Coronavirus

Flere coronapatienters liv bliver i dag reddet, men hvad er forklaringen?

De danske coronapatienter har dette efterår fået langt bedre chancer for at overleve sygdommen sammenlignet med foråret 2020. TV 2

Remdesivir og dexamethason er ifølge professor "behandlingsmæssige gennembrud" i forhold til covid-19. Ændrede adfærdsmønstre spiller også en rolle.

- Der er folk, der ville være døde i marts, som vi redder i dag.

Professor Søren Riis Paludan er klar i mælet på spørgsmålet om, hvorvidt lægerne herhjemme er blevet bedre til at behandle meget syge danske patienter med coronavirus.

Professoren fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet forklarer, at lægevidenskaben har gjort store fremskridt siden foråret, hvor coronavirussen og antallet af døde med covid-19 i kroppen var på sit højeste niveau herhjemme.

Det er for tidligt at fejre, at vi har besejret corona

Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet

Stort fald i antal døde med covid-19

Antallet af døde per dag med covid-19 i kroppen har ændret sig markant i Danmark siden foråret. De daglige dødsfald er siden medio maj blevet færre som følge af et lavere smittetryk og færre nyindlagte på hospitalerne.

Samlet set er der per 15. september registreret 633 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

- Behandlingsmæssigt går vi i den rigtige retning. Ikke så hurtigt, så vi bare kan sænke skuldrene i forhold til corona, men covid-19 er nu en sygdom med en lavere dødelighed end i forhold til marts, siger Søren Riis Paludan til TV 2.

Den forbedrede situation for de danske coronapatienter skyldes ifølge professoren primært, at lægerne siden sommeren er begyndt at behandle med de to præparater:

  • Remdesivir

  • Dexamethason

Remdesivir.

Et gennembrud i behandlingen

Søren Riis Paludan kalder de to lægemidler for "behandlingsmæssige gennembrud" i forhold til sygdommen covid-19.

Remdesivir var det første lægemiddel, der i et større klinisk studie viste sig at være effektivt i behandlingen af patienter med coronavirus.

Det er ifølge Christian Wejse, der er læge og lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, blevet brugt på danske covid-19-patienter siden begyndelsen af juni.

Kombinationen af behandling med Remdesivir og dexamethason er noget, der gør en forskel

Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet

Sygdommen covid-19 inducerer en kraftig betændelse i lungerne, og det er enten virussen med navnet SARS-CoV-2 eller betændelsen, der ifølge professor Søren Riis Paludan skal stoppes, hvis sygdommen ikke skal udvikle sig.

- Remdesivir går ind og blokerer for virussens evne til at formere sig. Man har set, at præparatet har en klinisk effekt, hvis det bliver givet, inden patienterne kommer i respirator, siger han.

Han mener, det har vist sig mest effektivt at benytte Remdesivir på netop dette tidspunkt i behandlingen, for når først selve betændelsesreaktionen er blevet overaktiveret, vil det formodentligt have mindre effekt kun at blokere virus.

Det er dog ikke det eneste lægemiddel, der har gjort behandlingen af covid-19 mere effektiv og givet lægerne andre muligheder end det livsunderstøttende ilt, der var forårets primære behandling.

Sådan virker remdesivir

  • Remdesivir produceres af det amerikanske medicinalfirma Gilead.
  • Medicinen virker på den måde, at den går ind og påvirker og forringer virussens evne til at formere sig. 
  • Helt simpelt beskrevet duplikerer virussen sit arvemateriale i en slags kæde.
  • Remdesivir bryder denne kæde ved at efterligne en af virussens byggeklodser. Fordi den ikke fungerer som virussen selv, får den duplikeringen til at gå i stå.

Kilde: Thomas Benfield, professor på Hvidovre Hospital

Dexamethason.

Har reddet mange liv

Dexamethason virker ved, at lægemidlet reducerer en del af de betændelsesreaktioner, der kan udvikles i lungerne, hvis man er smittet med coronavirus.

Præparatet har vist sig at have en klar effekt, hvis det gives på et tidspunkt i en patients sygdomforløb, hvor der er kraftig sygdomsaktivitet - et senere tidspunkt end man har kunnet påvise en effekt af Remdesivir, forklarer Søren Riis Paludan.

- Man har set en klar effekt på folk, der ligger i respirator på landets intensive afdelinger, siger professoren.

Efter stor succes med behandling af patienter med dexamethason i England blev danske coronapatienter ifølge Christian Wejse for første gang udsat for præparatet fra medio juli.

