Gældskaos i Danske Bank

Gældskaos i Danske Bank - over 100.000 borgeres skatteoplysninger kan være forkerte

De forkerte skatteoplysninger kan få uoverskuelige konsekvenser for banken, skattemyndighederne og kunderne.

Torsdag 9. januar i år mødtes en række chefer fra Danske Bank med en gruppe af underdirektører fra Skattestyrelsen.

Referatet fra mødet er hemmelighedsstemplet, men TV 2 og Berlingske er i besiddelse af referatet, som viser, at banken i værste fald i 16 år har givet forkerte oplysninger til skattemyndighederne om mange tusinde borgeres gæld.

Det fremgår også, at Danske Bank ikke har overblik over, hvor mange af kunderne i inkassosystemet, der har fået sendt forkerte oplysninger til skattemyndighederne.

- Det er mig helt ubegribeligt at det her kan ske. Det er slet ikke det billede, jeg har af det danske bankvæsen generelt, siger Lars Krull, der er bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg University Business School.

Uoverskuelige konsekvenser

Fejlen udspringer af det massive kaos i Danske Banks inddrivelsessystemer, som TV 2 og Berlingske over de seneste dage har afdækket.

Henter data...

Banken undersøger, om 100.000 kunder har betalt for meget tilbage til banken, men fejlene har ikke alene ført til, at tusindvis af kunder har betalt for meget tilbage til banken.

Disse kunder risikerer nu også, at banken har delt forkerte oplysninger om deres gæld med skattemyndighederne. Og det kan have uoverskuelige konsekvenser for både banken, kunderne og myndighederne, forklarer Lars Krull.

- Det har enormt mange utilsigtede skadevirkninger. Der behøver vi ikke at begrænse os, for der er mange, siger han og oplister blandt andet ældres ret til medicinkort og beregningen af sociale ydelser:

- De sociale ydelser er indkomstbetingede. Og der kan være nogen, der har fået for mange sociale ydelser, fordi de har haft et for lille rådighedsbeløb. Når man så kører det om, så har de pludselig en større indkomst.

Strafbart at dele forkerte tal

Banken har hyret advokathuset Plesner til at gennemgå de skattemæssige konsekvenser af sagen for banken. I et fortroligt notat fra Plesner, som TV 2 og Berlingske er i besiddelse af, konkluderer bankens advokater, at det kan være strafbart, når banken har givet forkerte oplysninger til skattemyndighederne.

- Det bemærkes hertil, at det er strafbart at foretage indberetninger, som indberetteren ved er urigtige, vildledende eller ufuldstændige, skriver Plesner, der fremhæver tre specifikke paragraffer i Skatteindberetningsloven.

Netop bankens kendskab til fejlene kommer advokaterne også ind på i det selvsamme notat. Her konkluderer advokaterne, at det er deres opfattelse, at en del af systemfejlene har været kendt siden 1992, og at sager ti år tilbage "muligvis skal genåbnes og genberegnes på grund af unøjagtig indberetning".

Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet på Aalborg Universitet, fremhæver også bankens kendskab til problemerne i sin vurdering af sagen:

- Hvis man ved, at det system, man har, er forkert, så kan man ikke bare køre videre og blive ved med at indberette forkert, siger Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet på Aalborg Universitet.

Fejlfyldt system ruller videre

TV 2 kunne forleden fortælle, at banken fortsat benytter det fejlfyldte it-system til at kradse penge ind fra en del af kunderne i Danske Banks inkassoafdeling.

I den forbindelse kunne banken ikke afvise, at der fortsat bliver opkrævet for mange penge fra de kunder, der ikke er en del af konsulenthuset Ernst & Youngs undersøgelse for banken. Først når den del af kunderne har indfriet deres gæld, vil deres sager blive gennemgået og rettet.

Banken afviser dog, at der fortsat bliver indrapporteret forkerte tal til skattemyndighederne.

- Vi kan naturligvis ikke afvise, at der ikke kan ske enkelte fejl, men der er på nuværende tidspunkt ikke systematiske fejl i de indrapporteringer, banken laver til Skat. Vi er i dialog med myndighederne, om de skattemæssige aspekter af sagen, og så snart der er en afklaring, vil vi kontakte kunderne, skriver Danske Bank i et skriftligt svar til TV 2.

Det er uklart, hvor mange af kunderne der risikerer at få ekstraopkrævninger fra Skattestyrelsen som følge af de forkerte indberetninger. Skattestyrelsen oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at det "afhænger fuldstændigt af den enkelte borgers personlige økonomi og skatteforhold".

Fejl siden 1979

Sagen om gældskaos i Danske Bank omhandler en række system- og datafejl i bankens inkassosystemer, der holder styr på bankens dårlige betalere. Systemerne har beregnet kunders gæld for højt, inddrevet gæld fra de forkerte kunder og inddrevet gæld, gebyrer og renter, der er forældede, og som dermed er ulovlige at opkræve.

Fejlene har ifølge en konsulentrapport fra Ernst & Young stået på siden 1979, men accelererede ved indførelsen af et nyt it-system i 2004. Banken undersøger 106.000 kunder for mulig overbetaling og forventer, at 10-15.000 af dem har betalt for meget.

Ifølge banken har den typiske kunde betalt 1000-2000 kroner for meget til banken, men der er flere sager, hvor der er tale om meget større overbetalinger fra kunderne. I en enkelt sag har banken opkrævet en kunde 200.000 kroner for meget, viser interne dokumenter.

Hvis du haft gæld i Danske Banks inkasso-afdeling, vil vi på TV 2 meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte os her.