Coronavirus

Fem udbredte konspirationsteorier om coronavirus – og hvorfor vi skal tage dem seriøst

Arkiv. Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik / Rawpixel

Man kan ikke bare grine ad dem, der tror på teorierne, og feje dem af som tosser, mener ekspert.

Krisetid er lig med konspirationsteorier, og coronakrisen er ingen undtagelse.

På sociale medier florerer forskellige teorier om, hvem der i virkeligheden står bag spredningen af coronavirus, og hvilke udspekulerede motiver de har.

Kasper Grotle Rasmussen forsker i konspirationsteorier ved Syddansk Universitet og kan give indsigt i konspirationsteoriens anatomi.

Allerførst et kig på nogle af de ubekræftede påstande og teorier om coronavirus, der har floreret på nettet.

Coronakrisens konspirationsteorier

  1. Coronavirus er et biologisk våben

    En meget udbredt teori i begyndelsen af coronapandemien var, at virussen var menneskeskabt på Wuhans Institut for Virologi, der ligger i  den kinesiske by, der betragtes som epicenter for virussen.

    Instituttet forsker i sygdomme, som stammer fra dyr - eksempelvis flagermus. De senere år har den amerikanske ambassade i Beijing udtrykt bekymring om sikkerheden på laboratoriet. Det har BBC og Washington Post rapporteret om.

    USA's præsident Donald Trump var med til at puste ild i teorien ved at sige, at der sker "mange mærkelige ting" i forbindelse med ubruddet af virus.

    Formålet med at skabe coronavirus skulle være at bruge virussen som biologisk våben, og i forskellige varirationer af teorien er det enten amerikanerne eller kineserne, der står bag udviklingen af virussen.

    Teorien har fået 27 forskere fra hele verden til at gå sammen om at skrive et indlæg i et medicinsk tidsskrift, hvor de fordømmer teorierne om, at covid-19 ikke skulle være opstået naturligt.

  2. Coronavirus er en undskyldning for overvågning

    En anden teori bygger på frygten for en coronavaccine. Her mener tilhængerne af teorien, at coronavirus er en dækhistorie for gennem en vaccine at forsyne folk med en nanochip, der vil gøre det muligt at overvåge folk.

    I flere teorier optræder Bill Gates, og det gør han også i denne. Den amerikanske milliardær og stifter af Microsoft vil ifølge konspirationsteorierne lancere en chip - eller et digitalt certificat - der kan afsløre, hvem der er testet for virus. 

    Ifølge en meningsmåling, som BBC har omtalt, svarer 28 procent af amerikanerne, at de tror, at et kommende coronavaccinationsprogram kan være et dække for, at Bill Gates får lejlighed til at indoperere en mikrochip i alle amerikanere.

  3. Coronavirus er spredt af folk med en vaccine klar

    En anden variation af vaccineteorien er, at coronavirus er blevet udviklet af medicinalindustrien for at tjene penge på et vaccinationsprogram, som de allerede har udviklet.

    Tilhængere af teorien henviser til et patent fra 2018 fra det engelske forskningsinstitut The Pirbright Institute, der nævner coronavirus. Patentet skulle være bevis for, at der allerede findes en vaccine, og at medicinalindustrien står bag udbruddet af coronavirus. 

  4. Coronavirus er en konsekvens af 5G

    3G-netværket blev lanceret i 2003 - samme år som SARS-epidemien brød ud.

    2009 bød på 4G – og svineinfluenza. Og i 2020 blev 5G-netværket rullet ud, og ifølge konspirationsteoretikerne kan det kun betyde, at coronavirus er et resultat af 5G-stråling.

    Den ene del af teorien går ud på, at strålingen fra 5G-netværk svækker menneskers immunsystem, og at de derfor har lettere ved at blive smittet.

    Den anden er mere radikal og går ud på, at sygdommen faktisk ikke behøver smitte fra menneske til menneske, men kan spredes via 5G-netværket.
     

  5. Der er slet ingen coronavirus

    Videoer af tomme sygehuse spreder sig på sociale medier.

    Tilhængere af denne teori mener, at coronavirus slet ikke findes, eller at den er meget mindre farlig, end hvad myndighederne giver udtryk for. 

    At filme mennesketomme hospitaler som bevis for, at coronvirussen er opdigtet, blev en verdensomspændende trend i starten pandemien under hashtagget #filmyourhospital.

    Tanken er, at regeringer har planlagt det hele for at udnytte situationen til at pålægge befolkningen restriktioner eller overvåge dem.

Hvordan opstår en konspirationsteori?

