"It's the virus, stupid" - logikken bag et udtryk fra 1990'erne, hvor en anden virus spøgte, kan måske også forklare de mange ansigter, som coronavirussen viser nu.
Coronavirus

Coronavirussen har mange, grimme ansigter - flere af dem kæmper eksperterne fortsat med at forstå

Hvorfor nogle klarer smitte bedre, er et "globalt eksperiment", og "en guldmine" for forståelse af, hvad der sker i immunsystemet, siger ekspert.

Hvorfor bliver ellers raske personer alvorligt syge med covid-19, når andre ikke får det mindste symptom? Hvorfor kan coronavirussen hos nogle give organsvigt, mens den hos andre forårsager senfølger? Hvorfor går børnene stort set fri?

Spørgsmålene er mange, men svarene er endnu få, når det gælder de mange måder, hvorpå verdens nyeste virus - Sars CoV-2 - indtil videre har vist sit grimme ansigt.

Patienterne kunne have det godt i nogle dage, men så udviklede de et alvorligt forløb, hvor immunsystemet gik amok

Jens Lundgren

Spørger man en af Danmarks absolut tungeste og førende virusforskere, Jens Lundgren, lyder det nøgterne svar:

- Virus er ikke en tænkende organisme – det er faktisk bare noget arvemateriale, der er pakket ind i noget protein.

Konstateringen er ikke et udtryk for, at overlægen og professoren i infektionsmedicin ved Rigshospitalet ikke tager coronavirussen alvorligt. Tværtimod nærer Jens Lundgren voldsom stor respekt for den nye virus. Og han har ikke mindst stor respekt for de ulykker, som den kan forårsage i den menneskelige krop.

Et af de første billeder af den nye coronavirus. Billedet er fra januar 2020.

For det er lige præcis, hvad coronavirussen gør: Laver ulykker i den menneskelige krop – og på så mange forskellige måder, at det allerede flere gange har overrasket eksperterne.

Dét forskerne godt vidste, men som corona ændrede

Men først til det, som eksperterne allerede vidste på forhånd – at coronavirussen ville forårsage mere alvorlig sygdom blandt den ældre del af befolkningen. Man så det i Kina, da pandemien brød ud, og man ser det hvert år under den almindelige sæsoninfluenza.

Vi har ikke forstået til bunds, hvorfor der er så stor variation

Jens Lundgren

Årsagen er den simple, at immunforsvaret bliver dårligere med alderen.

- Vi forstår godt, hvorfor den ældre del af befolkningen bliver syge. Vi ved, at immunsystemet er vigtigt for at få bugt med sygdommen, og hvis vi er bagud på point på den front, kan man blive mere alvorlig syg, forklarer Jens Lundgren.

Forskerne ved også, at størstedelen af de mange kendte infektioner, der er i omløb, kan have et meget forskelligartet forløb og præsentere sig vidt forskelligt. Og ved mange af infektionerne har forskerne også en rimelig god forståelse for, hvorfor variationen er der.

Coronavirus derfor kan man dø

Men når det gælder coronavirus, er spillereglerne blevet ændret.

For det er nemlig ikke alle ældre, der bliver alvorligt syge – der er faktisk mange blandt de 50- til 60-årige, der klarer sig godt igennem covid-19. Og det er heller ikke alle børn, der – i modsætning til langt de fleste - blot får milde eller slet ingen symptomer, når de er smittede med coronavirus.

- Vi har ikke forstået til bunds, hvorfor der er så stor variation, siger Jens Lundgren.

Det vender vi tilbage til, for helt til at begynde med var der flere andre ting, der overraskede eksperterne.

Patienter fik blodpropper og nyresvigt

Da den første dansker 27. februar blev konstateret smittet med covid-19, havde lægerne på baggrund af meldinger fra lande som Kina, Italien og Frankrig, hvor der var udbredt smitte, fokus på lungerne. For de patienter, der blev alvorligt syge, fik i en sådan grad vejrtrækningsproblemer, at de blev tilsluttet respiratorer på landets intensivafdelinger.

Samtidig lød det, at en af de tidlige symptomer på sygdommen udover feber og tør hoste var vejrtrækningsproblemer. Sådan er det stadig, men lægerne begyndte samtidig at kunne se, at patienterne også fik både mindre og større blodpropper.

- Vi kunne se, at det også var en del af sygdommen. Det har vi ikke set før. Vi har set, at virussygdomme kan udløse blodstørkning, men det var markant i forhold til patienter med covid-19, siger Jens Lundgren.

27. marts på en intensivafdeling i Milano i Italien.

Flere patienter fik også overraskende nyresvigt, ligesom det kom bag på lægerne, hvor snigende den alvorlige sygdom kom.

