Gældskaos i Danske Bank

Danske Bank har tjent millioner på at fortsætte ulovlig inddrivelse

Der er store beløb på spil for landets største bank i sagen om kaos i gældsinddrivelsen, vurderer eksperter.

Flere eksperter går nu i rette med Danske Banks forklaring om, at det er af hensyn til kunderne, at banken fortsætter den ulovlige inddrivelse i inkassoafdelingen. Eksperterne mener tværtimod, at banken har holdt fast i inddrivelsen af hensyn til bankens egne økonomiske interesser.

Det sker, efter at Danske Bank har sat 17.000 kunders sager i bero, mens de fortsætter med at inddrive fra 35.000 trods risiko for, at de tager penge fra kunderne, som de ikke har ret til.

Beslutningen om at sætte de 17.000 sager i bero kommer halvanden uge efter, at TV 2 og Berlingske har afdækket, hvordan Danske Bank i årtier har inddrevet for mange penge fra tusindvis af kunder trods gentagne advarsler, der ifølge bankens egen advokat har nået den øverste ledelse i banken.

Fredag i sidste uge afviste topledelsen i banken gentagne gange at bremse op.

- Hvis du stopper systemet nu, har du en situation, hvor vi ikke hjælper kunderne med at betale af på deres gæld, sagde koncerndirektør Carsten Rasch Egeriis i et interview med TV 2 og Berlingske.

- Det er den beslutning, vi har truffet, tilføjede administrerende direktør Chris Vogelzang.

Men hvordan kan I forsvare at inddrive penge fra folk, hvor I ikke er sikre på, at I har ret til at tage de penge?

- Fordi vi mener, at det vil være forkert at slukke hele maskinen og ikke gøre det muligt for de kunder, der gerne vil afdrage på deres gæld, at gøre det, sagde Carsten Egeriis.

Seks dage senere blev beslutningen ændret for en del af kunderne.

Det burde de have gjort øjeblikkeligt og ikke efter gentagne spørgsmål fra journalister

Thomas Borup Kristensen, professor i regnskab, Aalborg Universitet

Afsat 400 millioner

Torsdag aften i denne uge fortalte Danske Bank, at de satte 17.000 sager i bero, og at yderligere 35.000 ville få mulighed for at få sat deres sag i bero, hvis de ønskede det. Forklaringen var ifølge topchef Chris Vogelzang, at "situationen har skabt usikkerhed hos kunderne", og derfor "sætter vi nu de sager, hvor der er højest risiko for overopkrævning, i bero".

Ifølge eksperter har det aldrig været i kundernes interesse at fortsætte, men derimod har det været en god forretning for banken.

Årsagen er, at Danske Bank ved at bremse op vil blive ramt økonomisk på både kort og længere sigt. For det første ville banken, hvis de havde sat en prop i systemet, da den nuværende ledelse blev opmærksom på problemet i foråret 2019, være gået glip af en indtjening på et trecifret millionbeløb, som i stedet ville blive skubbet ud i fremtiden.

Flere fordele for Danske Bank

Derudover risikerer banken at miste muligheden for at inddrive en del af lånene, fordi de gælden kan blive forældet. Det skyldes, at gæld forælder efter ti år, og at banken kun kan afbryde forældelsen ved at sende kravet i retten eller få skyldneren til at anerkende kravet. Men det kræver, at banken får helt styr på kundernes gæld.

Professor i regnskab Thomas Borup Kristensen fra Aalborg Universitet mener, at banken har fastholdt inddrivelsen for at tjene penge.

- Danske Bank har en økonomisk interesse i at fortsætte inddrivelsen. Det er skidt for en bank at skulle skubbe indtjening ud i fremtiden, og det ville de skulle gøre, hvis de bremsede systemet op, siger han.

- Derudover er der en risiko for, at en del af den store bunke af lån vil blive forældet, mens de rydder op. Og det kan i værste fald være meget store beløb for banken, siger Thomas Borup Kristensen og tilføjer, at banken også får en rentegevinst ved at få pengene i kassen i stedet for at skubbe det ud i fremtiden på grund af en oprydning.

Henter data...

Thomas Borup Kristensen bakkes op af Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering på Aarhus Universitet. Han mener, at banken har en "stor økonomisk interesse" i at fortsætte.

- De siger, at det er af hensyn til kunderne, men jeg mener omvendt, at det handler om, at de risikerer at miste et stort beløb i gæld, der bliver forældet, mens de rydder op. Derudover er det tankevækkende, at de i årevis har skovlet milliarder ind gennem et system, som de vidste var propfyldt med fejl, der udelukkende tilgodeser banken. Der har altså, både før og nu, været en stor økonomisk gevinst ved at lade stå til, siger Carsten Tanggaard.

