Danske Bank har tjent millioner på at fortsætte ulovlig inddrivelse

16x9
Chris Vogelzang, adm. direkt√łr i Danske Bank, mener, at banken har spillet med √•bne kort over for Finanstilsynet i sagen om ulovlig inddrivelse i √•rtier mod bankens svageste kunder. Foto: TV 2

Der er store bel√łb p√• spil for landets st√łrste bank i sagen om kaos i g√¶ldsinddrivelsen, vurderer eksperter.

Flere eksperter g√•r nu i rette med Danske Banks forklaring om, at det er af hensyn til kunderne, at banken forts√¶tter den ulovlige inddrivelse i inkassoafdelingen. Eksperterne mener tv√¶rtimod, at banken har holdt fast i inddrivelsen af hensyn til bankens egne √łkonomiske interesser.

Det sker, efter at Danske Bank har sat 17.000 kunders sager i bero, mens de fortsætter med at inddrive fra 35.000 trods risiko for, at de tager penge fra kunderne, som de ikke har ret til.

Beslutningen om at s√¶tte de 17.000 sager i bero kommer halvanden uge efter, at TV 2 og Berlingske har afd√¶kket, hvordan Danske Bank i √•rtier har inddrevet for mange penge fra tusindvis af kunder trods gentagne advarsler, der if√łlge bankens egen advokat har n√•et den √łverste ledelse i banken.

Fredag i sidste uge afviste topledelsen i banken gentagne gange at bremse op.

- Hvis du stopper systemet nu, har du en situation, hvor vi ikke hj√¶lper kunderne med at betale af p√• deres g√¶ld, sagde koncerndirekt√łr Carsten Rasch Egeriis i et interview med TV 2 og Berlingske.

- Det er den beslutning, vi har truffet, tilf√łjede administrerende direkt√łr Chris Vogelzang.

Men hvordan kan I forsvare at inddrive penge fra folk, hvor I ikke er sikre på, at I har ret til at tage de penge?

- Fordi vi mener, at det vil v√¶re forkert at slukke hele maskinen og ikke g√łre det muligt for de kunder, der gerne vil afdrage p√• deres g√¶ld, at g√łre det, sagde Carsten Egeriis.

Seks dage senere blev beslutningen ændret for en del af kunderne.

Det burde de have gjort √łjeblikkeligt og ikke efter gentagne sp√łrgsm√•l fra journalister

Thomas Borup Kristensen, professor i regnskab, Aalborg Universitet

Afsat 400 millioner

Torsdag aften i denne uge fortalte Danske Bank, at de satte 17.000 sager i bero, og at yderligere 35.000 ville f√• mulighed for at f√• sat deres sag i bero, hvis de √łnskede det. Forklaringen var if√łlge topchef Chris Vogelzang, at "situationen har skabt usikkerhed hos kunderne", og derfor "s√¶tter vi nu de sager, hvor der er h√łjest risiko for overopkr√¶vning, i bero".

If√łlge eksperter har det aldrig v√¶ret i kundernes interesse at forts√¶tte, men derimod har det v√¶ret en god forretning for banken.

√Örsagen er, at Danske Bank ved at bremse op vil blive ramt √łkonomisk p√• b√•de kort og l√¶ngere sigt. For det f√łrste ville banken, hvis de havde sat en prop i systemet, da den nuv√¶rende ledelse blev opm√¶rksom p√• problemet i for√•ret 2019, v√¶re g√•et glip af en indtjening p√• et trecifret millionbel√łb, som i stedet ville blive skubbet ud i fremtiden.

Flere fordele for Danske Bank

Derudover risikerer banken at miste muligheden for at inddrive en del af lånene, fordi de gælden kan blive forældet. Det skyldes, at gæld forælder efter ti år, og at banken kun kan afbryde forældelsen ved at sende kravet i retten eller få skyldneren til at anerkende kravet. Men det kræver, at banken får helt styr på kundernes gæld.

Professor i regnskab Thomas Borup Kristensen fra Aalborg Universitet mener, at banken har fastholdt inddrivelsen for at tjene penge.

- Danske Bank har en √łkonomisk interesse i at forts√¶tte inddrivelsen. Det er skidt for en bank at skulle skubbe indtjening ud i fremtiden, og det ville de skulle g√łre, hvis de bremsede systemet op, siger han.

- Derudover er der en risiko for, at en del af den store bunke af l√•n vil blive for√¶ldet, mens de rydder op. Og det kan i v√¶rste fald v√¶re meget store bel√łb for banken, siger Thomas Borup Kristensen og tilf√łjer, at banken ogs√• f√•r en rentegevinst ved at f√• pengene i kassen i stedet for at skubbe det ud i fremtiden p√• grund af en oprydning.

Henter data...

Thomas Borup Kristensen bakkes op af Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering p√• Aarhus Universitet. Han mener, at banken har en "stor √łkonomisk interesse" i at forts√¶tte.

- De siger, at det er af hensyn til kunderne, men jeg mener omvendt, at det handler om, at de risikerer at miste et stort bel√łb i g√¶ld, der bliver for√¶ldet, mens de rydder op. Derudover er det tankev√¶kkende, at de i √•revis har skovlet milliarder ind gennem et system, som de vidste var propfyldt med fejl, der udelukkende tilgodeser banken. Der har alts√•, b√•de f√łr og nu, v√¶ret en stor √łkonomisk gevinst ved at lade st√• til, siger Carsten Tanggaard.

