Coronavirus

Nyt studie: I disse situationer er smitterisikoen størst

Er det mest risikabelt at være mange samlet udenfor eller få samlet indenfor? Det forsøger et nyt studie at give et svar på.  Colourbox / TV 2 Grafik

Forskere har lavet et farveinddelt skema, der kan vise, hvornår risikoen for coronavirussmitte er størst.

Hvad er afgørende for, hvad risikoen for at blive smittet eller smitte andre med covid-19 er?

Det forsøger et nyt studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal og beskrevet på videnskab.dk, at gøre overskueligt. Her har forskerne farveinddelt smitterisikoen og sat den på skemaform.

I skemaet, som du kan se herunder, kan man blandt andet se, at når mange, råbende personer i længere tid har kontakt i et ringe ventileret rum, er det lig med en høj smitterisiko. Smitterisikoen er til gengæld lav, når få, stille personer er samlet udenfor i kort tid.

I det første skema kan du se, hvor stor smitterisikoen er, hvis du har mundbind på.

De røde felter viser situationer med størst risiko, de gule viser dem med mellem risiko, og de grønne viser dem med lavest risiko. De grønne felter er ikke lig med nul smitterisiko, men viser, at den er relativt lavere end i de to andre farver.​

Munbind skema

Skemaet er i store træk fornuftigt, lyder det fra Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Skejby Hospital og professor ved Aarhus Universitet. For smitterisikoen er bygget op af flere dimensioner, fortæller han.

- Smitterisiko er en pakke, og jo flere komponenter, man bruger fra pakken, jo mere komplet bliver den, siger han.

Herunder viser skemaet, hvordan smitterisikoen ser ud, hvis du ikke har mundbind på.

Sammenlignet med det forrige skema er her flere røde felter og dermed flere scenarier, der har en høj smitterisiko - blandt andet er næsten alle de situationer, hvor mange er mennesker tæt sammen i længere tid, røde.

Uden munbind skema

Covid-19 smitter fra person til person via små dråber fra luftvejene, der spredes via host og nys. Dråberne opfører sig ikke ens hver gang, og blandt andet derfor skal skemaet ses som en "god tommelfingerregel", lyder det fra Lars Østergaard.

Han mener dog, at man skal have i baghovedet, at virussen også kan spredes via kontaktsmitte. Så vand, sæbe og sprit er stadig vigtige våben mod virussen.

Herunder kan du læse om fem faktorer, der i skemaet spiller ind på, hvor høj den potentielle smitterisiko er for folk udenfor den særlige risikogruppe:

1) Tid

- Det er ikke sådan, at virus har et indbygget ur. Men det er en rettesnor og jo længere tid, jo mere problematisk, siger Lars Østergaard.

Det er svært at definere præcis, hvor længe "længere tid" er, men generelt for dråbesmittende sygdomme er det 15 minutter.

2) Mundbind eller ej

At dække munden - udgangen og indgangen for de potentielt smittebefængte dråber - begrænser også smitterisikoen.

Tidsskriftet The Lancet har undersøgt, hvor meget mundbind nedsætter smitterisikoen ved at gennemgå 29 befolkningsundersøgelser. Her var konklusionen, at risikoen for at blive smittet med covid-19, SARS eller MERS var nedsat med 66 procent blandt dem, der brugte mundbind. En analyse, hvor der blev korrigeret for alder, køn og så videre, fandt risikoen mindsket med 85 procent.

Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af mundbind i den kollektive trafik i hele landet på alle tidspunkter af døgnet. Personer i øget risiko skal bruge mundbind i alle de situationer, hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand på to meter, lyder det.

3) Om vi råber, synger eller er stille

En råbende coronasmittet person har højere risiko for at smitte andre end en stille positivtestet.

- Dråberne får mere fart på, hvis man synger eller råber, fordi de kommer ud med mere kraft. Og så flyver de længere, siger Lars Østergaard.

Det forklarer blandt andet, at én korsanger i et amerikansk kor smittede 32 andre sangere. Studier af smittespredningen efter korprøven viser dog også, at sangerne sad tæt i et dårligt ventileret lokale og delte snacks og noder med hinanden, hvilket kan have haft betydning for smitten.

Andre eksempler på steder, hvor der har været smitteudbrud, har været i kirker, til karaokefester og i fitness- eller callcentre, hvor folk taler eller synger højt og længe.

4) Ventilation

Luftens bevægelse betyder også noget for smittespredningen, og det er derfor, at der er forskel på, om man er indendørs eller udendørs.

Man kan - særligt i de kommende sæsoner med meget indendørs tid - gøre noget selv for at mindske smitterisikoen på luftfronten, lyder det fra Lars Østergaard.

- Jo mere man får luftet ud, jo bedre er det, siger han.

Ventilationssystemer kan også spille en rolle. På en kinesisk restaurant blev ti mennesker fra forskellige familier smittet på en time, selvom de sad sammen med deres tre forskellige familier. Et studie viste efterfølgende, at smitten fulgte ventilationen i restauranten.

5) Afstand

Selvom afstand ikke er eneste parameter for smitterisikoen, er det stadig et af de vigtigste. For dråberne falder som regel til jorden inden for 1-2 meter, så risikoen mindskes effektivt ved at holde afstand.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har undersøgt systematisk, hvad risikoen for smitteoverførsel var, hvis folk var under en meter fra hinanden - risikoen lå på 12,8 procent for smitte sammenlignet med 2,6 procent ved en afstand på mere end en meter.

Herhjemme anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man holder mindst en meters afstand til personer i det offentlige rum og mindst to meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte. Afstanden vurderes fra næsetip til næsetip.

Præciseret 7.9.2020: Der er tilføjet flere faktorer end stemmens kraft til eksemplet med de smittede korsangere - blandt andet stod sangerne ikke med god afstand til hinanden.