Danske Bank har sendt forkerte oplysninger til domstolene
Der var fejl i omkring hver tiende af sagerne, da banken gennemgik bunken med verserende sager sidste vinter.
Når Danske Banks jurister og eksterne advokater har været i retten for at kradse penge ind fra kunder i bankens inkassoafdeling, kan det være sket på baggrund af forkerte tal.
Det drejer sig blandt andet om konkurser, dødsboer og fogedsager. Det fremgår af interne dokumenter fra banken, som TV 2 og Berlingske er i besiddelse af.
Fejlene udspringer af de massive problemer i Danske Banks gældsinddrivelse, som TV 2 og Berlingske i løbet af de seneste uger har afdækket.
Advokathuset Plesner har undersøgt sagen for banken og konkluderer, at forældede renter, udgifter og gebyrer fejlagtigt er blevet inkluderet “i vundne sager, der blev anlagt mod kunder i retten”.
Frederik Waage, der er ekspert i procesret og juraprofessor på Syddansk Universitet, betoner særligt de store konsekvenser, fejlen kan have for de ramte kunder.
- Det er en meget alvorlig sag. Fejl i foged- eller konkurssager kan have betydet, at der er gjort udlæg i folks aktiver, så fogeden - på et forkert grundlag - er kørt ud for at hente folks ting. Eller at man uberettiget er blevet erklæret personlig konkurs, eller at huset er røget på tvangsauktion, siger juraprofessor Frederik Waage.
I et skriftligt svar til TV 2 erkender Danske Bank, at der er blevet afsagt domme på baggrund af de forkerte oplysninger.
- Det betyder ikke nødvendigvis, at domsafsigelserne er forkerte, fordi vi altid fremsender aftalegrundlag og fysiske dokumenter til at underbygge sagen. Men det er selvfølgelig dybt beklageligt og noget, vi ser på med den allerstørste alvor. Man skal kunne stole på de dokumenter, der indsendes fra en bank, skriver banken.
Underdirektør kendte til fejl
Det har ikke været muligt at få et svar på, hvor mange inkassokunder Danske Bank gennem årene har slæbt i retten, og det er uvist, hvor stor en andel af de kunder, banken gennem årene har slæbt i retten, der er blevet dømt på baggrund af forkerte tal.
Men i løbet af vinteren 2019 trak banken alle verserende sager tilbage fra domstolene for at gennemgå dem for fejl.
Bankens egen gennemgang af sagerne fra februar i år viser, at der var fejl i omkring hver tiende af bankens 1.559 verserende sager mod kunder omhandlende konkurser, dødsboer, fogedsager, gældssaneringer, betalingspåkrav og stævninger.
Tre måneder forinden havde Rob De Ridder, der er underdirektør i banken, i et internt notat advaret om risikoen for sanktioner mod banken for at have givet forkerte oplysninger til domstolene.
Juraprofessor Frederik Waage har svært ved at forstå, hvordan der kunne gå tre måneder, før banken trak de verserende sager tilbage.
- Hvis det er tilfældet, har banken et meget stort problem. Det kan være strafbart. Banken skal selvfølgelig have mulighed for at komme til bunds i sagen, men hvis der er tvivl om oplysninger, der er gået til domstolene, skal de trækkes omgående, siger han.
"Utroligt" og "forfærdeligt"
TV 2 og Berlingske har tidligere afdækket, at banken har kendt til en del af fejlene i inddrivelsen siden 1992, og at der gentagende gange siden er blevet advaret op gennem systemet.
Kendskabet til fejlene får professor emerita Eva Smith til at se med stor alvor på sagen.
- Jeg synes, at det er utroligt, at de ikke sørger for at få det rettet, når de opdager, at der er et problem, siger Eva Smith og kalder sagen et “fundamentalt tillidsbrud”:
- Det er et kæmpe problem. Det er forfærdeligt, at domstolene med magt gennemtvinger krav, som i virkeligheden ikke er rigtige.
Danske Bank har afvist at stille op til interview med TV 2, men i et skriftligt svar, skriver banken:
- Der har gennem årene været viden i organisationen om, at inkassosystemet har været fejlbehæftet, men det er ikke blevet håndteret tilfredsstillende. Først i 2019 blev der igangsat en systematisk undersøgelse. Vi genberegner sagerne og kompenserer samtlige kunder, der har lidt et tab som følge af datafejlene i vores gældsinddrivelsessystemer, hvor det overhovedet er muligt – det gælder også sager, der er afgjort ved domstolene, skriver banken og understreger, at der er iværksat processer, der skal sikre, at der ikke fremadrettet bliver sendt forkerte oplysninger til domstolene.
Det har ikke været muligt at få et svar på, hvorfor de verserende sager ikke blev trukket tilbage allerede i august 2019 i forlængelse af underdirektør Rob De Ridders notat.
Hvis du haft gæld i Danske Banks inkasso-afdeling, vil vi på TV 2 meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte os her.