Samfund

Tilsyn advarede allerede i 2019 om kritisable forhold i FE

Politikerne reagerede tilsyneladende ikke, da tilsyn sidste år advarede om urent trav i spiontjeneste.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) advarede allerede i sommeren 2019 om problemer i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Det skriver Politiken og Berlingske.

Dengang lød det fra tilsynet, at FE havde afgivet "mangelfulde eller vildledende oplysninger" for at dække over overvågning af danskerne.

Mandag blev advarslen fra 2019 gentaget, og flere kritikpunkter blev føjet til. Sagen har nu ført til, at både den nuværende og tidligere FE-chef samt to ledende medarbejdere i FE er blevet hjemsendt.

Ingen krav om ændringer

I 2019 blev den afgående forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ifølge Politiken orienteret om tilsynets kritik af FE. Og ligeledes blev repræsentanter for de fem største partier i udvalget for efterretningstjenesterne.

Men oplysningerne fik ikke hverken politikerne eller regeringen til offentligt at kræve ændringer i FE, skriver avisen.

Vi har Folketingets kontroludvalg med efterretningstjenesterne, hvor der sidder fem mand med den tidligere forsvarsminister for bordenden. Det er underligt, at de ikke har reageret

John Michael Foley, tidl. ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste

Ifølge Poul Ernstved Rasmussen, der er redaktør for mediet Olfi, og som de senere år har afsløret flere skandaler i Forsvaret, udstiller det politikernes naivitet:

- Man har gennem de seneste år givet efterretningstjenesterne og ikke mindst Forsvarets Efterretningstjeneste nogle meget vide beføjelser til at indhente oplysninger også uden dommerkendelse, og man har givet dem beføjelser, hvor man samtidig har undladt at sikre sig kontrol med, hvad de egentlig foretog sig.

- Det giver nemt spillerum for at udvikle det, som mange efterhånden kalder en stat i staten, medmindre, man har chefer med meget høj integritet, siger han til TV 2.

Lyn-analyse

Folketinget er et udvalg, som er særligt, fordi medlemmerne må ikke sige noget som helst om det, de får at vide. Til gengæld kan de udøve en form for parlamentarisk kontrol.

Hvis de har vidst, at der var noget galt i lang tid uden at have reageret, er det selvfølgelig et problem for hele den legitimitet, som det også handler om.

Det her handler ikke om, at befolkningen skal have alt at vide. Men kontrollen skal være i orden, og de rammer, der bliver sat fra Folketingets side, skal overholdes. Bliver de ikke det, har vi et problem og særligt med den kontrolmekanisme, vi har indsat.

- Simpelthen for dårligt

Samme opfattelse har John Michael Foley, der fra 2011 til 2013 var ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Han kalder det "simpelthen for dårligt", at ingen politikere har reageret på advarslerne før nu:

- Vi har Folketingets kontroludvalg med efterretningstjenesterne, hvor der sidder fem mand med den tidligere forsvarsminister for bordenden. Det er underligt, at de ikke har reageret. Vi har et Sikkerhedsudvalg, hvor statsministeren sidder for bordenden sammen med cheferne for FE og PET, forsvarsministeren og så videre. De må have vidst noget om det her, siger han til TV 2.

Flere politikere reagerer

Oplysningerne om, at tilsynet allerede i 2019 advarede om forholdene i FE, får flere politikere til at reagere i Berlingske.

Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, mener, at det bør undersøges, hvordan daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen reagerede på tilsynets meldinger.

SF's Karina Lorentzen Dehnhardt undrer sig over, at advarslerne i 2019 smuttede gennem det politiske system.

- Nu har vi så en anledning til at få sat en undersøgelse i gang, så vi kan finde ud af, hvad der er op og ned. Vi bakker op om, at man undersøger Forsvarsministeriet som helhed – herunder tilsynets forslag om at undersøge, hvad de politiske beslutningstagere har vidst om forholdene , siger hun til Berlingske.

Berlingske og Politiken har ikke kunne få en kommentar fra hverken Claus Hjort Frederiksen eller nuværende forsvarsminister Trine Bramsen (S).