Samfund

Sjælden fiskeart fundet i 500 år gammelt dansk kongeskib

På grund af de særlige forhold i Østersøen er et to meter langt eksemplar af den vestatlantiske stør meget velbevaret.

Et to meter langt velbevaret eksemplar af en i dag udrydningstruet fiskeart, den vestatlantiske stør, er fundet i vraget på et mere end 500 år gammelt royalt dansk skibsvrag i Østersøen.

- Under arkæologiske udgravninger i 2019 dukkede en tønde lavet af træ op i vraget. Den afslørede de næsten intakte og velbevarede rester af en stør, skriver arkæologer fra det svenske Lunds Universitet i en artikel om fundet, som nu er blevet offentliggjort i det videnskabelige magasin Journal of Archeological Science.

Grunden til at støren var så velbevaret er forholdene i Østersøen.

- Vraget er i så god stand på grund af de specielle forhold i Østersøen. Det lave saltindhold gør forholdene uegnet for skibsorm (også kaldet pæleorm, red.), som spiser træ i verdenshavene. Havets bund er fint ler, ideelt til at bevare organisk materiale, og det lave iltindhold bidrager yderligere til at bevare det organiske materiale, siger Brendan Foley fra Lunds Universitet ifølge britiske The Guardian.

Brendan Foley, der er marinarkæolog på Institut for Arkæologi og Klassisk Historie på det svenske universitet, har stået for ledelsen af udgravningerne fra vraget.

Flagskib for kong Hans

Det royale danske skibsvrag er Gribshunden, som var flagskib for danske kong Hans, der var konge i 32 år, fra 1481 til 1513. Gribshunden var i 1495 på vej til Kalmar i Sverige for at få Sverige til at vende tllbage til Kalmarunionen, en union med Norge og Sverige, som Sverige havde forladt i 1464.

Men i en naturhavn ud for Ronneby cirka 100 kilometer syd for Kalmar udbrød en eksplosionsagtig brand på skibet, som sank. Kong Hans var ikke ombord, men 150 besætningsmedlemmer mistede livet.

Vraget blev fundet i 1970'erne, men først i 2013 stod det klart, at det var Gribshunden, man havde fundet, og først i 2015 blev det bjærget.

- Det er et helt exceptionelt fund. Der er ikke fundet noget lignende noget andet sted tidligere, sagde Jakob Seerup, museumsinspektør på Orlogsmuseet, dengang til TV 2.

Siden 2015 har forskerne fra Lund studeret det bjærgede vrag, og det velbevarede, opskårne eksemplar af den vestatlantiske stør blev sidste år fundet i en tønde i kong Hans' spisekammer på skibet. Dna-prøver har vist, at der efter alt at dømme er tale om en vestatlantisk stør.

Dansk forsker: Videnskabeligt interessant

Rune Kristiansen, der er havekspert og kurator på Kattegatcentret i Grenaa, mener, at fundet er videnskabeligt meget interessant.

- Det bekræfter de sidste tre årtiers studier, som har vist, at det var den vestatlantiske stør, og ikke den europæiske stør, der var dominerende i Østersøen. Den er på rødlisten over udrydningstruede fisk på den internationale UICN-liste, siger Rune Kristiansen til TV 2.

Kattegatcentret har ikke selv et eksemplar - så sjælden er den. Sidste gang, den vestatlantiske stør blev fanget i Danmark, var for knap 70 år siden.

- Der har været genopretningsprojekter med opdrætning og udsætning i Frankrig, Polen og Tyskland. Det sidste danske eksemplar blev fanget i Skjern Å i 1950'erne. Vi må prøve at få et eksemplar fra de lande, der opdrætter. Men hvis nogen fanger et eksemplar her i landet, hører vi meget gerne fra dem, siger Rune Kristiansen.

Strid blandt historikere

Fundet har også udløst en strid blandt historikere om, hvorfor kong Hans havde en vestatlantisk stør i sit spisekammer. For at forstå den strid skal man vide, hvorfor den vestatlantiske stør nu er udrydningstruet.

- Der er blevet drevet overfiskeri af den. Det er en prestigefisk. En af de beslægtede arter til den vestatlantiske stør er belugastøren, siger Rune Kristiansen.

Belugastøren er især eftertragtet på grund af dens rogn, der bliver brugt til den kendte kaviar.

Den kendsgerning, at den vestatlantiske stør er en prestigefisk i Danmark, får forskerne fra Lunds Universitet til at konkludere, at kong Hans og hans følge muligvis havde den med til Kalmar for at gøre indtryk på den svenske modpart, den svenske rigsforstander Sten Sture den ældre, som man skulle forhandle med om Sveriges tilbagevenden til Kalmarunionen.

- Vi tolker ikke fisken så meget som en gave som et prestige-tegn over for den svenske rigsforstander. En mulig tolkning, og den vi hælder mest til, med det politiske mål for rejsen in mente, er, at den var en del af kong Hans' indsats for at påvirke de svenske adelsmænd til at gå med i den nordiske union, siger Brendan Foley.

Seniorforsker uenig: Kong Hans behøvede ikke gøre indtryk

Men den tolkning er Vivian Etting, seniorforsker på Nationalmuseet i København, ikke enig i. Hun har selv studeret perioden og de mange fund fra Gribshunden indgående.

- Vi aner ikke, hvorfor den fisk var ombord. Måske skulle kongen selv spise den. Det bliver absurd, hvis man tolker den som led i forhandlinger for at genoprette unionen, siger Vivian Etting til Videnskab.dk.

Hun mener ikke, det var nødvendigt for kong Hans at gøre indtryk på den svenske modpart i forhandlingerne med et opskåret eksemplar af en vestatlantisk stør.

- Kong Hans mente, at han havde et retmæssigt krav på unionen. Det er usandsynligt, at han fandt det nødvendigt at fedte sig ind hos den svenske rigsforstander med prestigefulde genstande, siger Vivian Etting.

Gribshunden nåede aldrig til Kalmar, og først to år efter kongeskibet sank, lykkedes det i 1497 at få svenskerne tilbage i Kalmarunionen. I 1523 forlod Sverige endegyldigt unionen, da Gustav Vasa blev udråbt til konge af Sverige.