Coronavirus

Danskerne er gode til at spritte af, men dårlige til at holde afstand, og det skyldes myndighederne, mener eksperter

Professor efterlyser et konstant regelsæt, da det er svært for folk at agere, når retningslinjerne ændres ofte, siger han.

Nogle lugter af alkohol, andre af fersken, nogle har konsistens som en håndcreme, og andre er mere flydende.

Håndspritten er blevet vores nye tro følgesvend under coronapandemien. Og danskerne er gode til at spritte af og vaske hænder.

Det konkluderer en forskergruppe, som følger danskernes adfærd under corona.

Det kan være svært for folk at agere i den hverdag, vi har lige nu, hvor reglerne ændres meget ofte

Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet

- Vi kan se igennem hele forløbet med coronakrisen, at vi har fokuseret på at spritte hænder, og i forhold til de andre lande er vi rigtig gode til det, siger Michael Bang Petersen, som er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet samt formand for forskergruppen.

I undersøgelsen bliver Danmark sammenlignet med syv andre vestlige lande, og danskerne er de bedste til at håndhæve håndhygiejne. De andre lande er Tyskland, USA, Italien, Sverige, Storbritannien, Frankrig og Ungarn.

Antallet af nære kontakter er steget

Til gengæld er danskerne de dårligste ud af de otte lande i undersøgelsen til at undgå større forsamlinger og til at holde afstand til hinanden.

Ifølge professoren er opmærksomheden på at holde en meters afstand fra andre for nedadgående. I midten af maj svarede lidt over 50 procent af danskerne i et studie, at de i meget høj grad var opmærksomme på at holde afstand. Det tal ligger nu på 40 procent.

Desuden er antallet af nære kontakter steget til halvanden gange så mange som i maj.

- Vi kan se, at danskerne har slækket lidt på restriktionerne, da smittetallene faldt. Da de steg i august, kom der igen en øget opmærksomhed på afstand, siger Michael Bang Petersen.

Myndighederne skal være klare i mælet

Han peger på, at danskernes adfærd afhænger af myndighederne.

- En af vores centrale konklusioner er, at danskerne i høj grad gør, hvad de bliver bedt om. Og i maj var Sundhedsstyrelsen ude og sige, at det vigtigste er god håndhygiejne. Det kan vi se, at danskerne tager til sig, men så begynder folk at slække på afstanden, siger han

Ifølge professoren er det derfor afgørende, at retningslinjerne er klare og til at forstå.

- Det er ret afgørende, hvis vi skal reducere antallet af kontakter, at myndighederne er meget klare i mælet og kommer med meget præcise anbefalinger, siger han.

Så sent som i sidste uge var der divergerende meldinger fra myndighederne. På et pressemøde tirsdag anbefalede direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak danskerne at finde en "social boble" på fem til ti personer, som man kan ses med i efteråret.

Men få dage efter gik Sundhedsstyrelsen i rette med meldingen fra Kåre Mølbak og oplyste, at det ikke er en officiel anbefaling fra dem at danne sociale bobler.

Det er svært for folk at agere, når reglerne ændres

Også Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, efterlyser klare regler.

- Det kan være svært for folk at agere i den hverdag, vi har lige nu, hvor reglerne ændres meget ofte. Derfor kan man argumentere for, at vi skal have et konstant sæt af regler, også når det angår, hvor mange vi skal forsamles med.

Ved at stå tæt på hinanden smitter man direkte fra en person til en anden, og ved håndhygiejne sker det via en overflade eller andet. Derfor er fysisk afstand mindst lige så vigtig som håndhygiejne ifølge Søren Riis Paludan.

- Vi er meget sociale i Danmark, og når der løsnes op for reglerne, agerer folk efter dem, og der slækkes lidt på afstanden, siger han.