Det er også kendt fra andre sygdomme, men det var og er meget klassisk ved et alvorligt covid-forløb, forklarer Jens Lundgren:

- Patienterne kunne have det godt i nogle dage, men så udviklede de et alvorligt forløb, hvor immunsystemet gik amok.

Virussen viste nyt ansigt - hos dem, der ellers ikke blev syge

Immunsystemet er kroppens forsvar mod bakterier, infektioner og andre sygdomme. Det spiller derfor ikke overraskende en afgørende rolle, når det gælder eksperternes forsøg på at forstå, hvad der sker, når mennesket møder virussen.

Jeg har svært ved at forliges med, at børnene ikke er den drivende kraft i pandemien, men jeg kan heller ikke få det til at gå op, at de skulle være det

Jens Lundgren

Men så viste coronavirussen endnu et ansigt, som forskerne først flere måneder efter de første smittetilfælde begyndte at forstå var et reelt problem: Alvorlige og langvarige senfølger blandt de 20- til 40-årige, der i langt de fleste tilfælde ikke bliver indlagt med alvorlig sygdom eller får svære symptomer.

- Det er ikke noget, som vi havde regnet med på forhånd eller havde forventet, men vi kan konstatere, det rammer nogen, også yngre personer, der er blevet smittet, lød det fra Jens Lundgren i august, da han netop på grund af den opdagelse opfordrede den yngre del af befolkningen til at tage forholdsregler for at undgå at blive smittet med coronavirus.

Coronavirussen havde vist endnu en side af sig selv – men hvordan hænger det sammen med immunsystemet? Her vender vi tilbage til børnene.

Børnene er et mysterium - de bliver ikke syge

Børn bliver smittet. Og børn er også smittefarlige.

Hvad siger forskningen?

To studier - et i JAMA og et andet i Journal of Pediatrics – viser, at børn har flere viruspartikler i deres luftveje end voksne, og ifølge det ene studie spreder børn derfor virus mere end voksne. Men det er ifølge professor Allan Randrup ikke endegyldigt fastslået.

I USA viser undersøgelser, at børn udgjorde 9 procent af alle covid-19-tilfælde.

Specialisten Rana Chakraborty ved Mayo Clinic i USA oplyser, at børn, der er ældre end et år, er i et ”sweet spot” mellem babyer, hvis immunforsvar ikke er helt udviklet, og voksne, hvis immunforsvar er for godt – og dermed kan overreagere.

Men hvorfor bliver smittede yngre børn i langt overvejende grad ikke syge eller får symptomer?

- Fisk. Jeg ved det simpelthen ikke, siger Jens Lundgren.

Under almindelige sæsoninfluenzaer er det børnene og daginstitutionerne, der er den drivende smittekilde. Om det også er tilfældet under coronapandemien, ved forskerne endnu ikke, for der er ifølge Jens Lundgren endnu ingen gode, repræsentative data, når det gælder børn.

I foråret var professoren i tvivl om, hvorvidt børnene af en eller anden mystisk årsag var beskyttet mod coronavirus, for tallene fra Kina gav for ham ingen mening: Der var ingen syge børn.

- Jeg har svært ved at forliges med, at børnene ikke er den drivende kraft i coronapandemien, men jeg kan heller ikke få det til at gå op, at de skulle være det, for hvorfor så vi ikke en opblussen (i smittetilfælde, red), da skolerne åbnede i maj?

Børn corona symptomer

Krøllen, der forbinder flere ting med immunsystemet

Der er imidlertid også andre aspekter ved børnene, der er kommet bag på forskerne.

Fra USA, Frankrig og Italien kom der nemlig i starten af maj meldinger om et stigende antal børn, der efter smitte med coronavirus blev alvorligt syge. De havde symptomer på det, man i første omgang troede var den sjældne børnesygdom Kawasakis Syndrom.

Det plejer at være sådan, at det ender med at være færre mekanismer, der kan forklare det hele, forklarer Jens Lundgren.

Jens Lundgren

Forskerne ved nu, at der ikke er tale om Kawasakis Syndrom, men om en langt alvorligere tilstand: Multisystem Inflammatory Syndrome, der oversat til dansk betyder multisystem inflammatorisk syndrom hos børn (MIS-C eller PIMS).

Så selvom MIS-C er sjælden, bliver nogle børn faktisk syge. Alvorligt syge. Men først uger efter, at selve coronavirussen er ude af kroppen – og som børnene eller deres forældre måske ikke engang ved, at de har været smittet med.

Kawasaki Symptomer

Fælles for de alvorligt syge børn med MIS-C er, at de skal behandles med immundæmpende medicin. Årsagen er, at kroppen i dens forsøg på at bekæmpe coronavirus i nogle tilfælde overreagerer i en sådan grad, at det skaber en kraftig betændelsestilstand i kroppen. Den samme reaktion ser man i øvrigt hos voksne, men mens virus stadig er i kroppen.

