1000 børn og unge har været for dommer i nyt nævn – over halvdelen er under den kriminelle lavalder

Siden Ungdomskriminalitetsnævnet trådte i kraft i 2019, har der været næsten 1000 sager, hvor børn og unge i alderen 10 til 17 år har stået for en dommer i nævnet.

Over halvdelen har involveret børn i alderen 10 til 14 år. Det viser en aktindsigt, som TV 2 har fået.

Derfor retter fagforeningen Socialpædagogerne kritik af Ungdomskriminalitetsnævnet, som de mener, i realiteten har nedsat den kriminelle lavalder til 10 år.

- Man gør de facto børn, der er under den kriminelle lavalder, til kriminelle, siger formand Benny Andersen.

Konservatives partileder Søren Pape Poulsen, der var justitsminister, da nævnet blev vedtaget, er dog uenig i kritikken. Han mener, at de mange sager er et positivt tegn.

- Det viser, vi har haft brug for at lave indsats for de 10 til 14-årige for at undgå, at de kommer videre ud i kriminalitet. Derfor er det rigtig godt, at der har været så mange indsatser, for det kan hjælpe med, at de kommer ud af en kriminel løbebane.

Tror du også, at børn har den opfattelse, når de bliver stillet for en dommer?

- Det kan jeg jo ikke vide. Men hvis vi bare lader stå til, så er der jo nogen, der vil blive efterladt på perronen.

Nævnet må ikke straffe børn under 15 år

Nævnet blev vedtaget af den tidligere VLAK-regering med opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i juni 2018.

Justitsministeriet oplyste dengang, at der var tale om en samlet indsats mod ungdomskriminalitet, og at nævnet fremadrettet skulle træffe afgørelse i sager om børn og unge i alderen 10 til 17 år.

Samtidig blev det understreget, at den kriminelle lavalder fortsat er 15 år, og at man stadig ikke kan straffe mindreårige. Derfor er nævnets rolle at igangsætte forbedringsforløb og uddele sanktioner.

Men Socialpædagogerne mener, de nye tal peger på, nævnet alligevel straffer unge under 15 år, da man uddeler sanktioner på baggrund af kriminelle gerninger meget lig det strafferetlige system.

Søren Pape Poulsen mener dog, at det er vigtigt, der er konsekvenser for børns handlinger.

- Nogle gange skal der være en konsekvens, og det tror jeg, at alle forældre kan genkende, siger han.

Skaber en selvforståelse som kriminel

Maria Hæstrup er tilbudsleder for den sikrede institution Kompasset. Hun er selv socialpædagog, og mener, at nævnets håndtering af børn og unge i alderen 10-14 år er problematisk.

For hendes oplevelse som leder på netop en af de sikrede institutioner, som Ungdomskriminalitetsnævnet sender unge til, er, at de unge bliver forvirrede og føler sig straffet af en domstol, når de har været i nævnet.

Det fortæller hun til TV 2.

- Når de unge kommer til Kompasset fra nævnet, bruger vi som det første tid på at fortælle dem, at de ikke er dømt for noget. De er ikke fængslet. For det har de en opfattelse af, siger hun.

Maria Hæstrup peger på, at det er vigtigt, de unge forlader de sikrede institutioner med en selvforståelse af, at de ikke er kriminelle, hvis de ikke skal vende tilbage til den kriminelle løbebane.

Hun har arbejdet med børn og unge i 15 år og forklarer, at en stor del af hendes arbejde har været at hjælpe børn af med en identitet som kriminel.

- Det er vigtigt, de forstår, at det kriminelle er en adfærd og ikke deres person, så de kan håbe på en bedre fremtid, siger hun.

Derfor modarbejder hun og nævnet hinanden, når man som konsekvens af de unges oplevelse i nævnet skal bruge ekstra kræfter på at udrede dem, forklarer hun.

Men kritikken preller af på Søren Pape Poulsen, der ikke forstår sammenligningen med retssystemet.

