Samfund

Overblik: Tre sager hvor landsholdet befandt sig i en politisk krydsild

At værtslandet for den kommende VM-slutrunde i 2022 er Qatar har flere gange vakt debat. Ritzau Scanpix / TV 2 Grafik

Når landsholdet knæler på plænen i Parken på tirsdag, er det ikke første gang, at landsholdet og politik er blevet slået i hartkorn.

Det danske herrefodboldlandshold trækker i øjeblikket overskrifter, men det er ikke på grund af spillet på banen. I stedet handler det om, at spillerne har planlagt at knæle i græsset inden landskampen mod England på tirsdag. Det sker for at udvise opbakningen til kampen mod racisme og diskrimination.

Det er dog ikke første gang, at politik og fodboldlandsholdene er blevet mikset sammen. Der er nemlig et par andre eksempler fra fodboldhistorien.

Det fortæller Jørn Hansen, der er professor emeritus på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Her er tre nedslag i fodboldhistoriebøgerne:

Landskamp mod DDR

Inden Danmark officielt anerkendte Østtyskland (DDR) som stat, mødtes landsholdene i 1961 til en kamp.

Inden kampstart ville DDR spille sin egen nationalmelodi og hejse statens flag. Det mundede ud i en sag, hvor man greb ind politisk, fortæller Jørn Hansen.

- Man besluttede, at man gerne måtte spille kampen, men DDR's nationalmelodi måtte ikke blive spillet, og man måtte ikke vise flaget, lyder det.

Fodboldforbundet DBU accepterede beslutningen.

- DBU havde ikke tænkt sig om, så der var ingen protest, siger Jørn Hansen.

Tidligere havde det danske håndboldlandshold dog spillet mod DDR, hvor nationalmelodien blev spillet – men professoren fortæller, at sporten ikke tiltrak sig så meget opmærksomhed, så af den årsag blev der ikke truffet nogle politiske beslutninger.

DDR blev officielt anerkendt af Danmark og NATO i 1973.

Landshold og ligeløn

De seneste par år har der været en del polemik om fodboldlandsholdene og kontraktmæssige forhold – både for kvinderne og herrerne.

I 2017 brød forhandlingerne mellem DBU og kvindelandsholdet sammen, da en ny landsholdsaftale skulle falde på plads.

Holdet ønskede mere professionelle tilstande og ifølge DBU en lønstigning på 342 procent - fra et beløb på 2500 kroner per kvalifikationskamp til et beløb på 4000 kroner per spiller sammen med månedlige stipendier svarende, skriver DR.

I en artikel i Ekstra Bladet fra 2015 står der, at henover en firårig kontraktperiode får en spiller på herrelandsholdet i gennemsnit 800.000 kroner per år, hvis der spilles otte kampe i perioden.

Efter flere sammenbrud i forhandlingerne mellem parterne, meldte herrelandsholdet ud, at de ville give kvindelandsholdet 500.000 kroner om året.

- Kvinderne skal ikke have dårligere rettigheder end os, fordi de er kvinder. Derfor tilbyder vi at afstå 500.000 kroner om året af vores penge med krav om, at DBU giver kvindelandsholdets spillere samme rettigheder som os, sagde Simon Kjær, der er anfører på herrelandsholdet, i en pressemeddelelse.

Men det blev ikke til meget mere end ord, siger professor Jørn Hansen.

- Der var solidaritetsytringer, men kvinderne har ikke fået ligeløn, lyder det.

VM i Qatar kan være et moralsk problem

Den kommende VM-slutrunde i Qatar, der skal spilles i ørkenstaten i 2022, har været i modvind flere gange.

Ifølge New York Times mener det amerikanske justitsministerium, at Fifa-repræsentanter er blevet bestukket til at give VM-værtskabet til Qatar.

Samtidig er der kritik af de forhold, arbejderne, der bygger stadionerne, arbejder under. Ifølge The Guardian er det til en ugeløn på 330 kroner for arbejderne, der primært er migranter, og det er for otte timers arbejde om dagen, seks dage om ugen.

Professor Jørn Hansen peger på, at landsholdet må overveje, om man kan knæle på tirsdag, men ignorerer det, der foregår i Qatar.

- Hvis man knæler på tirsdag, har man måske et moralsk problem i Qatar, siger han.

Der har dog endnu ikke været officiel udmelding i forbindelse med VM-slutrunden.

- Det, som sandsynligvis vil ske, er, at hvis Danmark kvalificerer sig, er det op til den enkelte landsholdsspillers samvittighed, om man vil deltage, siger Jørn Hansen, og han gætter på, at de fleste spillere vil stille op, hvis Danmark kvalificerer sig.

Lusail Stadium er ved at blive bygget i byen Lusail i Qatar.

Han drager paralleller til OL i det daværende Sovjetunionen i 1980, hvor flere boykottede legene. Det var op til hver enkelt deltager, om vedkommende ville være med.

Ingen danske fodboldspillere var med, og ingen danske idrætsudøvere undlod at stille op, siger han.

Jørn Hansen kunne godt forestille sig, at noget lignende vil ske, når VM i 2022 skal afholdes. Og det vil der ifølge professoren ikke være nogen problemer i, hvis man vælger at gøre.

- Det har hele tiden været Dansk Idrætsforbunds opfattelse, at hvis den enkelte siger, at man ikke vil deltage, så er det helt i orden, siger han og tilføjer:

- Da DBU har tilmeldt landsholdet til kvalifikationskamp, så må man forvente, at landsholdsspillerne deltager.