Multihandicappet fik frataget størstedelen af sin hjælp, da hun fyldte 18

Odsherred Kommune er blevet pålagt at behandle sagen igen. Knap halvdelen af alle sager om voksenhandicap hos Ankestyrelsen er fejlbehæftet.

I et parcelhus i Fårevejle på Vestsjælland bor 18-årige Simone Risager med sin mor og lillebror. Simone er multihandicappet og har hele sit liv været vant til, at der var plejere omkring hende 24 timer i døgnet.

Det er slut nu.

1. januar fyldte Simone 18 år, og Odsherred Kommune valgte derfor at skære i Simones hjælp til personlig pleje og praktiske gøremål. 67 timers hjælp om ugen blev reduceret til 22 timer om ugen.

- Det er et overgreb på Simone og hele vores familie, siger Jane Risager, mor til Simone, til TV 2.

I maj klagede Jane Risager til Ankestyrelsen, som gav hende medhold og vurderede, at kommunens hjælp ikke var tilstrækkelig.

Det er langtfra første gang, at en kommunal afgørelse er blevet omstødt af Ankestyrelsen.

Fejl i mange sager

Knap halvdelen af alle sager om voksenhandicap, der lander på bordet hos Ankestyrelsen, er fejlbehæftet og ender med at skulle afgøres på ny. Det viser tal fra Ankestyrelsen, som Jyllands-Posten har undersøgt.

Det lyder meget ulykkeligt, og det er tydeligt, at der er gået mange ting galt i den sag

Cecilia Lonning-Skovgaard (V), medlem af Kommunernes Landsforenings Socialudvalg

I 2019 var der fejl i 46 procent af i alt 1121 klagesager. Tallet var 32 procent i 2018 og 21 procent i 2017.

Dermed er andelen af omgjorte sager steget stødt fra cirka hver femte i 2017 til hver anden i 2019.

Klagerne er indsendt af borgere, der ligesom familien Risager ikke er tilfredse med kommunens afgørelse i sager om eksempelvis tilskud eller hjælp til pasning af handicappede.

Vil have Simone på bosted

Før Simone Risager fyldte 18 år, var hun visiteret til 67 timers pleje og praktisk hjælp om ugen, 23 timers hjælpetræning om ugen, 15 timers aflastning om ugen og 30 timers ledsagelse om måneden.

Odsherred Kommune har nu skåret markant i den hjælp og vil i stedet flytte Simone til et bosted med den begrundelse, at hun har krav på et selvstændigt voksenliv, efter hun er fyldt 18 år.

Det er ifølge Simones mor for at presse familien til at takke ja til det tilbud, at kommunen har fjernet tre fjerdedel af den hjælp, Simone var vant til at få.

Hverken Simone eller hendes mor er interesseret i tilbuddet om et bosted.

Ifølge Jane Risager kan et bosted nemlig ikke tilbyde Simone det, hun kan få derhjemme. Jane synes, det er absurd, at kommunen mener, at et botilbud er den rette løsning, når Simone er så immobil, som hun er.

Simone lider blandt andet af medfødt hjerneskade, spastisk lammelse og synshandicap. Hun skal have hjælpe til alt fra spisning til toiletbesøg.

Sagsbehandlere skal på efteruddannelse

Cecilia Lonning-Skovgaard (V), medlem af Kommunernes Landsforenings Socialudvalg, som bærer en del af ansvaret for de mange fejl i klagesagerne, ser med alvor på situationen.

Hun er langtfra tilfreds med, at Ankestyrelsen må sende hver anden sag tilbage til kommunerne, fordi der er blevet truffet en forkert afgørelse.

Om familien Risagers sag siger hun:

- Det lyder meget ulykkeligt, og det er tydeligt, at der er gået mange ting galt i den sag, siger hun til TV 2.

Cecilia Lonning-Skovgaard mener blandt andet, at kommunens sagsbehandlere skal på efteruddannelse, så den slags fejl ikke kan ske i fremtiden.

Hun understreger dog, at det trods alt er et fåtal af sager, der bliver klaget over, og at det må være et udtryk for, at sagsbehandlingen generelt fungerer fint.

Det er John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universitet, dog langtfra enig i. Ifølge ham viser tallene fra Ankestyrelsen tydeligt, at der er voldsomme retssikkerhedsmæssige problemer på handicapområdet. Det siger han til Jyllands-Posten.

Også Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer, der repræsenterer 35 forskellige handicaporganisationer, er bekymret. Ifølge hende udløser mødet med det sociale system stor frustration for mange familier.

- Ved hver eneste sag er der et menneske og en familie, der kommer i klemme. De får hele deres liv sat på standby, når de kæmper mod systemet og ikke får den hjælp, de har brug for. Det er meget alvorligt, siger hun til TV 2.

Ansat til at spare på handicapområdet

Udgifterne til handicapområdet har de seneste år været stigende i Danmark, og det er flere gange blevet problematiseret af blandt andet Kommunernes Landsforening (KL).

I foråret oplyste KL, at udgifterne til voksne med handicap og psykisk sygdom er steget med 700 millioner kroner på ét år.

Som udgangspunkt skal kommunerne selv dække deres udgifter til området og får kun dele refunderet fra staten. Derfor er det en tung udgiftspost for kommunerne, som der er stort fokus på.

Sidste år kom det frem, at flere kommuner havde hyret resultatlønnede private konsulentfirmaer, der specifikt var ansat til at skære i handicaphjælpen for at spare penge.

En af de kommuner, som gjorde brug af konsulenter, er Odsherred Kommune, som familien Risager bor i.

Cecilia Lonning-Skovgaard afviser dog blankt, at der tænkes i kroner og ører, når kommunerne træffer deres afgørelser.

Odsherred Kommune er blevet bedt om at behandle Simone Risagers sag igen, og familien venter nu på en afgørelse.