543 læger i Danmark kræver opgør med sexisme: Vi vil ikke længere acceptere det
Der er flere grunde til, at der er grundlag for sexisme i lægeverdenen, lyder det fra fagforening.
Den seneste tids debat om sexisme i mediebranchen har nu bredt sig til lægerne.
Over 500 har skrevet under på en erklæring, hvor de kræver et opgør med sexisme blandt læger.
- Det er tid til at gøre op med et system, hvor yngre læger og studerende ikke kan sige fra over for sexisme, magtmisbrug og grænseoverskridende opførsel, fordi de frygter for karrieren, lyder det.
Frederikke Kjerulff Madsen er læge og initiativtager til underskriftsindsamlingen. Indtil videre har 543 personer sat deres navn på projektet.
- Det er vigtigt, at vi får gang i den her debat. Og hver af underskrifterne er en anerkendelse af, at det her problem eksisterer, og at det ikke er noget, der skal accepteres, siger hun.
TV 2 har været i kontakt med fire læger, der har fortalt om oplevelser med sexisme. To af dem ønsker at stå frem med navn, og herunder kan du læse deres historier.
To fortællinger om sexisme
Læge
Axelina Eriksson Roneklindt, 33 år
I 2009 var jeg medicinstuderende på mit første klinikophold. Efter en morgenkonference spørger en ældre overlæge, hvad jeg skal i løbet af dagen. Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarer, men jeg har aldrig glemt, hvad han sagde til mig.
Det var da ellers ærgerligt, for han havde gode planer for, hvad vi skulle lave på hans kontor os to.
Jeg kan mærke, at det er skamfuldt for mig at fortælle historien. Jeg blev så paf og følte mig formindsket. Der var 15 andre, der hørte det, men ingen sagde noget. Nogle fnisede lidt.
Det var krænkende, fordi der ikke blev lagt vægt på min faglighed, men på min seksualitet.
Det var sådan, kulturen var, og jeg fandt ud af, at jeg skulle passe mere på mig selv. Jeg blev også i tvivl, om jeg selv havde lagt op til det. Skulle jeg stoppe med at gå med makeup? Skulle jeg glæde mig til at rynker eller få gråt hår, så folk kunne se, jeg var dygtig?
En anden episode var to år senere, hvor jeg fulgtes med en yngre mandlig læge. Jeg spurgte, hvad vi skulle lave, og han begynder at knappe sine bukser op, og siger, at nu skal han vise mig, hvad vi skal lave.
Jeg ville ønske, at jeg var blevet sur på ham og havde fortalt ham, at det ikke var okay. Men jeg gjorde det ikke, for hvem gider at være hende den sure feminist? Lægefaget er tydeligt hierarkisk opbygget, og jo længere karriere man har, jo højere stilling har man. Hvis man bliver hende den sure, hende der ikke kan tage en joke, så kan det ramme ens karriere.
Kirurg
Maja Holt Højgaard, 34 år
Da jeg startede som helt ny ung læge i 2015, oplevede jeg tre gange inden for de første to måneder, at jeg blev inviteret til at sidde på skødet af en mandlig læge. Det var tre forskellige læger, og i alle situationer skulle jeg bede om en lille tjeneste som eksempelvis at se noget på hans skærm henover hans skulder.
”Du kan da også bare sidde her,” lød det så. Det føltes utroligt usjovt for mig. Jeg følte, at jeg blev reduceret til mit køn, og at jeg ikke havde nogen berettigelse.
Jeg tænkte: "Hold da op en kultur, jeg er kommet ind i." Jeg blev paf, så jeg sagde ikke noget.
Jeg tror, at det er kendetegnende for os læger. Vi er opdraget til at få opgaven gjort, og møder vi en forhindring eller en idiot på vejen, arbejder man sig bare udenom. Derfor er det heller ikke noget, vi taler om. Samtidig betyder ens omdømme i branchen enormt meget, og der er et hierarki, hvor man er meget afhængig af god omtale fra de rigtige personer.
To fællestræk ved historierne
For tre år siden startede Frederikke Kjerulff Madsen projektet 'Uden Tavshedspligt', hvor læger anonymt kunne dele deres historier om sexisme og seksuelle krænkelser. Projektet begyndte, fordi hun selv undrede sig over, hvor lidt viden og vejledning der var om krænkelser i lægefaget.
