternt advokatfirma, som skal tage imod indberetninger om krænkende handlinger, uønsket seksuel adfærd og usund kultur i virksomheden.