Portugisiske børn og unge sagsøger Danmark

16x9
Tre af de unge initiativtagere. Foto: Global Legal Action Network

Portugal er særligt påvirket af klimaforandringerne.

Seks unge portugisere har lagt sag an mod Danmark og 32 andre europæiske lande for brud på menneskerettighederne.

De unge sagsøgere mener, at de europæiske lande skal holdes ansvarlige for at svigte klimaet og ikke bremse klimaforandringerne, lyder det.

- Jeg frygter for min fremtid og har følelsen af at leve et sted, der bliver mere og mere fjendtligt for hvert år, der går, siger 20-årige Catarina Mota, en af initiativtagerne bag søgsmålet, under et virtuelt pressemøde.

Catarina Mota pĂĄ 20 ĂĄr er en af initiativtagerne.
Catarina Mota pĂĄ 20 ĂĄr er en af initiativtagerne. Foto: Global Legal Action Network

De unge portugisere er alle mellem 8-21 år, og de har valgt at rejse sagen, efter at de har oplevet ødelæggende hedebølger, tørke og skovbrande i deres hjemland de senere år. I år har Portugal haft den varmeste juli i 90 år.

Derfor gĂĄr anklagepunkterne pĂĄ, at klimaforandringerne truer deres liv og helbred.

- Hvis jeg får børn, hvilken slags verden skal jeg så opdrage dem i? Det er virkelige bekymringer, som jeg har hver dag, siger Catarina Mota og henviser til voldsomme og dødbringende skovbrande i Portugal i 2017.

Konsekvens af en retssag

Hvis de unge vinder retssagen, vil det betyde, at 33 europæiske lande bliver juridisk forpligtet til at styrke indsatsen mod klimaforandringerne. At det med andre ord vil være i strid med menneskerettighederne, hvis ikke landene aktivt er med til at bremse effekterne af klimaforandringerne.

Fire ud af de seks initiativtagere: Cláudia (venstre), Mariana (nederst), Martim (øverst) og Catarina (højre). De er alle fra Leiria i Portugal, som var et af de områder, der blev hårdest ramt af skovbrande i 2017.
Fire ud af de seks initiativtagere: Cláudia (venstre), Mariana (nederst), Martim (øverst) og Catarina (højre). De er alle fra Leiria i Portugal, som var et af de områder, der blev hårdest ramt af skovbrande i 2017. Foto: Global Legal Action Network

Det forklarer Louise Holck, konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Sofia and André er fra Lissabon er de resterende to initiativtagere.
Sofia and André er fra Lissabon er de resterende to initiativtagere. Foto: Global Legal Action Network

- Men først skal domstolen tage stilling til, om den overhovedet vil behandle sagen. Det kan tage op til et par år, før det er blevet afgjort, siger Louise Holck til TV 2.

Og det gør det endnu mere kompliceret, at det er første gang, at klimaforandringer prøves som menneskeretligt anliggende ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

- Da der ikke findes fortilfælde, er det vanskeligt at forudse, hvordan domstolen vil vurdere denne sag. I første omgang vil den imidlertid skulle tage stilling til, om sagen overhovedet lever op til domstolens klagebetingelser, forklarer Louise Holck.

Det vil formentlig tage et til to år, før domstolen har besluttet, om de vil tage sagen op.

Perspektiv

Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Foto: Vincent Kessler / Ritzau Scanpix

Den største trussel siden Anden Verdenskrig

Det er ikke første gang, at klimaforandringer skal for retten. I december 2019 blev en klimasag rejst i Højesteretten i Holland. Her blev det afgjort, at den hollandske regerings ambitioner for en reduktion af drivhusgasser ikke var ambitiøse nok i forhold til at beskytte de grundlæggende menneskerettigheder.

Den sag lægger sig i forlængelse de unge portugiseres sag, vurderer Louise Holck.

- FN’s menneskerettighedskommissær, Michelle Bachelet, har kaldt den globale klimakrise den største verdensomspændende trussel mod menneskerettighederne siden Anden Verdenskrig, og hun har direkte opfordret civilsamfundet til at beskytte menneskerettighederne ved netop at føre klimaretssager, forklarer Louise Holck.