Krænkelser på arbejdet

- Det handler ikke om min og tv-værters løn - det handler om alle kvinder, siger Sofie Linde

Det kræver konkret politisk handling at mindske løngabet mellem mænd og kvinder, siger direktøren i Kvinfo.

Lønforskellene mellem mænd og kvinder er langt fra et isoleret problem i mediebranchen.

Sådan lyder budskabet tirsdag fra Sofie Linde til TV 2.

- Min forpligtelse nu er at forsøge at tage elevatoren op til øverste etage, så det her ikke kun bliver en tale, der omhandler kvinder i mediebranchen, men som omhandler kvinder i det hele taget, sagde hun.

Sofie Linde satte i sidste uge gang i debatten om løngabet mellem mænd og kvinder, da hun i sin tale til årets 'Zulu Comedy Galla' fortalte om sin seneste lønsamtale med TV 2 i forbindelse med sit værtsjob på 'X Factor'.

Ifølge hende selv bad hun om - og fik afslag på - at få halvdelen af det, hendes kollega Thomas Blachman tjente. Samtidig skulle en TV 2-chef have sagt, at hun ville blive den bedst betalte kvinde. Det fik dog TV 2-programdirektør Lotte Lindegaard til at udtale til Journalisten, at hun ikke kunne genkende den beskrivelse af lønforhandlingerne.

Sofie Lindes kritik fik i går kulturminister Joy Mogensen (S) til at bede bestyrelsesformændene for DR og TV 2 forklare, hvordan de aflønner mandlige og kvindelige værter.

Tydelig forskel på løn

Og hun har fuldstændig ret i, at løngabet er et problem i Danmark, mener Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo, som formidler forskning om køn og ligestilling.

- Der er en meget tydelig forskel på løn mellem mænd og kvinder, og det gælder ikke kun i mediebranchen, men i alle brancher, fortæller Henriette Laursen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er forskellen på mænd og kvinders løn 12,7 procent til mændenes fordel fordelt over hele arbejdsmarkedet.

Løngabet har dog været faldende igennem de seneste ti år, hvor vi i 2009 havde en lønforskel på 15,4 procent mellem kønnene.

Den uforklarlige lønforskel

Ifølge Henriette Laursen er der tre hovedforklaringer på, hvorfor der stadig er forskel på mænd og kvinders løn i dag.

Først og fremmest er der en stor kønsopdeling i arbejdsmarkedet i Danmark, hvor der er flere kvindelige ansatte i det offentlige, hvor lønnen generelt er lavere end i det private.

Og så påvirker det kvindernes muligheder på arbejdsmarkedet, at de tager størstedelen af barslen, forklarer Henriette Laursen.

Men sidst, men ikke mindst, er der "den uforklarlige lønforskel", som Henriette Laursen kalder det.

Den uforklarlige lønforskel handler om alt det, der gør, at mænd oftere bliver forfremmet end deres kvindelige kollegaer.

- Forskning og undersøgelser viser, at man meget konsekvent vurderer mænd til at performe bedre end kvinder, fortæller hun.

Konkret politisk handling

Ligelønspulje og lønåbenhed

Ligelønspulje

  • En ligelønspulje er en ekstra pose penge, der kan bruges på et lønløft af de kvindedominerede fag i den offentlige sektor. Formålet er at udligne lønforskellene mellem kvindefag og mandefag.

Lønåbenhed

  • I Europa-Kommissionens ligestillingsstrategi for 2020-2025 spiller begrebet lønåbenhed en stor rolle.
  • Lønåbenhed betyder, at medarbejdere skal have bedre adgang til oplysninger om lønniveauer, så eksempelvis kvinder lettere kan kortlægge forskelsbehandling.

Både en ligelønspulje og større lønåbenhed er nogle af de politiske tiltag, som Kvinfo foreslår politikerne at se på.

- Det er nogle helt konkrete værktøjer og en kæmpe politisk vilje, der skal til nu. Vi har haft en ligelønslov siden 1976, og så kan vi stadig vise de der statistikker. Nu må der politisk handling til helt konkret, siger hun.

Men for at sætte ind over for løngabet er der behov for mere viden på området.

Sådan lyder det fra Birgitte Vind, som er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og næstformand for Ligestillingsudvalget.

Derfor har beskæftigelsesministeren også sidste år igangsat en ny undersøgelse af, hvorfor løngabet stadig eksisterer, fortæller Birgitte Vind.

Resultatet af undersøgelsen skulle ligge klart allerede dette efterår, fortæller hun.

- Når vi ved det, så har vi måske noget mere konkret at dykke ned i. For vi skal jo sætte ind over for det her, det kan jo ikke blive ved. Der er en meget stor vilje i regeringen, det har beskæftigelsesministeren udtrykt, det har ligestillingsministeren udtrykt, og det har kulturministeren udtrykt. Så selvfølgelig skal der handles, og det kan ikke gå stærkt nok, siger hun.

Kvinfo: Vi ved godt, hvad det handler om

Men det er ikke nok at sætte en ny undersøgelse i gang, mener direktøren i Kvinfo.

Ifølge hende ligger der masser af undersøgelser klar allerede omkring ligelønsproblematikken.

- Vi ved sådan set godt, hvad det her handler om. Så vi skal sikre, at denne undersøgelse ikke bliver sådan en syltekrukke og et ”tjek, nu har vi gjort noget på det her område”, men at vi får fat i de politiske værktøjer, som vi ved ville virke, siger Henriette Laursen.

Sofie Linde håber også på, at debatten ikke lukker og slukker, uden at der sker en reel forandring:

- Hvorfor er det ikke en super-hot sag? Hvorfor er det ikke noget, man går til valg på? hvorfor er det ikke noget, vi bare får styr på? Det er det, jeg ikke forstår, siger hun.

- Vi kan godt lege, at der ikke er forskel på mænd og kvinder, men det er der. Så lad os gøre noget ved det.