Coronavirus

Det vrimler med nyheder om vacciner - men hvordan skal de forstås?

Det er en langsommelig og kompliceret proces at udvikle en vaccine. Nial Nordbjerg

Det er en kompliceret videnskabelig proces at udvikle en vaccine, og det kan være svært at bevare overblikket.

Der er i øjeblikket stort fokus på mulige vacciner mod coronavirus, som er nået til forskellige stadier i udviklingen.

For eksempel har man i løbet af september kunnet læse, at ni forskellige vacciner er i fase 3, at en russisk vaccine har skabt antistoffer i 100 procent af testpersonerne, mens forsøg med en britisk vaccine blev kortvarigt bremset efter uønskede bivirkninger.

Men vacciner er en kompliceret størrelse. Derfor kan det være svært at vide, hvordan man skal fortolke nyhederne. For eksempel er bremsningen af det britiske forsøg helt forventet, mens resultaterne fra den russiske vaccine blev modtaget med skuffelse af mange videnskabsfolk.

Vi har derfor allieret os med Jan Pravsgaard Christensen, professor i virus og immunologi ved Københavns Universitet, for at forklare udviklingen af en vaccine, de vigtige milepæle, og hvorfor et projekt pludselig kan gå i stå.

Der er seks vigtige faser, man skal kende, for at kunne følge en vaccines udvikling fra start til slut.

Sådan udvikler man en vaccine

  1. Lær virussen at kende

    Kortlægningen af genomet er første skridt på vejen mod en vaccine.

    Det første skridt er at vide, hvad man skal vaccinere imod. På videnskabssprog kaldes det at 'sekventere genomet'. På almindeligt menneskesprog handler det om identificere den virus, man har med at gøre.

    Det lykkedes for kinesiske forskere relativt tidligt, og allerede 11. januar kunne de dele genomet for coronavirussen med resten af verden.

    - Det er ligesom basekoden for virussen. Det er hele forudsætningen for, at laboratorier kan komme i gang med at udvikle en vaccine, siger Jan Pravsgaard Christensen.

    Der er stor forskel på, hvor stort arbejdet så er med at forstå genomet. I vores nuværende pandemi var det en relativt hurtig proces, da forskerne kendte til mange typer af coronavirus fra tidligere. Derfor kunne laboratorierne relativt hurtigt komme videre til næste fase.

    Hvornår kan man gå videre? Når man har en kortlægning af genomet.

  2. Dyreforsøg

    Mindst 50 mus bliver udsat for tests i processen.

    At have virussens genom er kun den den ene af de informationer, man skal bruge, før man kan begynde at udvikle en vaccine. Man skal også have identificeret den mikroorganisme, man vil vaccinere imod.

    Immunsystemet angriber nogle bestemte proteiner, som virussen producerer. Når man skal forsøge at producere antistoffer i kroppen til at bekæmpe virus, er det derfor vigtigt, at man finder frem til de dele af virussen, som immunsystemet vil angribe.

    I den proces spiller dyr en central rolle. I første omgang bruger man i et givent laboratorium mellem 50 og 100 mus til at finde ud af, hvordan deres immunsystem reagerer på forskellige dele af virussen.

    Når man er blevet lidt klogere, begynder man at teste vaccinen på mere menneskelignende dyr, for eksempel makakaber. Det gør man typisk af to eller tre omgange med grupper af seks aber.

    - Det, man leder efter her, er kort sagt, at vaccinen virker efter hensigten. At den laver de komponenter i immunsystemerne, der skal til for at beskytte mod sygdommen, siger Jan Pravsgaard Christensen.

    Forskerne kigger på niveauet af antistoffer og t-celler, der bliver dannet i dyrene, og man undersøger, om de er beskyttede, når man smitter dem med virus.

    Forskellen på de to ting er, at t-celler beskytter inde i en organismes celler, mens antistoffer beskytter uden for cellerne. Hvis en vaccine virker efter planen, så ødelægger antistofferne virus, inden den trænger ind i cellerne, så man aldrig bliver syg. Men da ingen systemer er perfekte, er t-cellerne vigtige, da de kan rydde op i det virus, der kommer forbi antistofferne og trænger ind i cellerne.