Risikerer at tabe en formue på gulvet

Danske Banks pressechef Stefan Singh Kailay afviser i en mail, at banken har en interesse i at holde fast. Han påpeger, at banken vil kompensere kunderne for den tid, hvor de ikke har haft deres penge til rådighed, og derfor vil banken skulle betale mere, jo længere tid der går.

- Derfor er det ikke rigtigt, at vi skulle have et incitament til at fastholde inddrivelsen, skriver pressechefen og tilføjer, at banken nu også har sat tilskrivningen af renter i bero:

- Bankens tab er begrænset til rentetabet. Tilbagebetalingen af gælden udskydes blot. En eventuel indtjening bliver altså blot udskudt, og risikoen for forældelse er i øvrigt en begrænset faktor i det samlede billede.

Tidligere så vi inkasso som en nødvendighed. I dag ser vi det mere som en forretning

Kaare Larsen, tidl. chef for inkassoafdelingen i Danske Bank

Ifølge advokat Morten Schwartz Nielsen, der har speciale i inkasso og er partner i firmaet Lund Elmer Sandager, kan banken dog risikere et større økonomisk tab som følge af forældelse.

Vil stå svagt i retten

Danske Bank siger, at risikoen for forældelse er lille på sager, hvor der er indgået en betalingsaftale. Det er også udgangspunktet under normale omstændigheder, men i Danske Banks sag er situationen en anden, fordi bankens aftaler med kunderne i mange tilfælde er indgået på et forkert grundlag, forklarer Morten Schwartz Nielsen.

Han ser to konsekvenser for Danske Bank, hvis sagerne skal for domstolene. Enten bliver betalingsaftalerne annulleret, fordi de er indgået på et forkert grundlag, eller også bliver de rettet til. Og det kan blive et problem for Danske Bank, at der i årtier har været viden om, at gældsinddrivelsen var fyldt med fejl.

- Man har en dårlig sag som kreditor, hvis man har indgået betalingsaftale, og man ved, at det har været forkerte eller usikre oplysninger, siger Morten Schwartz Nielsen.

Han ser det som "positivt", at en del af kunderne nu får deres sager sat i bero, men mener ikke, at det løser problemet.

- Hvis der er fejl i opgørelsen af kravene, er det nødvendigt, at det afklares, da det stadig er retssikkerhedsmæssige betænkeligt, at der ikke er klarhed over problemernes omfang, siger advokaten.

Burde have stoppet for længe siden

Thomas Borup Kristensen medgiver også, at det er et skridt i den rigtige retning, men mener, at det er for lidt og for sent, da bankens nuværende ledelse, efter eget udsagn, opdagede sagen for halvandet år siden i foråret 2019.

- Det er godt, at Danske Bank nu begynder at suspendere opkrævninger, men det burde de have gjort øjeblikkeligt og ikke efter gentagne spørgsmål fra journalister, siger professoren, der samtidig kritiserer banken for at kommunikere uklart om, hvorfor nogle kunder sættes i bero automatisk, mens andre får valgfrihed.

- De skriver intet i pressemeddelelsen om, hvordan de er kommet frem til at der er lav risiko. Har de lavet et tilstrækkeligt antal tilfældige stikprøver eller brugt anden systematik. Der er vist ikke plads til flere tilfældigheder i kundernes optik, siger Thomas Borup Kristensen.

Fra nødvendighed til forretning for Danske Bank

De mest sårbare kunder har længe været et fokusområde for Danske Bank. Allerede tilbage i 2011 udtalte den daværende chef for inkassoafdelingen, at banken havde sikret et “stort trecifret millionbeløb” i 2010.

- Tidligere så vi inkasso som en nødvendighed. I dag ser vi det mere som en forretning, udtalte chefen Kaare Larsen, der i dag har forladt banken.

At inkassoområdet havde udviklet sig til en forretning for banken skyldtes ikke mindst DCS, forklarede chefen med henvisning til det fejlbehæftede it-system, der blev indført af banken i 2004. Udover de indbyggede fejl i systemet var der der også store fejl og mangler i de oplysninger, der blev puttet ind i systemet.

Trods flere advarsler i Danske Bank blandt andet 2006, 2008 og 2009 blev systemet videreført med alvorlige konsekvenser for ikke bare kunderne, men også myndigheder som skattevæsenet og domstolene, der år efter år modtog forkerte oplysninger fra Danske Bank.

Hvis du haft gæld i Danske Banks inkasso-afdeling, vil vi på TV 2 meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte os her.