Risikerer at tabe en formue på gulvet

Danske Banks pressechef Stefan Singh Kailay afviser i en mail, at banken har en interesse i at holde fast. Han påpeger, at banken vil kompensere kunderne for den tid, hvor de ikke har haft deres penge til rådighed, og derfor vil banken skulle betale mere, jo længere tid der går.

- Derfor er det ikke rigtigt, at vi skulle have et incitament til at fastholde inddrivelsen, skriver pressechefen og tilf√łjer, at banken nu ogs√• har sat tilskrivningen af renter i bero:

- Bankens tab er begr√¶nset til rentetabet. Tilbagebetalingen af g√¶lden udskydes blot. En eventuel indtjening bliver alts√• blot udskudt, og risikoen for for√¶ldelse er i √łvrigt en begr√¶nset faktor i det samlede billede.

Tidligere s√• vi inkasso som en n√łdvendighed. I dag ser vi det mere som en forretning

Kaare Larsen, tidl. chef for inkassoafdelingen i Danske Bank

If√łlge advokat Morten Schwartz Nielsen, der har speciale i inkasso og er partner i firmaet Lund Elmer Sandager, kan banken dog risikere et st√łrre √łkonomisk tab som f√łlge af for√¶ldelse.

Vil stå svagt i retten

Danske Bank siger, at risikoen for forældelse er lille på sager, hvor der er indgået en betalingsaftale. Det er også udgangspunktet under normale omstændigheder, men i Danske Banks sag er situationen en anden, fordi bankens aftaler med kunderne i mange tilfælde er indgået på et forkert grundlag, forklarer Morten Schwartz Nielsen.

Han ser to konsekvenser for Danske Bank, hvis sagerne skal for domstolene. Enten bliver betalingsaftalerne annulleret, fordi de er indgået på et forkert grundlag, eller også bliver de rettet til. Og det kan blive et problem for Danske Bank, at der i årtier har været viden om, at gældsinddrivelsen var fyldt med fejl.

- Man har en dårlig sag som kreditor, hvis man har indgået betalingsaftale, og man ved, at det har været forkerte eller usikre oplysninger, siger Morten Schwartz Nielsen.

Han ser det som "positivt", at en del af kunderne nu f√•r deres sager sat i bero, men mener ikke, at det l√łser problemet.

- Hvis der er fejl i opg√łrelsen af kravene, er det n√łdvendigt, at det afklares, da det stadig er retssikkerhedsm√¶ssige bet√¶nkeligt, at der ikke er klarhed over problemernes omfang, siger advokaten.

Burde have stoppet for længe siden

Thomas Borup Kristensen medgiver også, at det er et skridt i den rigtige retning, men mener, at det er for lidt og for sent, da bankens nuværende ledelse, efter eget udsagn, opdagede sagen for halvandet år siden i foråret 2019.

- Det er godt, at Danske Bank nu begynder at suspendere opkr√¶vninger, men det burde de have gjort √łjeblikkeligt og ikke efter gentagne sp√łrgsm√•l fra journalister, siger professoren, der samtidig kritiserer banken for at kommunikere uklart om, hvorfor nogle kunder s√¶ttes i bero automatisk, mens andre f√•r valgfrihed.

- De skriver intet i pressemeddelelsen om, hvordan de er kommet frem til at der er lav risiko. Har de lavet et tilstr√¶kkeligt antal tilf√¶ldige stikpr√łver eller brugt anden systematik. Der er vist ikke plads til flere tilf√¶ldigheder i kundernes optik, siger Thomas Borup Kristensen.

Fra n√łdvendighed til forretning for Danske Bank

De mest s√•rbare kunder har l√¶nge v√¶ret et fokusomr√•de for Danske Bank. Allerede tilbage i 2011 udtalte den dav√¶rende chef for inkassoafdelingen, at banken havde sikret et ‚Äústort trecifret millionbel√łb‚ÄĚ i 2010.

- Tidligere s√• vi inkasso som en n√łdvendighed. I dag ser vi det mere som en forretning, udtalte chefen Kaare Larsen, der i dag har forladt banken.

At inkassoomr√•det havde udviklet sig til en forretning for banken skyldtes ikke mindst DCS, forklarede chefen med henvisning til det fejlbeh√¶ftede it-system, der blev indf√łrt af banken i 2004. Udover de indbyggede fejl i systemet var der der ogs√• store fejl og mangler i de oplysninger, der blev puttet ind i systemet.

Trods flere advarsler i Danske Bank blandt andet 2006, 2008 og 2009 blev systemet videref√łrt med alvorlige konsekvenser for ikke bare kunderne, men ogs√• myndigheder som skattev√¶senet og domstolene, der √•r efter √•r modtog forkerte oplysninger fra Danske Bank.

Hvis du haft g√¶ld i Danske Banks inkasso-afdeling, vil vi p√• TV 2 meget gerne h√łre fra dig. Du kan kontakte os her.