Gældskaos i Danske Bank

Chefer i Danske Bank risikerer fængselsstraf på grund af gældskaos

Det konkluderer Plesner, der er hyret af banken til at undersøge sagen, i en intern undersøgelse.

Gældsskandalen i Danske Bank kan få så alvorlige konsekvenser, at ledende medarbejdere i værste fald kan idømmes fængselstraffe.

Det fremgår af interne dokumenter fra bankens egne advokater, som TV 2 og Berlingske er i besiddelse af.

I de seneste dage har TV 2 og Berlingske afdækket, hvordan Danmarks største bank har omfattende problemer med deres inddrivelsessystem, og hvordan banken siden 1992 løbende frem til 2019 har været opmærksom på de omfattende problemer.

Ledelsen kendte til fejl

Ifølge advokathuset Plesner, der har undersøgt sagen for banken, har ledelsen været vidende om de løbende fejl, der har været i bankens gældsinddrivelse, og i et intern notat fra 2009 bliver flere ledere i banken orienteret om de omfattende fejl.

Alligevel fortsatte banken med at opkræve gæld ulovligt, og det åbner for et potentielt strafansvar, lyder det fra Plesner.

- Aktuelt kan det ikke udelukkes, at dele af ledelsen og relevante beslutningstagere (tidligere og nuværende) kan være juridisk ansvarlige (bøder og mulig fængselsstraf), fordi de har tilladt en fortsat indkrævning af gæld, selv om man vidste, at den kunne være ukorrekt, skriver Plesner.

Sagen om gældskaos i Danske Bank handler om en række grundlæggende system- og datafejl i bankens inkassosystemer, der holder styr på bankens dårlige betalere. Systemerne har beregnet kunders gæld for højt, inddrevet gæld fra de forkerte kunder og inddrevet gæld, gebyrer og renter, der er forældede, og som dermed er ulovlige at opkræve.

Fejlene har ifølge en konsulentrapport fra Ernst & Young stået på siden 1979, men accelererede ved indførelsen af et nyt it-system i 2004. Ifølge banken er den typiske overbetaling på 1000 til 2000 kroner, men nogle kunder har betalt op mod 200.000 kroner for meget på grund af fejlene, viser interne dokumenter.

Henter data...

Flere områder i spil

Professor i strafferet ved Aalborg Universitet Birgit Feldtmann har læst de interne dokumenter og er rystet over, hvordan den ulovlige inddrivelse har kunnet fortsætte i så lang tid med ledelsens kendskab.

- Fra et strafferetligt perspektiv er det meget alvorligt. I hvert fald på baggrund af det materiale jeg har set, så er der en del, som tyder på, at der er flere områder, hvor der kunne være tale om straffeansvar i forbindelse med den her sag, siger hun.

Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet, mener dog, at det er for tidligt at sige, om der er grundlag for at rejse en straffesag.

- På det foreliggende grundlag kan der ikke siges noget nærmere om udsigten til, at banken eller enkeltpersoner i ledelsen har et strafferetligt ansvar. Der er jo tale om en kompliceret systemmæssig udfordring i en stor organisation, hvor det kan være vanskeligt at pege med tilstrækkelig sikkerhed på, hvem der skulle have gjort hvad hvornår, udtaler professoren til Berlingske.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at bestemmelser i straffeloven kan komme i spil. Derimod kan det tænkes, at der kan blive tale om bødeansvar efter lovgivningen om finansiel virksomhed, særligt i forhold til banken som juridisk person, tilføjer Jørn Vestergaard til Berlingske.

Birgit Feldtman mener omvendt, at det vil være oplagt for politiet at se nærmere på sagen.

- Ud fra de dokumenter jeg har set, så ville jeg da sige, der er i hvert fald klart en mistanke om, at der er mulighed for strafansvar, og det ville jo være nok som et grundlag for at indlede en efterforskning.

Bankens egne interne advokatundersøgelse vurderer, at dele af ledelsen risikerer bøder eller fængselsstraf. Er du enig i den vurdering?

- Ud fra det materiale jeg har set, så er jeg enig i den vurdering, siger Birgit Feldtman.

Advokatpartner har ingen kommentarer

Advokathuset Plesner har i en længere periode været hyret af Danske Bank for at undersøge de juridiske problemstillinger i sagen. Men hvilke personer i Danske Bank der kan være tale om, vil partner i Plesner Lars Skanvig ikke udtale sig om, da der er tale om klientforhold.

- Vi har ingen kommentarer til den verserende sag og henviser til Danske Bank, siger Lars Skanvig.

Hos Finanstilsynet, der er gået ind i sagen på baggrund af de seneste dages mediedækning fra TV 2 og Berlingske, siger direktør Jesper Berg, at sagen er alvorlig. Særligt fordi det handler om Danske Banks behandling af kunderne.

- Der er rejst tvivl omkring tingene, der er opstået en mistillid i systemet – en berettiget mistillid – og den er vi jo nødt til at undersøge, siger direktøren for Finanstilsynet, der har bedt Danske Bank om en redegørelse, der skal besvare en række spørgsmål i sagen.

- Det er klart, at en vildledning er meget alvorligt, det er noget, man kan komme i fængsel for, siger Jesper Berg.

Hos Danske Bank ønsker underdirektør Rob De Ridder ikke at forholde sig til, at nuværende og tidligere ansatte i banken risikerer en straffesag.

- På nuværende tidspunkt har jeg ingen kommentarer til det, og jeg vil henvise til vores juridiske afdeling i forhold til det, da det ikke er op til mig at svare på det, sagde Rob de Ridder mandag.

Minister: Svært at have tillid

Erhvervsminister Simon Kollerup fra Socialdemokratiet bad mandag Danske Bank om en redegørelse.

- Jeg er rystet, fordi i Danmark skal alle og enhver kunne have tillid til sin bank. Historien her viser med al ønskelig tydelighed desværre, at det er svært at have tillid til en bank, som har begået den her form for fejlopkrævninger, og nu også, at det jo ikke er de helt rigtige oplysninger, der er lagt frem, sagde Simon Kollerup.

Hvis du har haft gæld i Danske Banks inkassoafdeling, vil vi på TV 2 meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte os her.