    Hvor lang tid tager det? Kortlægningen af genomet og dyreforsøgene kan i princippet overstås ret hurtigt, hvis der er tale om en velkendt type af virus. Under den nuværende pandemi kunne et britisk forskerhold begynde på menneskeforsøg allerede i april - altså blot tre måneder efter offentliggørelsen af virussens genom. I andre tilfælde kan den fase dog sagtens tage flere år.

    Hvornår kan man gå videre? Når vaccinen resulterer i, at primaterne udvikler et niveau af antistoffer og t-celler, og man kan se beskyttelsen mod sygdommen. Når resultaterne er tilfredsstillende, har man en vaccine, man kan gå i gang med at teste på mennesker.

  3. Fase 1

    Op mod 20 yngre, raske mennesker bliver testet i fase 1.

    Nu kan forskerne gå i gang med testfasen, som er den klart mest tidskrævende del af en vaccines udvikling.

    Den første testfase handler stort set kun om bivirkninger. Typisk vil blot 10 til 20 mennesker deltage i fasen. Der vil være tale om unge og raske mennesker, der har meldt sig frivilligt.

    - Man kigger primært på, hvilke potentielle bivirkninger de får ved vaccinen. Man kigger selvfølgelig også lidt på, hvilken immunrespons de får, men fokus er på bivirkningerne, siger Jan Pravsgaard Christensen.

    Hvornår kan man gå videre? Når de testede personer ikke udvikler bekymrende bivirkninger.

    Hvornår skal man starte forfra? Hvis bivirkningerne er så slemme, at en vaccine reelt ikke vil have nogen værdi. Det svinger meget fra sygdom til sygdom, hvor slemme bivirkninger der kan tolereres. Ved en sygdom som covid-19, der ikke har høj dødelighed, vil man ikke acceptere slemme bivirkninger, mens en vaccine mod ebola med 60 procents dødelighed vil kunne gå videre i processen selv med flere bivirkninger.

  4. Fase 2

    I fase 2 udvides den oprindelige testgruppe med op mod 80 nye personer.

    I den næste testfase flytter hovedfokus til, hvilken effekt vaccinen har. Typisk vil mellem 50 og 100 mennesker deltage, og blandt dem kan sagtens indgå de 10 til 20 testpersoner fra fase 1.

    I fase 2 får testpersonerne løbende taget blodprøver, for at se om de udvikler antistoffer. Målet er, at de som minimum skal have udviklet samme niveau af antistoffer som personer, der har haft den sygdom, man bekæmper.

    I den nuværende pandemi er det meget forskelligt, hvor mange antistoffer tidligere smittede udvikler. Forskerne vil derfor sætte niveauet for succes ved de personer, der har udviklet flest antistoffer.

    - Man forventer, at det er det niveau, der skal til for at beskytte mod sygdommen. Vi ved reelt ikke, om et givent niveau beskytter, så som vaccineproducent må man regne med, at det samme niveau, som de syge udvikler, må være nok, siger Jan Pravsgaard Christensen.

    Her skal findes forklaringen på, at den russiske Sputnik-vaccines resultater blev taget lunkent imod, selvom alle 76 testpersoner udviklede antistoffer. Niveauerne var nemlig ikke særligt høje.

    Hvornår kan man gå videre? Når samtlige testpersoner udvikler antistoffer på samme niveau som de tidligere smittede.

    Hvornår skal man starte forfra? Hvis testpersonerne udvikler antistoffer på for lavt niveau eller slet ikke. Desuden kan alvorlige bivirkninger også i denne fase slå en vaccine tilbage til start.

  5. Fase 3

    Fase 3 er der, hvor en vaccine for alvor skal demonstrere sin effektivitet.

    Den tredje testfase er den største og mest tidskrævende. Her testes et meget stort antal mennesker mod en lige så stor kontrolgruppe. Under de nuværende vaccineforsøg er det i omegnen af 30.000 mennesker i både testgruppen og kontrolgruppen. Flere projekter laver desuden sideløbende fase 3-tests i forskellige dele af verden.

    Testgruppen vaccineres og slippes løs i samfundet. Det altafgørende her er at følge, om færre mennesker i testgruppen bliver syge end i kontrolgruppen. Her vil man også for første gang stræbe efter at teste en repræsentativ befolkningsgruppe.

