Det stiller danskerne i et dilemma, når regeringen anbefaler i stedet for at påbyde
Anbefalinger skaber en indre konflikt i os, hvor lyst og fornuft stilles op imod hinanden, siger adfærdsforsker.
Mandag løb endnu et pressemøde om coronavirus i Danmark over skærmen. Med det fulgte både nye pålagte restriktioner, men også skærpede råd og anbefalinger til danskere i 18 af landets kommuner.
Blandt andet opfordrede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at genoverveje gennemførelsen af kommende fester, til at have øget opmærksomhed på at holde afstand i det offentlige rum og til at undgå offentlig transport, hvis muligt – særligt ved trængsel.
Altså lader regeringen det være op til den enkelte borger, om de føler det nødvendigt at rette ind, og det stiller folk i et dilemma, siger adfærdsforsker fra Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen.
Der er nemlig ingen tvivl om, hvordan man skal forhold sig ved et påbud, for der ligger reglerne fast, lyder det fra adfærdsforskeren.
Men udfordringen opstår, når regeringen overlader ”et forhandlingsrum” til danskerne selv. Det skaber en indre konflikt, hvor lysten stilles skarpt op imod fornuften.
- Vi vil gerne være fornuftige, men vi vil jo også gerne holde den fest. Og dilemmaet smerter næsten i vores hjerne, fordi vi selv skal finde ud af, om det er okay eller ej, siger Pelle Guldborg Hansen.
Svært at give afkald
I mange tilfælde vil det ifølge Pelle Guldborg Hansen føre til, at vi forsøger at gradbøje anbefalingerne – ofte til vores egen fordel.
- Når man selv skal finde ud af, hvad der er okay, er det også lettere at komme op med undskyldninger for at gøre det, siger han.
Et eksempel er brugen af mundbind i offentlig transport. Her var det et fåtal, der tog det til sig, da regeringen anbefalede brug af mundbind ved trængsel, men lod det være op til den enkelte at vurdere.
Til gengæld skete der et klart skifte, i det øjeblik at det blev gjort til et krav.
Svært at give afkald
Ifølge adfærdsforskeren skyldes det, at vi i Danmark har en ”argumentationskultur”, hvor vi er vant til at diskutere de ting, vi får at vide.
- Vi er opdraget til at skulle tage stilling. Derfor stiller vi også spørgmål, når vi får en anbefaling, siger han.
Og gradbøjningerne kommer ifølge Pelle Guldborg Hansen især i spil, når vi stilles overfor et valg i en situation, som ”koster os noget”. Her fremhæver han anbefalingen om afstand i supermarkederne som et eksempel.
- Det var der ikke problemer med, for det var forholdsvis nemt at tilpasse os og holde lidt ekstra afstand. Men situationen er en anden, når vi rent faktisk skal give afkald på noget, som vi gerne vil, siger han.
I de kommende dage vil Sundhedsstyrelsen gennemgå retningslinjerne for råd og anbefalinger i forbindelse med coronavirus i Danmark.