- Karakteristisk ved MIS-C er, at det er en senfølge hos børn, fordi virussen er ude af kroppen. Medicinen skal ikke dæmpe virus, men immunforsvaret, siger Jens Lundgren.

Og nu kommer krøllen: Tænk, hvis der hos voksne med senfølger også er tale om en overreaktion i immunsystemet?

- Tænk, hvis det er en af årsagerne til, at nogen har træthed, koncentrationsbesvær eller manglende evne til fysisk formåen i lang tid efter smitte? Kan det forklares ved, at deres immunsystem overdriver, spørger Jens Lundgren.

It's the virus, stupid

For at forstå mekanismerne bag skal vi tilbage til starten af 1990’erne, hvor en anden virus gav eksperterne panderynker.

Dengang kæmpede de nemlig stadig med at forstå, hvorfor smitte med en ny virus – hiv – endte med, at kroppens immunforsvar kollapsede i en sådan grad, at patienterne endte med at dø.

Billedet er fra 1995, hvor meget fortsat var uvist, når det gjaldt hiv og aids.

Eksperterne kunne nemlig ikke på det tidspunkt måle nok virus i blodet til, at det kunne forklare, hvorfor kroppen gav op. Forskerne blev klogere, og det viste sig, at det var virussen, der skabte alle de ulykker, der på forskellig vis kom til udtryk hos patienterne.

Derfor opstod udtrykket ”it’s the virus, stupid” – eller oversat til dansk: Det er virussen, dumme.

Og ifølge Jens Lundgren – der også er en førende ekspert, når det gælder hiv-forskning – kan logikken bag udtrykket måske også forklare de mange ansigter, som coronavirussen viser nu.

- Selvom det kan være forvirrende, så plejer der ved de her ting at være en biologisk kontinuitet. Virussen kommer til udtryk på forskellige måder, men det plejer at være sådan, at det ender med at være færre mekanismer, der kan forklare det hele, forklarer Jens Lundgren.

Altså forklare den alvorlige sygdom hos børn, senfølgerne hos de 20- til 40-årige, nyresvigten, blodpropperne med mere: Coronavirussens mange ansigter.

- Det er immunsystemet, der måske skaber blandt andet senfølgerne, men det er virus, der er triggeren til at starte immunsystemet, siger Jens Lundgren.

Om der kommer et andet ansigt i fremtiden, det ved jeg ikke

Jens Lundgren

Han kalder det et ”giga, globalt eksperiment", og ”en guldmine for forståelse af”, hvad der sker i immunsystemet, når virus og mennesker møder hinanden – og hvorfor nogle klarer sig bedre gennem smitte med coronavirus end andre.

- Det er interessant i forhold til covid-19, men det giver også en dybere forståelse af, hvordan vores krop reagerer, siger han og peger på, at nogle studier også har vist, at menneskers blodtype spiller en rolle.

Virussen, mennesket og fremtiden

Hvad det globale eksperiment vil ende med, må fremtiden vise. Men hvad ligger der ellers i fremtiden?

Et af de helt store spørgsmål har fra starten været, om personer, der allerede har været smittet med coronavirus, også udvikler immunitet.

Det har hele tiden været forskernes antagelse, men der er nu flere eksempler på personer, der er blevet smittet igen – senest en dansk sygeplejerske.

Hvad sker der med virus hen ad vejen, når de to – virus og mennesket – lever sammen, og den passerer gennem os?

Jens Lundgren

Og her kommer vi tilbage til artiklens start – at virusser ikke er en tænkende organisme. De muterer blot til variationer, der bedst kan overleve. Det gør alle virusser, også coronavirussen.

Men hvordan reagerer virus, hvis en større og større del af befolkningen har været smittet? Vil vi begynde at se endnu flere af coronavirussens allerede mange ansigter, og vil den ændre sig til at blive mindre sygdomsfremkaldende?

Jens Lundgren forklarer det med generationer. Ifølge professoren har coronavirussen de sidste 8 til 10 måneder været igennem 40 generationer, fordi virussen bruger cirka en uge hos hver vært.

- Men hvordan ser generation 100 og 200 ud, når den passerer fra den ene vært til den anden? Hvad sker der med virus hen ad vejen, når de to – virus og mennesket – lever sammen, og den passerer gennem os, spørger Jens Lundgren.

Han kan endnu ikke selv give svarene – det kan ingen, siger han. Men som forsker er han spændt på at følge med i udviklingen.

- Om der kommer et andet ansigt i fremtiden, det ved jeg ikke. Men det er ikke umuligt. Man skal aldrig undervurdere sin fjende, siger Jens Lundgren.