Krænkelser på arbejdet

Det er tre år siden, vi begyndte at diskutere MeToo - så hvorfor er vi her igen?

Nul ud af tre tror på, at debatten er ovre om tre år. Men forhåbentlig er den forandret, siger tre danske kvinder, som selv har været en del af den.

For tre år siden fældede et hashtag magtfulde mænd og fyldte i både de danske og udenlandske medier.

#MeToo.

Fem bogstaver, der markerede, at man havde været udsat for seksuelle krænkelser. Og selvom debatten om sexisme også dengang skyllede ind over Danmark, er den nu blusset op tre år efter dens indtog.

Hvordan kan det være? Diskuterer vi stadig det samme? Og hvad skal der til for, at den ikke er her igen om tre år?

Det giver en af dem, der delte sin historie i 2017, en, der gjorde det samme i 2020, og en forsker herunder deres bud på.

- Nu er der ikke nogen, der er i tvivl om, hvorvidt MeToo findes

Mie Martha Moltke var en af de første danske kvinder, der delte sin fortælling om sexisme i 2017. Hun fortalte blandt andet om en mand, der gramsede på hende i byen, og hvordan hun så ham i øjnene og sagde fra.

- Jeg delte det, fordi jeg blev provokeret af, at han tog det fuldstændig for givet, at han helt naturligt måtte lægge sin hånd på min røv. Og så havde jeg et kæmpe ønske om at inspirere til, at det er okay at sige fra. Det er din krop, og du bestemmer over den, siger Mie Martha Moltke.

Mange kvinder skrev efterfølgende til hende, at de genkendte noget og fortalte deres egne historier. Og selvom der stadig bliver delt mange lignende historier, er Mie Martha Moltke ikke i tvivl om, at der var en mening med at stå frem og hashtagge sit opslag med #MeToo.

- Alle fortællingerne var med til at starte en debat. Nu er der ikke nogen, der er i tvivl om, hvorvidt MeToo findes, og det blev noget, man kunne sige højt, siger hun.

Hun tror ikke, at vi er færdige med at debattere MeToo om tre år. For det at vende folks bevidsthed tager tid, mener hun.

- Jeg tror ikke, at tre år er meget for sådan en debat. Den er større. Men jeg håber, at den udvikler sig, og at vi bliver ved med at tale højt om det og er ærlige, for det er sådan, vi lærer og kan ændre tingene, siger hun.

- Sexisme kan ikke bare kan løse sig over en nat eller over en bølge med et hashtag

Annika Wetterling er en af de ti tidligere DR-praktikanter, der har sendt et brev til DR's ledelse om problemer med sexisme. Hun står frem, fordi hun håber på, at det kan ændre kulturen og strukturen på mange arbejdspladser. Noget, der ikke lykkedes i 2017.

- Det, der manglede dengang, var nok en forståelse for, at problemer med sexisme ikke bare kan løse sig over en nat eller over én bølge med et hashtag og kvinder, der råber op. Det er et vedvarende arbejde, der skal til for at komme det til livs, siger hun.

Og det vedvarende arbejde ligger hos chefer og ledere, mener Annika Wetterling. Ifølge hende er de nødt til at anerkende, at de er en del af problemet, tage ansvar og lave grundlæggende, strukturelle forandringer.

Hun mener, at løsningen kan være, at man kan klage anonymt, har tilknyttet eksterne undersøgere og løbende taler med medarbejderne om kulturen. Samtidig skal det anerkendes, at det kan være svært at stå frem, hvis man er ung og nederst i hierarkiet, lyder det.

- Mange har travlt til at gøre det til en skyttegravskrig mellem mænd og kvinder. Men det handler om magt. Der er en grund til, at Sofie Linde oplevede de her krænkelser som 18-årig og fortæller dem nu, siger Annika Wetterling.

Hun håber ikke, at der er brug for, at folk skal stå frem på samme måde som hende om tre år.

- Hvis cheferne bliver bedre til at lytte, kan vi blive så heldige. For det er ikke særlig sjovt at stå frem, men det er nødvendigt.

- Sofie Lindes tale blev en katalysator for at tale om MeToo igen

Ifølge Rikke Andreassen, der forsker i medier og kultur på RUC, er den MeToo-bølge, der er skyllet ind over Danmark de sidste uger, forankret i den, der ramte for tre år siden. Men vi behandler den anderledes i dag.

- Dengang var det meget på individplan: Det var en person, der oplevede, at en anden person overskred en grænse, siger hun.

Mediernes dækning var også en anden, lyder det. Rikke Andreasen fortæller, at MeToo oftere blev dækket som debatstof, som man kunne have en holdning for eller imod, frem for som rene nyheder og overvejende fremstillet i et negativt lys.

Ifølge hende var fortællinger som Mie Moltkes med til at ændre noget, som vi bygger ovenpå i dag: I 2017 begyndte man at fjerne skammen og skylden fra den enkelte.

Rikke Andreassen kalder Sofie Lindes tale under Zulu Comedy Galla for "Danmarks MeToo-moment".

- Den tale blev en katalysator for at tale om MeToo igen og at gøre det på en ny måde. For vi blev ikke færdige med at tale om det i første omgang, siger hun.

I dag drejer debatten om sexisme sig mere om kulturer og strukturer. Der er ikke ligeså stor frygt for heksejagte, og der bliver sat færre spørgsmålstegn ved, om sexismen findes. Det, kombineret med at flere chefer og folk på høje poster nu anerkender problematikken, gør, at Rikke Andreassen ikke tror, at vi vil opleve 2023 som et deja-vu.

- Jeg tænker ikke, at alt er løst og lykkeligt i 2023, men vi er ikke samme sted. Der sker noget andet nu, siger hun.