Medicinen kan ikke redde alle. Fremadrettet vil folk stadig dø på trods af behandling med de to lægemidler

Christian Wejse, læge og lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet

Dexamethason er et lægemiddel, som var kendt i forvejen og bogstaveligt talt lå klar på hylderne.

Derfor blev præparatet fra begyndelsen brugt herhjemme i kombination med Remdesivir, hvilket i dag er blevet standard for behandling af covid-19-patienter, forklarer Søren Riis Paludan.

Ifølge professoren er det svært at afgøre, hvor mange danskere, der har overlevet corona ved brug af de to lægemidler.

- Men der reddes i dag flere liv på landets intensive afdelinger på grund af disse behandlingsfremskridt, siger Søren Riis Paludan.

Han forklarer, at brug af dexamethason i et dansk studie udført på Rigshospitalet under professor Anders Perner har påvist, at dødeligheden af de patienter, der lå i respirator, fald fra en tredjedel til en fjerdedel.

- Det er for tidligt at fejre, at vi har besejret corona, men kombinationen af behandling med Remdesivir og dexamethason er noget, der gør en forskel, fastslår Søren Riis Paludan.

Sådan virker dexamethason

  • Dexamethason er et kunstigt binyrebarkhormon, som ligner og virker på samme måde, som det hormon mennesket danner i binyrerne.
  • Præparatet bruges blandt andet i forbindelse med kemoterapi, som det forstærker effekten af.
  • Blandt de kendte bivirkninger er knogleafkalkning og såkaldt måneansigt, men det ses typisk kun i tilfælde med langvarigt brug.
  • Dexamethason er et billigt produkt. I tabletform har det en stykpris på nogle ganske få kroner.

Kilder: Thomas Benfield og Lægemiddelstyrelsen.

Stigende forbrug af Remdesivir

Lægemiddelstyrelsen oplyser til TV 2, at man i alt har givet 496 udleveringstilladelser af Remdesivir til behandling af covid-19 i Danmark.

Forbruget har været stødt stigende siden juni, hvor der blev udleveret 77 pakninger. Til sammenligning brugte man i juli og august henholdsvis 173 og 246 pakninger.

Dexamethason er allerede markedsført herhjemme, og derfor har Lægemiddelstyrelsen ikke givet nogen udleveringstilladelser for lægemidlet, lyder det i et skriftligt svar.

Ingen mirakelmedicin

Christian Wejse er enig i, at de to lægemidler har være med til at nedsætte risikoen for et dødeligt forløb for coronapatienter herhjemme.

- Men det er ikke en mirakelmedicin, siger han og uddyber:

- Lægemidlerne hjælper coronapatienterne, og vi ser flere, der klarer sig godt igennem et sygdomsforløb. Men medicinen kan ikke redde alle. Fremadrettet vil folk stadig dø på trods af behandling med de to lægemidler, siger Christian Wejse.

Han mener, at man skal være forsigtig med at konkludere på effekten af Remdesivir og dexamethason.

For der er andre forhold, der i dag gør sig gældende, end i begyndelsen af epidemien i Danmark i marts og april.

Eksempelvis har det højere smittetryk i foråret haft negativ indvirkning på dødeligheden. Desuden vil en ændring i aldersfordelingen blandt de coronasmittede være afgørende.

Han påpeger samtidig, at de danske læger gennem det seneste halve år er blevet bedre til at undgå, at patienter får blodproper ved at give blodfortyndende medicin.

- Det gjorde vi ikke i samme omfang i starten af epidemien, forklarer Christian Wejse.

Adfærdsændringer hjælper også

Det er da heller ikke kun Remdesivir og dexamethason, der har ført til en lavere dødelighed i Danmark blandt coronapatienter.

Søren Riis Paludan og Christian Wejse er enige om, at danskerne ændrede adfærdsvaner under coronakrisen også har spillet ind.

For personer i risikogrupperne for coronavirus beskytter sig formentlig mere i dag, end de gjorde i foråret i starten af epidemien.

- Mange har færre kontakter og er mindre ude blandt folk end i starten af foråret, hvor sygdommen var ny. Derfor bliver folk mindre eksponeret for virussen, siger Søren Riis Paludan.

Christian Wejse mener desuden, at danskerne samtidig over en bred kam er blevet gode til at holde afstand, og at værnemidler formentlig har haft en positiv effekt.

- Brugen af mundbind visse steder i det offentlige rum har yderligere været medvirkende til at nedsætte den mængde virus, man kan blive smittet med, siger han.