Byggeaffald brugt i beton i højhus – bygherren kan ikke svare på, hvordan det er sket
Teknologisk Instituts undersøgelse af kvaliteten af den betonbundplade, som et højhus på Amager hviler på, er markant ringere, end den skulle være.
”Københavns Kommune har oplyst, at der er uoverensstemmelse mellem den leverede beton og det, der ligger til grund for byggetilladelsen.”
Sådan lyder afsættet for den rapport, Teknologisk Institut blev bestilt til at lave for Københavns Kommune i juni af et højhus, bygherren Bach Gruppen er ved at opføre på Amager.
Nu er resultatet kommet, og det sætter gang i mange spørgsmål om, hvad der er foregået på byggepladsen to kilometer fra rådhuspladen i København.
Undersøgelsen konkluderer nemlig, at betonens styrke er markant lavere end påkrævet af byggetilladelsen, ligesom kvaliteten er en såkaldt Passiv-kvalitet – hvilket betyder, den er mindre modstandsdygtig, end den skulle være over for påvirkninger fra eksempelvis grundvandet.
Institutdirektør Niels-Jørgen Aagaard fra DTU BYG forklarer, at en såkaldt Aggressiv miljøklasse beton med høj trykstyrke er egnet til byggeri med stor tyngde og påvirkning fra eksempelvis grundvandet.
Det var den slags beton, som lå til grund for byggetilladelsen af den 86 meter høje bygning. Men undersøgelsen fra Teknologisk Institut viser, at beton-bundpladen rent faktisk består af en Passiv miljøklasse beton med markant lavere trykstyrke.
En Passiv miljøklasse beton med lav trykstyrke er ifølge Niels-Jørgen Aagaard kun brugbart i mindre og indendørs konstruktioner i et tørt miljø.
Byggeaffald i stedet for norsk granit
Bach Gruppen sendte i april Københavns Kommune en redegørelse fra den rådgivende ingeniør og statiker Jørgen Bach fra firmaet Norconsult, som efter gennemgang af 380 siders følgesedler konkluderede, at de to betonværker, som producerede betonen til bundpladen, kun havde adgang til norsk granit og sand fra Lindø.
Teknologisk Instituts undersøgelse af fire boreprøver fra bundpladen er især opsigtsvækkende, fordi den konkluderer, at betonen viser, at der er blandet en markant mængde byggeaffald eller genbrugsbeton i det, der ellers udelukkende skulle bestå af norsk granit og havsand. Der er både fundet spor af nedknust beton og nedknust teglsten i bundpladen, og det er en del af forklaringen på den lave trykstyrke.
Lene Christensen, direktør i Bach Gruppen, forklarer i en mail, at hun ikke ved, hvor byggeaffaldet kommer fra.
"Eftersom vi ikke har fået resultaterne fra vores eksterne efterforskere, så har vi ikke svaret på det spørgsmål endnu", svarer hun på en mail.
Hvad kan det betyde for bygningens sikkerhed?
"Det er ikke muligt at svare på, før vi har resultaterne af yderligere prøver. Vi har bedt Teknologisk Institut tage en række yderligere prøver i samarbejde med Københavns Kommune. Desuden har vi også selv bestilt yderligere prøver", svarer Lene Christensen.
Ifølge Niels-Jørgen Aagaard fra DTU BYG er det meget alvorligt, hvis der opgives forkerte oplysninger til kommunen om den betonkvalitet, en bygning er konstrueret med.
- Det er et tillidsbaseret system, og hvis den dokumentation, der bliver fremlagt ikke er retvisende - hvis det er snyd eller dokumentfalsk - så vil bygningen jo have en reduceret sikkerhed, hvis det altså ikke bliver opdaget.
I den her sag blev problemet med betonen kun opdaget, fordi en whistleblower skrev til kommunen i februar og advarede om groft byggesjusk, fordi det meste af bundpladen var støbt ved brug af byggeaffald – en advarsel, som altså nu er bekræftet af Teknologisk Institut, og som også har ført til, at kommunen har politianmeldt Bach Gruppen.
Grundlægger af Bach Gruppen er dybt skuffet
Finn Bach, der er stifter og formanden i Bach Gruppen, skriver, at han føler sig ført bag lyset.
”Vi er rystede over, at en leverandør angiveligt systematisk har ført os bag lyset, og derfor har vi valgt at iværksætte en omfattende, intern undersøgelse. At skulle opleve den her adfærd fra et selskab i koncernen går ud over min vildeste fantasi, og jeg er personligt dybt skuffet over, at noget sådan kan ske”, skriver Finn Bach.
Pressemeddelelsen gør det klart, at problemerne opstod i datterselskabet BG Beton, men hverken Finn Bach eller Lene Christensen ønsker at kommentere yderligere på, hvordan det kunne ske.
Direktør i det rådgivende ingeniørfirma Norconsult Thomas Bolding Rasmussen fortæller TV 2, at de ikke før har prøvet at stå i en situation præcis som denne, og at konklusionerne i den redegørelse, som firmaet udarbejdede om beton-bundpladen for Bach Gruppen i april, ikke længere holder.
- Norconsults redegørelse og konklusion fra 22. april er baseret på, at følgesedlerne er korrekt udfyldte. De 4 boreprøver har antydet, at den anvendte beton ikke stemmer overens med følgesedlerne. Dermed kan konklusionen heller ikke være gældende længere.
Hvad tænker I om, at Bach Gruppen har tilsendt jer 380 siders følgesedler, som åbenbart helt eller delvist ikke har været til at stole på?
- Bach Gruppen vil få afklaret kvaliteten af følgesedlerne, skriver Thomas Bolding Rasmussen som svar.
Lene Christensen skriver til TV 2, at firmaet har fået to uafhængige, rådgivende ingeniørfirmaer til at gennemgå de seneste analyser og resultater.
"De vurderer, at der på det foreliggende grundlag ikke er nogen sikkerhedsmæssig risiko ved byggeriet og styrken af den benyttede beton."
Kommunen iværksætter undersøgelser
Københavns Kommune vil ikke udtale sig i detaljer om sagen, men skriver onsdag:
”Teknik- og Miljøforvaltningen tager sagen meget alvorligt og har derfor iværksat eksterne undersøgelser."
”Den endelige rapport vil blive fremsendt til eksterne rådgivere - Statens Byggeforskningsinstitut og COWI, og de vil blive bedt om at vurdere betonfundamentets kvalitet og eventuelle konsekvenser for byggeriet. Derudover har vi bestilt yderligere boreprøver af betonen.”