Danske Banks topchef om gældskaos: - Ville gerne have håndteret det anderledes
Hvis Danske Bank har tilbageholdt information for Finanstilsynet, er det forkert, siger bankens direktør.
Topchefen i Danske Bank, Chris Vogelzang, siger nu, at banken kunne have håndteret sagen om gældskaos anderledes.
Det sker i et interview fredag - uden kamera - med TV 2 og Berlingske, som de sidste seks dage har afdækket historien om årtier med ulovlig gældsinddrivelse.
Problemerne med gældsinddrivelsen startede i 1979, og Danske Bank blev allerede i 1992 bekendt med en del af problemerne, der voksede ved indførelsen af et nyt it-system i 2004.
Over 100.000 kunder undersøges nu for mulig overbetaling, og banken vurderer, at mellem 10.000 og 15.000 har betalt penge, som de ikke skyldte.
Søndag fortalte Danske Banks underdirektør Rob de Ridder, at banken først blev bekendt med de alvorlige problemer i foråret 2019, og at de største bekræftede beløb, som kunderne havde betalt for meget, var 2000 kroner.
Men senere kom det frem, at Rob de Ridder selv har forfattet et notat i august sidste år med sager, hvor en række kunder havde betalt helt op til 200.000 kroner for meget, som de skulle betales tilbage i september sidste år.
Mange ansvarlige har allerede forladt banken
I dag siger Chris Vogelzang, der har været administrerende direktør siden sidste forår, at han og resten af topledelsen opdagede problemerne sidste år.
- Vi blev som ledelse klar over denne sag i foråret sidste år og har forsøgt at løse det siden. Det er komplekst, og det er uheldigt, for vi vil ikke have den slags sager, siger Danske Bank-direktøren.
Men selvom sagen ifølge Chris Vogelzang kan få konsekvenser for de ansvarlige, er det måske allerede for sent.
- Mange af de ansvarlige i denne sag har for længst forladt banken. Derfor er vores prioritet at få løst det her så hurtigt som muligt, siger han.
Historierne fra TV 2 og Berlingske har i denne uge fået Finanstilsynet til at kræve en hasteredegørelse af Danske Bank, der allerede torsdag i næste uge skal besvare en række spørgsmål i sagen.
"Der er ingen intentioner hos os om at gemme noget"
Chris Vogelzang mener dog ikke, at banken har tilbageholdt information for Finanstilsynet.
Når man læser tilsynets anmodning om en redegørelse, så ser det ud som om, at de føler, at de ikke er blevet informeret tilstrækkeligt?
- Jeg ved det ikke. Lad os nu se. Så vidt vi ved, har vi informeret dem meget grundigt om, hvad vi foretog os. Men de har jo åbenlyst nogle spørgsmål, og dem vil vi diskutere med dem de følgende dage. En bankledelse er altid forpligtet til at informere myndighederne. Der er ingen intentioner hos os om at gemme noget. Det er slet ikke i vores interesse, siger Chris Vogelzang.
Så kan I garantere, at I ikke har tilbageholdt informationer om alvoren eller omfanget af sagen for tilsynet undervejs?
- Så vidt jeg ved, er svaret nej. Og hvis det skulle vise sig at være tilfældet, så er det forkert. Men jeg tror helt ærligt på, at vi har været fuldt transparente omkring det, siger topchefen.
Ville gerne have diskuteret datafejl tidligere
Da Danske Bank fremlagde regnskab for 2019 i starten af året, fremgik det, at banken havde foretaget en nedskrivning på 400 millioner kroner baggrund af problemer med “datakvalitet”.
Men banken fremlagde ikke detaljerne bag datafejlen - nemlig at der i årtier havde været alvorlige problemer, og at over 100.000 kunder var berørt af mulig overbetaling.
På spørgsmålet om, hvorvidt Chris Vogelzang fortryder, at banken ikke meldte klarere ud, siger han:
- Når vi nu ser, hvordan tingene er gået, så ville vi nok gerne have diskuteret disse ting tidligere.
Hvis du haft gæld i Danske Banks inkasso-afdeling, vil vi på TV 2 meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte os her.