Når verden er uforståelig, kompliceret og skræmmende, er konspirationsteorierne et trygt tilflugtssted.

Her kan man forklare det uforklarlige - og afvise myndighedernes officielle udmeldinger med en alternativ sandhed. En sandhed om, hvorfor pandemien skulle opstå netop nu, og hvem der i virkeligheden står bag sygdomsudbruddet.

Ofte vil teorierne gå på, at nogle magtfulde personer går sammen om at planlægge en ulovlig eller umoralsk handling, der har til formål at øge deres egen magt på bekostning af dig.

Utryghed er altså en vigtig ingrediens i dannelsen af en konspirationsteori.

- Konspirationsteorier er en ventil for utilfredshed, siger Kasper Grotle Rasmussen.

Derfor er krisetider som en verdensomspændende pandemi også det perfekte miljø for en konspirationsteori at vokse i.

- Konsprationsteorier opstår sjældent, når det er solskin og godt vejr. De lever af kriser og konflikt, og derfor er der mange, når der er forskellige kriser, siger Kasper Grotle Rasmussen.

Kennedy-mordet og angrebet mod World Trade Center er andre store begivenheder, der har affødt mange konspirationsteorier.

Men findes der konspirationsteorier i Danmark?

Der har været historier fra udlandet, hvor konspirationsteoretikere har taget voldsomme midler i brug for at gøre opmærksom på deres teori.

I Storbritannien blev 20 sendemaster ødelagt eller brændt ned på grund af teorien om, at der er en sammenhæng mellem 5G-teknologi og coronavirus.

Men konspirationsteorier trives også i Danmark, fortæller Kasper Grotle Rasmussen.

Han er medlem af en række Facebook-grupper, hvor teorierne bliver delt og diskuteret flittigt.

Den danske influencer og tidligere S.O.A.P-sangerinde Saszeline Dreyer har overfor sine 91.600 Instagram-følgere delt en række teorier, der går på overvågning gennem coronavacciner og læger, der bliver presset til at skrive covid-19 som dødsårsag for at øge frygten i samfundet.

Saszeline Dreyer har delt flere opslag fra sider med konspirationsteori om covid-19. Blandt andet et om, at der er nogle, der vil sprøjte mikrochips ind i verdens befolkninger.

Men hvor udbredt er det så i Danmark?

Ifølge Kasper Grotle Rasmussen findes der ikke gode undersøgelser af omfanget af konspirationsteorier i Danmark.

Men generelt kan man sige, at konspirationsteorier trives bedst i lande med lav tillid til myndighederne.

Forskning har fundet en sammenhæng mellem troen på konspirationsteorier og manglende opbakning til det demokratiske system, som kan komme til udtryk ved lav valgdeltagelse til folketings- og parlamentsvalg.

- Hvis man kigger på det danske politiske landskab og den tilgang, som regeringen har haft til coronavirus, yder de stor opbakning. Alene af den årsag kan man sige, at konspirationsteorier ikke er ved at overtage, siger han.

Men er det ikke bare tosser, der tror på teorierne?

Nej, mener Kasper Grotle Rasmussen.

Konspirationsteoretikere har et dårligt ry som tosser med sølvpapirshatte.

Men det billede passer ikke, hvis man spørger Kasper Grotle Rasmussen. Han mener, at de fleste mennesker har en konspirationsteoretiker i maven.

- Der er en fin grænse mellem, hvornår du er kritisk undersøgende, og hvornår du er konspiratorisk, siger han.

Den britiske socialpsykolog Karen Douglas har beskrevet, hvad hun kalder et særligt "konspirations-mindset".

Hun peger på usikkerhed, frygt, en manglende følelse af kontrol over ens socioøkonomiske forhold og en generel følelse af fremmedgørelse i forhold til samfundets bærende institutioner som fællestræk for personer, der tilslutter sig konspirationsteorier.

Skal man så tage konspirationsteoretikerne seriøst?

Ifølge Kasper Grotle Rasmussen er det vigtigt ikke bare at feje konspiratorikerne af som skøre tosser.

Selvom deres overbevisninger og argumenter kan virke ude af trit med virkeligheden, er deres utryghed reel.

- Konspirationsteorier er et meget godt termometer, der viser, hvor i samfundet der er lommer af utilfredshed og en berettiget magtkritik, siger han.

Og latterliggørelse fører kun til yderligere polarisering, fordi vi placerer dem i en kategori, som nogen man ikke behøver at lytte til.

- Hvis jeg var politiker, ville jeg tage det alvorligt, siger han.