Krænkelser på arbejdet

Redaktør erkender at have dækket over sexisme

Flere andre brancher oplever, at der er en stigning i antallet af henvendelser om sexisme.

- Der har helt klart været gjort noget, men der har ikke været nok.

Sådan lyder det torsdag fra administrerende direktør i brancheorganisationen Danske Medier, Louise Brincker.

Meldingen kommer, efter at der de seneste dage er kommet sager frem fra blandt andet TV 2 og senest DR Nyheder, hvor 10 praktikanter har fortalt om grænseoverskridende oplevelser, der kan karakteriseres som sexisme. Og det er selvom, det kun er tre år siden, at MeToo-bevægelsen skyllede ind over verden, og mediebranchen dengang lovede at kigge indad.

Derfor har Danske Medier, Dansk Journalistforbund og de journalistiske uddannelsesinstitutioner nu indgået et samarbejde, der skal sikre bedre forhold for særligt praktikanter i mediehusene, lyder det.

- Der har jo været retningslinjer for, hvordan man skal reagere. Men vi kan jo se, at der ikke har været så mange henvendelser. Og det er jo problemet. Hvorfor har der så ikke været det? Og hvorfor kommer det først frem nu gennem revner og sprækker?, siger Louise Brincker.

Det første indledende møde mellem parterne blev afholdt mandag. Målet er at ruste praktikanterne bedre, så særligt de tør at sige fra overfor sexisme - og sige det videre, lyder det.

Redaktør erkender at have dækket over sag

Samarbejdet kommer i kølvandet på, at 1615 kvinder har støttet studievært Sofie Linde i, at der findes sexisme i mediebranchen.

Efterfølgende er der kommet sager frem fra både DR, TV 2 og Ekstra Bladet. Og det gennemgående for sagerne har været, at der i alle tilfælde har været både tillidsfolk, whistlerblower-ordninger og "en åben dør" hos ledelsen.

Det er kulturen, der skal gøres op med. Én ting er, at døren står åben hos chefen, men hvis ingen kommer ind af den, så er der jo noget galt

Louise Brincker, Danske Medier

Og der skal gøres noget i mediehusene. Det er kun ét skridt på vejen, at der indgås et samarbejde på tværs af uddannelser, fagforbund og brancheorganisationer, lyder det.

- Det er kulturen, der skal gøres op med. Én ting er, at døren står åben hos chefen, men hvis ingen kommer ind af den, så er der jo noget galt. Kultur handler om mange ting – normer og sprog eksempelvis. Og man er nødt til at gå ind og se på, hvem der er kulturbærere, og hvilke normer de er bærere af, siger Louise Brincker.

Det er Thomas Stokholm enig i. Han har i flere år arbejdet som kreativ chef på Ekstra Bladet, og kalder det "en hån", at nogle mediechefer har sagt, at det er blevet bedre i branchen. For det eksisterer i høj grad, og sagerne er blevet talt ned, når kvinderne er gået til deres chefer, siger han. Selv har han lukket ørerne for en sag i 2017, erkender han overfor fagbladet Journalisten.

- Jeg vil gerne sige undskyld for, at jeg har været med til at dække over flere sager om sexisme, mens jeg sad som chef på Ekstra Bladet, siger han.

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, er glad for erkendelsen, men fortæller, at der blev taget hurtig hånd om sagerne.

Uddannelser overvejer sexisme på skema

Problemer med sexisme på arbejdspladser hører dog ikke kun til i mediebranchen.

Blandt både de IT-professionelle i fagforeningen Prosa, fagforeningen 3F og hos fagforeningen Djøf, der organiserer jurister og økonomer, nikker man genkendende til en stigning i antallet af henvendelser.

I mediebranchen har det imidlertid lydt, at problemet særligt er at finde blandt unge medarbejdere, praktikanter og kvinder, der har været løst tilknyttet mediehuset.

Vi har tidligere haft fokus på håndtere stress på arbejdspladsen, men vi kan se, at vi skal overveje at have sexisme på skemaet

Jens Grund, prorektor DMJX

Og derfor erkender Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, at man har et stort ansvar:

- Jeg tror ikke, at vi har været klar over, hvor stort et problem det tilsyneladende er. Vi er også blevet rystede over de her 1600 underskrifter og senest de 10 praktikanter fra DR. Vi skal kigge vores instrukser igennem og være bedre til at italesætte det overfor de studerende. Det her skal ingen acceptere, siger prorektor Jens Grund til TV 2.

Jens Grund kalder det "et nødvendigt serviceeftersyn" og fortæller, at samarbejdet for dem blandt andet betyder, at de vil kigge på hele forløbet fra de studerende starter på uddannelserne, til de starter på arbejdspladsen:

- Vi har tidligere haft fokus på at håndtere stress på arbejdspladsen, men vi kan se, at vi skal overveje at have sexisme på skemaet. Det burde ikke være nødvendigt, for det burde ikke eksistere, men det kan vi desværre se, at det gør, siger Jens Grund.

Ulige magtforhold

Prorektoren siger, at det er nødvendigt, fordi særligt unge er et i asymmetrisk magtforhold med deres chef eller daglige leder, og at mange kan føle sig skamfulde ved at gå videre med krænkelsen.

Og det er Shani Pedersen enig i. Hun er medunderskriver på det brev, der er sendt til Danmarks Radio, efter at hun og ni andre tidligere praktikanter har oplevet sexisme i mediehuset:

- Det var ikke noget, jeg gik videre med. Jeg vendte det med andre unge, kvindelige kollegaer, som jeg var fortrolig med. Men vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre ved det, fortæller hun til TV 2.

Shani Pedersen har fortalt, at hun og flere andre blandt andet fik massage af den chef, som hun med de ni medunderskrivere nu har sat navn på overfor DR's HR-afdeling.