    - Man kigger på, om den vaccinerede gruppe har haft gavn af vaccinen. Både ved, at de ikke er blevet smittet og på alvorsgraden af deres eventuelle sygdom, siger Jan Pravsgaard Christensen.

    Succeskriteriet er igen flydende, alt efter hvilken sygdom der vaccinereres mod. Som regel vil der kræves, at mellem 50 til 70 procent færre bliver syge i testgruppen end kontrolgruppen, og det vil være tilfældet ved en sygdom som covid-19 med lav dødelighed. Mens en alvorlig sygdom som ebola vil kræve en meget mindre effekt for at kunne retfærdiggøres.

    Hvor lang tid tager det? Fase 3 kan sagtens tage et år, men i nødssituationer, som for eksempel en global pandemi, kan den gennemføres på et halvt år. Det vil betyde, at man kan få godkendt sin vaccine, før man reelt kender til alle mulige langtidsvirkninger.

    Hvornår kan man gå videre? Når data viser, at betydeligt færre vaccinerede bliver syge og/eller får mindre alvorlige symptomer ved sygdom. Typisk vil man regne med en effekt på mellem 50 og 70 procent.

    Hvornår skal man starte forfra? Hvis testgruppen ikke får markant mindre smitte, fungerer vaccinen ikke, og så må man tilbage i laboratoriet. I nogle slemme tilfælde er det endda set, at de vaccinerede har større risiko for at blive syge. Endelig holder man stadig øje med slemme bivirkninger. Nogle kan opstå så sjældent, at der skal en stor gruppe til, før de vil optræde. Det er i denne fase, det britiske medicinalfirma AstraZeneca fik bremset sit produkt, da der var set en uventet bivirkning hos en testperson. Få dage senere vurderede de britiske sundhedsmyndigheder, at det var sikkert at fortsætte forsøget.

  6. Fase 4

    I fase 4 skal vaccinen masseproduceres og distribueres.

    Den fjerde og sidste testfase er på mange måder en fortsættelse af fase 3. Fase 4 går i gang, når producenten har fået myndighedernes tilladelse til at sælge vaccinen. Dermed er det i denne fase, at den helt store masseproduktion og distribution af vaccinen går i gang.

    Alle mennesker kan nu i princippet få adgang til vaccinen, og udviklerne har i løbet af denne proces stadig en stor opgave i at overvåge vaccinerede personer.

    Man følger fortsat gruppen fra fase 3 tæt, da de er længere fremme i forløbet. Det gør man dels for at holde øje med bivirkninger, der først optræder efter lang tid, og for at vurdere, hvor længe vaccinen er effektiv.

    Derudover følger man fortsat de mange yderligere personer, der bliver vaccineret i fase 4 for fortsat at holde øje med sjældne bivirkninger.

    - Alle os, der bliver vaccineret i fase 4, indgår bagom i en yderligere overvågningsfase, siger Jan Pravsgaard Christensen.

    På det tidspunkt, hvor vaccinen kan distribueres bredt, vil de første vaccinerede typisk have haft vaccinen i kroppen i op mod et år. Dem overvåger man tæt for at se, hvor længe niveauet af antistoffer forbliver tilfredsstillende højt.

    Hvornår skal man starte forfra? I sjældne tilfælde kan en vaccine udvikle meget slemme bivirkninger i fase 4, som rammer så få personer, at det ikke har optrådt tidligere i processen. I det tilfælde kan det være nødvendigt at gå tilbage i faserne og standse distributionen af vaccinen, eventuelt kun til bestemte grupper.

    Er nogen coronavacciner i fase 4? Nej, ingen af projekterne er nået så langt endnu. Ni forskellige vaccineprojekter er i gang med fase 3. Den første, der er fra et amerikansk laboratorium, gik i gang med fase 3 i juli, og den fase vil altså ifølge Jan Pravsgaard Christensen mimimum tage seks måneder, selv i en nødssituation. Samtidig kan meget gå galt, som vil betyde, at forskerne skal tilbage på tegnebrættet, hvilket betyder, at det er umuligt at sige, hvornår den første vaccine vil kunne gå i gang med fase 4.