Gældskaos i Danske Bank

Bankdirektør talte usandt om størrelsen på ulovligt opkrævet gæld - én kunde skal have 200.000 kroner tilbage

Det er svært at have tillid til Danske Bank, siger erhvervsminister.

- Ikke mere end 2000 kroner.

Det blev nævnt flere gange under interviewet med underdirektør i Danske Bank Rob De Ridder.

Ordene faldt forleden, da underdirektøren udtalte sig til TV 2 og Berlingske og blev bedt om at fortælle om årtier med ulovlig gældsinddrivelse i Danske Banks inkassoafdeling.

- Indtil nu er det ikke mere end 2000 kroner, som folk skal have tilbage, sagde Rob de Ridder og understregede, at der potentielt var større sager, men at de ikke var bekræftet.

Er du bekendt med større beløb?

- Vi var klar over potentielt større sager, som vi kigger igennem. Og fra de sager har vi hidtil ikke været i stand til at bekræfte større beløb, sagde Rob de Ridder fredag i sidste uge til TV 2.

Nye oplysninger dokumenterer nu, at det var forkert.

Det er jo ikke de helt rigtige oplysninger, der er lagt frem

Simon Kollerup, erhvervsminister (S)

Sagen handler om en række alvorlige system- og datafejl i bankens inkassosystemer, der holder styr på bankens dårlige betalere. Systemerne har beregnet kunders gæld for højt, inddrevet gæld fra de forkerte kunder og inddrevet gæld, gebyrer og renter, der er forældede, og som dermed er ulovlige at opkræve.

Fejlene har ifølge en konsulentrapport fra Ernst & Young stået på siden 1979, men accelererede ved indførelsen af et nyt it-system i 2004.

Til den øverste ledelse

Et internt notat forfattet af Rob de Ridder selv viser, at Danske Bank allerede 22. august 2019 havde fundet en række sager, hvor kunderne skulle have mange tusinde kroner tilbage. En enkelt af kunderne stod til at have overbetalt hele 200.000 kroner, og kunden skulle ifølge notatet have pengene tilbage allerede i september sidste år.

Henter data...

Modtagerne af notatet var en risiko-komité bestående af en række højtstående personer i banken. Blandt dem er Carsten Rasch Egeriis, der er direktør for risikostyring og sidder i den øverste ledelse af Danske Bank.

- Fire kunder er blevet beregnet til at have overbetalt mere end 60.000 kroner med en maksimal overbetaling på 200.000 kroner. Kunderne vil blive informeret og tilbagebetalt i september 2019, skrev Rob de Ridder i notatet.

Måske ikke tydeligt nok

I dag vil Rob de Ridder ikke svare klart på, hvorfor han ikke omtalte de store sager, da han i første omgang blev spurgt til sagen, og om kunderne har fået deres penge tilbage.

Vi kan læse fra et notat, du selv har forfattet, at der var sager op mod 200.000 kroner. Hvorfor sagde du ikke det?

- Jeg henviste til, at vi nu har set på de første 17.000 kunder. Ud af dem har 900 overbetalt.

Hvorfor fortalte du ikke om de massive overbetalinger. Det har stor offentlig interesse?

- Det ved jeg. Lad mig gentage. Vi har identificeret, vi har nu kigget på 17.000 sager, vi har sagt, at typisk er overbetalingen mellem 1000 og 2000 kroner. At der er sager over det beløb. Der er sager, der er lavere. Der er bestemt sager. Vi vil gå igennem dem én efter én. Vi vil sikre, at vi får adresseret dem. Vi har sager, der er mere end 2000 kroner, og vi vil komme til dem en efter en, som vi går igennem den store bunke sager, vi har at adressere, siger Rob de Ridder.

Hvorfor sagde du det ikke?

- Jeg refererede til de typiske sager.

Nej. Du blev spurgt mange gange om, hvorvidt du havde viden om bekræftede sager, der var identificeret, hvor overbetalingen var mere end 2000 kroner. Du sagde nej, ikke nu. Men for et år siden skrev du det her notat, hvor du beskrev sager op til 200.000 kroner?

- Jeg vil sige, at intentionen, det var måske ikke tydeligt nok, at typisk har vi sager mellem 1000 og 2000 kroner.

Men det er ikke, hvad du sagde?

- Der er bestemt sager over det niveau. Og vi vil sikre, at alle sagerne individuelt bliver identificeret og adresseret og selvfølgelig tilbagebetalt som de andre sager, som betyder, at vi vil kompensere for tidstabet og andre konsekvenser, der følger med, siger Rob de Ridder.

- Vi sidder på kompensationen

Et notat fra kommunikationsafdelingen i Danske Bank fra 16. januar i år viser, at banken på det tidspunkt er bekendt med en række sager, “hvor kunder har betalt for meget, men hvor vi sidder på kompensationen”.

- Det kan rejse kritik, står der i notatet.

- Sagen omfatter kunder, der generelt er finansielt sårbare, hvilket øger omdømmerisikoen for banken, lyder det videre om sagerne, hvor kunderne har mellem 4000 og 100.000 til gode, men altså ikke har fået pengene tilbage.

TV 2 har efter interviewet med Rob de Ridder kontaktet Danske Banks presseafdeling og spurgt ind til, om banken har tilbagebetalt de pågældende kunder, eller om banken fortsat sidder på kompensationen.

- Vi kan ikke kommentere konkrete sager, men vi kan garantere, at de alle sammen vil blive gennemgået, og at de kunder, der skal have penge tilbage, vil få det så hurtigt, som det kan lade sig gøre. Men der er tale om ret komplicerede sager, så derfor kan det desværre tage noget tid, udtaler Stefan Singh Kailay, pressechef i Danske Bank, i en mail.

Minister: Svært at have tillid

Erhvervsminister Simon Kollerup fra Socialdemokratiet har bedt Danske Bank om en redegørelse i sagen.

- Jeg er rystet, fordi i Danmark skal alle og enhver kunne have tillid til sin bank. Historien her viser med al ønskelig tydelighed desværre, at det er svært at have tillid til en bank, som har begået den her form for fejlopkrævninger, og nu også, at det jo ikke er de helt rigtige oplysninger, der er lagt frem, siger Simon Kollerup.

Hvis du har haft gæld i Danske Banks inkassoafdeling, vil vi på TV 2 meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte os her.