Studie fastslår dødelighed blandt danske coronapatienter, og resultatet overrasker

Danmark er et godt sted at blive alvorligt syg med coronavirus, siger læge.

37 procent af de danske coronapatienter, der blev indlagt pĂĄ en intensivafdeling i forĂĄret, overlevede ikke.

Det viser et nyt dansk studie, der for første gang har gennemgået forløbet for alle de 323 coronasmittede danskere, der fik intensivbehandling fra marts til midt i maj. 118 af dem mistede livet.

Selvom en dødelighed på 37 procent kan lyde høj, mener lederen af studiet, intensivlæge på Rigshospitalets intensivafdeling, Nicolai Haase, at resultatet er opløftende.

- Det er et højt antal døde, men taget i betragtning af, hvor alvorligt syge folk er, når de kommer på intensiv, synes vi faktisk ikke, det er så slemt. Det er positivt, at dødeligheden er så lav, siger han til TV 2.

Statens Serum Institut estimerer, at 1 ud af 200 coronasmittede danskere bliver indlagt på intensiv. Det sker oftest, fordi de ikke længere selv kan trække vejret og har brug for respiratorbehandling.

Nyt studie af coronasmittede intensivpatienter

  • Antal patienter indlagt pĂĄ intensiv: 323
  • Gennemsnitsalder for indlagte: 68 ĂĄr
  • Kønsfordeling for indlagte: 74 procent mænd og 26 procent kvinder
  • Dødelighed blandt indlagte: 37 procent
  • 42 procent af de indlagte mænd døde, mens tallet for kvinder var 29 procent
  • Respiratorbehandling blandt indlagte: 82 procent
  • Dialysebehandlede blandt indlagte: 26 procent

​Data stammer fra alle intensivafdelinger i Danmark, der har haft coronapatienter indlagt i perioden fra de første indlæggelser i marts til 20. maj i år.

Kilde: Rigshospitalet

Når Nicolai Haase mener, at en dødelighed på 37 procent er positiv, er årsagen blandt andet, at den forventede dødelighed for tilsvarende svære sygdomsforløb, der ikke skyldes coronavirus, er 35-50 procent.

- Når vi samtidig ser, at dødeligheden for intensivpatienter i verdens coronabrændpunkter er mere end 50 procent, så er Danmark med andre ord et godt sted at blive alvorligt syg, siger han.

Forsker: Danske patienter er ældre

Studiet er blevet til i et samarbejde mellem alle intensivafdelinger i Danmark, hvor coronapatienter har været indlagt, og det er publiceret i det internationale tidsskrift ACTA Anaesthesiologica Scandinavica.

Foruden dødelighed kortlægger det også en række andre faktorer blandt intensivpatienterne såsom alder, køn og eksisterende sygdom, der kan gøre læger og myndigheder klogere på covid-19.

Sammenlignet med udenlandske opgørelser fra eksempelvis USA, Kina og Italien er danske coronasmittede intensivpatienter ifølge Nicolai Haase i gennemsnit ældre.

Gennemsnitsalderen for de danske intensivpatienter med covid-19 er 68 år. Det tydeliggør yderligere, at Danmark klarer sig godt sammenlignet med udlandet, forklarer han:

- Trods den højere alder i Danmark er vores dødelighed relativt lav, så set i det lys, klarer danske covid-19-patienter sig altså ret godt.

24 procent uden eksisterende sygdom døde

Af de 323 intensivpatienter fik 82 procent behandling med en respirator på grund af svær lungebetændelse forårsaget af coronavirus. Halvdelen lå i respirator i 13 dage eller mere, mens 25 procent lå i respirator i 21 dage eller mere.

Og der er en tydelig sammenhæng mellem eksisterende sygdom, høj alder og et alvorligt sygdomsforløb, viser tallene.

- Jo flere sygdomme, du har i forvejen, jo større er risikoen for ikke at overleve. Særligt eksisterende lungesygdomme ser ud til at have størst betydning. Vi ser også, at personer over 70 år har langt større risiko for at dø, siger Nicolai Haase.

Mere overraskende viser det nye studie ogsĂĄ, at 29 procent af de intensivindlagte covid-19-patienter ikke havde kendte eksisterende sygdomme.

Det svarer til 93 patienter. En fjerdedel af disse - 22 personer - overlevede ikke.

- Det er et superhøjt tal, og vi kan ikke helt forklare, hvorfor nogle mennesker uden eksisterende sygdom bliver så syge, mens andre nærmest ingen symptomer får, siger Nicolai Haase.

En del af forklaringen kan ifølge Nicolai Haase være forskelle blandt mennesker i gener med betydning for immunforsvaret.

- Nogle menneskers immunforsvar er bare bedre til at hĂĄndtere coronavirus.

- Samtidig tyder noget forskning på, at mængden af virus, man udsættes for ved smitte, kan have betydning for, hvor syg man bliver, siger Nicolai Haase.

Vigtig viden

Samlet set er resultaterne fra det nye studie vigtig viden for bĂĄde befolkningen, politikerne, myndighederne og sundhedspersonalet pĂĄ sygehusene, mener Nicolai Haase.

- Når vi træffer beslutninger, skal vi forholde os til faktuelle tal og ikke rygter og enkelthistorier, der popper op i medierne, eller historier fra verdens brændpunkter. Det kan vi nu, siger han.

Nicolai Haase nævner som eksempel, at der nu er langt bedre grundlag for at planlægge og styre kapaciteten på de danske intensivafdelinger.

- Vi bliver ikke længere overraskede og frustrerede over, at coronapatienter ofte har længere forløb på intensiv, og samtidig har vi mere viden om, hvad der virker.

- Det er jo ogsĂĄ vigtigt for befolkningen at vide, hvad udsigterne er, hvis man bliver indlagt pĂĄ intensiv med covid-19, siger Nicolai Haase.

På baggrund af det nye studie mener han, at det danske sundhedsvæsen har vist sig i stand til at levere behandling af høj kvalitet i en situation, hvor man stod overfor en ny og ukendt virus.

Nu kigger Nicolai Haase og de andre forskere bag studiet fremad mod yderligere forskning.

- Vi vil fortsætte med at følge patienterne på intensivafdelingerne for at blive endnu klogere på sygdommen og samtidig undersøge følgevirkningerne af behandlingen, siger Nicolai Haase.