For problemerne findes stadig i dag, og i modsætning til for tre år siden er tiden nu moden til at få underskrifter på, at problemet eksisterer på hospitaler og lægepraksisser landet over, mener hun.
Uden Tavshedspligt har gennem de sidste par år været en platform, hvor læger og studerende anonymt har kunnet dele deres oplevelser, og spændet af historier er bredt, fortæller Frederikke Kjerulff Madsen.
- I den milde ende er der fortællinger om kønsdiskrimination til ansættelsessamtaler og nedgørende kommentarer om graviditet blandet kollegaerne. I den grove ende taler vi om chikane, stalking, seksuelle overgreb og voldtægt, siger hun.
Der er ifølge hende to fællestræk ved historierne: Jo længere nede i hierarkiet, folk er, des mere udsatte er de, og jo voldsommere historien er, des mere bange er de for at blive genkendt og stå frem.
- De, der vælger at udtale sig, er typisk dem, som har oplevelser, de betragter som så almindelige, at de kunne være foregået hvor som helst: invitationer til at komme op på vagtværelset, seksuelle kommentarer fra overordnede og så videre. Den slags historier ser vi rigtig mange af, siger hun.
Stramt hierarki
Hos Yngre Læger, der er fagforening for både de nyuddannede læger, læger, der er i gang med en speciallægeuddannelse, og færdiguddannede speciallæger, ser man underskriftsindsamlingen som et bevis på, at problemet med sexisme også findes i lægeverdenen.
- Hvis man var i tvivl før, bør den tvivl nu være manet i jorden, siger Helga Schultz, der er formand for Yngre Læger.
Der er ikke undersøgt specifikt for lægebranchen eller sundhedsvæsnet, hvor mange der har oplevet krænkelser eller chikane fra kollegaer.
Men en undersøgelse fra TrygFonden viste i år, at det særligt er kvinder i løse ansættelser, der er udsat for krænkelser.
Som læge går der ofte cirka otte år, før man får sin første fastansættelse, så de fleste er i slutningen af 30’erne, før de har et fast job. Indtil da er de i korte ansættelser på helt ned til tre måneder, hvor de er afhængige af at blive godkendt for at komme videre, fortæller Helga Schultz.
- Lægeverdenen er struktureret med et ret stramt hierarki, hvor du hele tiden er afhængig af dem, der er placeret over dig for at stige i graderne. Så det er det oplagt, at der er grundlag for sexisme i lægeverdenen, siger hun.
Overvægt af ældre mænd
Helga Schultz peger desuden på, at det indtil for nogle år siden var en overvægt af mænd blandt læger. I dag er 70 procent af dem, der bliver optaget på medicinstudiet, kvinder.
- Så det er et fag med mange ældre mænd og unge kvinder, siger hun.
Helga Schultz mener, at løsningen på problemet er at skabe en kultur, hvor det er okay at sige fra over for grænseoverskridende kommentarer fra kollegaer. Og her er det både sygehusledelserne, vidnerne til den krænkende adfærd, tillidsrepræsentanter og fagforeningerne, der har et ansvar.
Hun mener dog ikke, at det nødvendigvis er strukturerne, der skal ændres.
- De nuværende strukturer skaber dygtige speciallæger, men vi bliver nødt til at kigge på, om det nogle steder er kulturen, den er gal med, og om der er noget, der skal ændres her.
"Totalt uacceptabelt"
Hos Overlægeforeningen er man glad for, at debatten bliver rejst, og kalder det "totalt uacceptabelt".
- Der er ikke ét eneste argument for, at man som leder kan tillade eller se gennem fingre med groft krænkende og nedladende adfærd. Så enkelt er det, siger formand Lisbeth Lintz
En underskriftsindsamling alene løser dog ikke problemet, der i bund og grund handler om groft magtmisbrug, mener hun.
- Vi skal som ledere i sundhedsvæsenet melde klart ud, at vi ikke accepterer magtmisbrug og sexisme. Og hvis nogen oplever det, vil jeg kraftigt opfordre dem til at melde det til deres leder eller gå til deres tillidsmand, så den adfærd kan blive stoppet, siger Lisbeth Lintz.