- Jeg mener ikke, at det er domstolslignende processer. Jeg synes, det er vigtigt at holde unge og børn væk fra kriminalitet i stedet for bare at vente på, at de bliver 15 år.

Socialdemokratiet venter på evaluering

Der har været i alt 975 sager i nævnet i perioden januar 2019 til august 2020. 497 af sagerne har været med børn mellem 10 og 14 år.

Ifølge tal fra Ritzau tidligere i år var antallet af sager mod 10-14 årige 308 i januar 2020. Dermed er der tale om en stigning på omkring 200 sager mod børn under den kriminelle lavalder siden januar 2020.

Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen forklarer, at det netop var et scenarie meget lig dette, fagforeningen frygtede, da oprettelsen af nævnet blev vedtaget i 2018.

- Det kunne være udtryk for dét, vi hele tiden har frygtet: At man kriminaliserer børn og fastholder dem som kriminelle fremfor at lave en socialfaglig indsats.

Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus står dog fast ved, at nævnet er en god idé.

- Selvom kriminaliteten er faldende, så er der en gruppe af unge og børn, som er på vej ind i kriminalitet, og formålet er at gribe dem bedre, end man har gjort hidtil.

Forskning viser generelt, at straf og fængsel til børn ikke forebygger kriminalitet, men tværtimod kan kriminalisere dem yderligere. Er det så ikke problematisk, hvis børnene tror, at de er blevet straffet og sendt i fængsel?

- Jo, og det er også derfor, der er en meget vigtig opgave for det her nævn i at sikre, man kommer hele vejen rundt om barnet, og det er vi jo i gang med at evaluere. Hvis der er behov for at forbedre, så gør vi jo det.

En ud af otte sager omgjort i Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har haft 175 sager fra Ungdomskriminalitetsnævnet til behandling, og i 21 af sagerne har styrelsen valgt at omgøre nævnets beslutning.

Det oplyser Ankestyrelsen til TV 2.

Det svarer til, at en ud af otte af sagerne, der bliver anket, bliver omgjort.

Den omgørelsesprocent er udtryk for, at man har prioriteret helt forkert, mener Socialpædagogerne.

- Det er simpelthen alt for højt. Man kunne jo have gjort noget helt andet i de én ud af otte sager og valgt en anden indsats for børnene i stedet. Det er sgu ikke i orden, siger Benny Andersen.

Skal der ikke være konsekvenser for børn, der laver kriminalitet?

- Jo. De skal selvfølgelig have at vide, at der er konsekvenser, ting man må gøre, og ting man ikke må gøre. Men det skal ikke være i form af straf.

Støtteparti vil nedlægge nævnet

Når de 10-14-årige bliver stillet for en dommer i Ungdomskriminalitetsnævnet har de ifølge SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, mindre retssikkerhed end danskere over den kriminelle lavalder.

Hun peger på en evaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, der er blevet lavet i København og Aarhus.

Karina Lorentzen Dehnhardt fortæller, at den blandt andet viste, at i en gruppe af unge mellem 14 og 15 år var der ét tilfælde, hvor tiltalen frafaldt for den 15-årige grundet manglende beviser, mens de 14-årige alligevel fik deres sag ført videre.

- Det er super problematisk, siger hun.

Derfor venter SF spændt på den nye evaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Og hvis denne evaluering ikke viser en forbedring af forholdene i nævnet, vil SF kræve, at Socialdemokratiet nedlægger Ungdomskriminalitetsnævnet.

- Nævnet er blevet oprettet i strid med al den erfaring og viden, vi har. Hvis ikke vi får regeringen til at nedlægge det, så vil jeg gå benhårdt efter at få fritaget så mange grupper som muligt, for der er ingen gavn af det her, fortsætter hun.

Hun erkender dog, at det ikke skal være uden følge, hvis børn laver kriminalitet.

- Men vi har jo vedtaget herhjemme, at man ikke altid kan forstå konsekvenserne af sine handlinger. Men konsekvensen er social indsats. Det skal vi holde fast i.